Heftig stigning i antallet af DNSSEC-beskyttede .dk-domæner på en måned

Nu er mere end 220.000 .dk-domæner beskyttet med DNSSEC.

Inden for den seneste måned er andelen af DNSSEC-signerede .dk-domæner steget fra 2 pct. til 17 pct. Det sker efter hostingvirksomheden One.com har DNSSEC-signeret alle .dk-domænenavne, der ligger på virksomhedens servere.

Det oplyser administratoren af .dk, DK Hostmaster, i en pressemeddelelse.

»Vi har set en bevægelse blandt flere af de virksomheder, der forhandler vores domænenavne, hvor de er begyndt at signere alle de domænenavne, der håndteres på deres servere. One.com er som en af de store forhandlere helt i front med dette, og det er der god grund til at rose dem for,« siger administrerende direktør i DK Hostmaster Jakob Truelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det videre, at der nu er mere end 220.000 .dk-domænenavne, der er signerede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere