Harvard-professor: Godt datagrundlag kan gøre Norden ledende inden for AI til medicin
John Halamka var en af foredragsholderne, der åbnede Ehin-konferencen tirsdag – han er læge, innovationsprofessor ved Harvard, og it-chef ved Beth Israel-sygehuset på Harvard. Han står også bag bloggen ‘Life as a healthcare CIO’.
»Jeg tror, de nordiske lande sammen kan tage lederrollen her, fordi I er meget optaget af de etiske aspekter af teknologien, og landene er ens nok til, at det bør være muligt at finde en fælles AI-strategi på det medicinske felt,« siger han.
Derudover påpeger han, at de nordiske lande har et rigtig godt datagrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen af patientgrupper over tid. I Danmark har alle jo for eksempel deres eget unikke personnummer, som opgives, hver gang vi er i kontakt med sundhedsvæsenet.
»Dataene, vi har i USA, er vældig upræcise,« kommenterer Halamka.
I foredraget bemærkede han, at medicinsk hjælp i fremtiden i meget højere grad vil kunne gives over smartphonen eller i vores egne hjem, og at der vil være mindre behov for at opsøge lægen fysisk.
»Teknologien vil kunne betyde mere kompleksitet, og der vil komme ændringer, som kan opleves som vanskelige,« siger han.
Men alle, som hørte Halamkas foredrag, fik også at høre om alle de muligheder, som også ligger i at tage AI mere i brug inden for medicin.
John Halamka mener, det er umuligt at spå om, hvordan AI-systemer vil bruges inden for medicin om fem år.
»Men i et toårs perspektiv tror jeg, vi kommer til at se, at AI vil være meget brugt blandt læger,« siger han.
Ingen national it-strategi i USA
John Halamka er meget usikker på, om det går an at finde på en national AI-strategi på dette felt i USA. Han henviser til, at AI-teknologi allerede er i brug ved nogle ledende sygehuse i USA, mens den andre steder i landet overhovedet ikke er i brug.
Og i og med, at USA ikke har et offentligt sundhedssystem som i Norden, vil der også være tale om mange flere forskellige AI-løsninger og refusionsmodeller.
»I USA er jeg bange for, at vi ikke finder på en fælles national AI-strategi,« siger John Halamka.
Han har selv siddet i en komité sammen med andre medicinske eksperter, som gav præsident Obama råd om, hvordan medicinske data skulle håndteres, og om brugen af AI i medicin.
Helt ny beslutningsstøtte
John Halamka forklarer, at nye AI-systemer vil kunne give lægerne et helt andet system til at understøtte deres beslutninger.
»Det vil være muligt at inkorporere alle de forskellige medicinske variabler i et sådant system. Og med en maskinlæringsalgoritme tror jeg, AI vil kunne gøre dette ganske godt,« siger han.
Men John Halamka understreger, at brugen af AI ikke vil kunne være en erstatning for en komsultation hos lægen.
»Der er ikke tale om, at disse data skal erstatte lægen; det er ikke det, der sker. Det er stadig lægen, som tager den medicinske afgørelse,« siger han.
John Halamka påpeger, at lægeuddannelsen i USA i dag er helt forskellig fra den, han selv fik i midten af 1980’erne.
»Da jeg studerede, skulle vi lære alt udenad. Nutidens medicinstuderende er vidennavigatører, som lærer sig at syntetisere dataene, og computerne i dag er gode til at organisere data, mens AI hjælper til med at finde mønstrene i dataene. Derfor har nutidens studerende en helt anden tilgang til faget,« forklarer John Halamka og tilføjer, at en fordel med sådan en beslutningsstøtte er, at det giver lægen mere tid til at snakke med patienten.
Han minder også om, at AI vil kunne gøre patienten mere i stand til at passe på sin egen sundhed, og at det kan bidrage til, at både læge og patient vil kunne have adgang til den samme information.
»Men det er vigtigt, at patienten får adgang til information, som er medicinsk godkendt. Der er allerede flere forskellige værktøjer nu, som kan benyttes af patienten. Hele processen med at give medicinsk hjælp er derfor i færd med at blive ændret totalt,« siger han.
Etik vigtig
Han påpeger, at etikken er meget vigtig at diskutere, når AI skal introduceres i sundhedssektoren.
»Der skal være etiske retningslinjer for, hvordan sådanne værktøjer bruges,« siger han.
Det meste af lagringen af sådanne data foregår også i skyen, hvilket bl.a. de norske myndigheder og læger har været skeptiske over for af privacyhensyn.
»Jeg er klar over den norske skepsis over for cloudlagring af sådanne data, men så vil jeg gerne spørge, om det vil være mindre risikofyldt at lagre sådanne data i datacentre, som eventuelt kan ødelægges af for eksempel naturkatastrofer? Det handler om at evaluere risikoen, og efter min mening betyder cloudlagring lavere risiko for, at data kommer på afveje,« siger han.
Som eftertragtet foredragsholder rejser John Halamka verden rundt og snakker med beslutningstagere om AI.
»De teknologiske problemer er de samme over hele verden; det er bare den kulturelle kontekst, som ændrer sig,« siger John Halamka.
Artiklen er fra digi.no
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
