Harvard-professor: Godt datagrundlag kan gøre Norden ledende inden for AI til medicin

Illustration: Andrei_R, BigStock
Norden har gode forudsætninger for at tage en lederrolle i brugen af kunstig intelligens inden for det medicinske felt ifølge den amerikanske sundhedsdata-ekspert John Halamka.

John Halamka var en af foredragsholderne, der åbnede Ehin-konferencen tirsdag – han er læge, innovationsprofessor ved Harvard, og it-chef ved Beth Israel-sygehuset på Harvard. Han står også bag bloggen ‘Life as a healthcare CIO’.

»Jeg tror, de nordiske lande sammen kan tage lederrollen her, fordi I er meget optaget af de etiske aspekter af teknologien, og landene er ens nok til, at det bør være muligt at finde en fælles AI-strategi på det medicinske felt,« siger han.

Derudover påpeger han, at de nordiske lande har et rigtig godt datagrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen af patientgrupper over tid. I Danmark har alle jo for eksempel deres eget unikke personnummer, som opgives, hver gang vi er i kontakt med sundhedsvæsenet.

»Dataene, vi har i USA, er vældig upræcise,« kommenterer Halamka.

Læs også: Forslag til ny lov vil dele patientdata på tværs af sundhedsvæsenet uden samtykke

I foredraget bemærkede han, at medicinsk hjælp i fremtiden i meget højere grad vil kunne gives over smartphonen eller i vores egne hjem, og at der vil være mindre behov for at opsøge lægen fysisk.

»Teknologien vil kunne betyde mere kompleksitet, og der vil komme ændringer, som kan opleves som vanskelige,« siger han.

Men alle, som hørte Halamkas foredrag, fik også at høre om alle de muligheder, som også ligger i at tage AI mere i brug inden for medicin.

Læs også: Trivlselsmåling og sundhed: Står forskernes behov for data højere end borgernes krav om privatliv?

John Halamka mener, det er umuligt at spå om, hvordan AI-systemer vil bruges inden for medicin om fem år.

»Men i et toårs perspektiv tror jeg, vi kommer til at se, at AI vil være meget brugt blandt læger,« siger han.

Ingen national it-strategi i USA

John Halamka er meget usikker på, om det går an at finde på en national AI-strategi på dette felt i USA. Han henviser til, at AI-teknologi allerede er i brug ved nogle ledende sygehuse i USA, mens den andre steder i landet overhovedet ikke er i brug.

Og i og med, at USA ikke har et offentligt sundhedssystem som i Norden, vil der også være tale om mange flere forskellige AI-løsninger og refusionsmodeller.

»I USA er jeg bange for, at vi ikke finder på en fælles national AI-strategi,« siger John Halamka.

Han har selv siddet i en komité sammen med andre medicinske eksperter, som gav præsident Obama råd om, hvordan medicinske data skulle håndteres, og om brugen af AI i medicin.

Helt ny beslutningsstøtte

John Halamka forklarer, at nye AI-systemer vil kunne give lægerne et helt andet system til at understøtte deres beslutninger.

»Det vil være muligt at inkorporere alle de forskellige medicinske variabler i et sådant system. Og med en maskinlæringsalgoritme tror jeg, AI vil kunne gøre dette ganske godt,« siger han.

Men John Halamka understreger, at brugen af AI ikke vil kunne være en erstatning for en komsultation hos lægen.

»Der er ikke tale om, at disse data skal erstatte lægen; det er ikke det, der sker. Det er stadig lægen, som tager den medicinske afgørelse,« siger han.

John Halamka påpeger, at lægeuddannelsen i USA i dag er helt forskellig fra den, han selv fik i midten af 1980’erne.

»Da jeg studerede, skulle vi lære alt udenad. Nutidens medicinstuderende er vidennavigatører, som lærer sig at syntetisere dataene, og computerne i dag er gode til at organisere data, mens AI hjælper til med at finde mønstrene i dataene. Derfor har nutidens studerende en helt anden tilgang til faget,« forklarer John Halamka og tilføjer, at en fordel med sådan en beslutningsstøtte er, at det giver lægen mere tid til at snakke med patienten.

Han minder også om, at AI vil kunne gøre patienten mere i stand til at passe på sin egen sundhed, og at det kan bidrage til, at både læge og patient vil kunne have adgang til den samme information.

»Men det er vigtigt, at patienten får adgang til information, som er medicinsk godkendt. Der er allerede flere forskellige værktøjer nu, som kan benyttes af patienten. Hele processen med at give medicinsk hjælp er derfor i færd med at blive ændret totalt,« siger han.

Etik vigtig

Han påpeger, at etikken er meget vigtig at diskutere, når AI skal introduceres i sundhedssektoren.

»Der skal være etiske retningslinjer for, hvordan sådanne værktøjer bruges,« siger han.

Det meste af lagringen af sådanne data foregår også i skyen, hvilket bl.a. de norske myndigheder og læger har været skeptiske over for af privacyhensyn.

»Jeg er klar over den norske skepsis over for cloudlagring af sådanne data, men så vil jeg gerne spørge, om det vil være mindre risikofyldt at lagre sådanne data i datacentre, som eventuelt kan ødelægges af for eksempel naturkatastrofer? Det handler om at evaluere risikoen, og efter min mening betyder cloudlagring lavere risiko for, at data kommer på afveje,« siger han.

Som eftertragtet foredragsholder rejser John Halamka verden rundt og snakker med beslutningstagere om AI.

»De teknologiske problemer er de samme over hele verden; det er bare den kulturelle kontekst, som ændrer sig,« siger John Halamka.

Artiklen er fra digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"»Jeg tror, de nordiske lande sammen kan tage lederrollen her, fordi I er meget optaget af de etiske aspekter af teknologien,​"

Jeg troede ellers, at vi netop er igang med at få en ny sundhedslov, som vil stjæle borgernes sundhedsdata og dele dem med forskere og erhvervsliv uden borgernes samtykke og viden? Men det er måske ikke tilfældet? Det vil da være dejligt, hvis man faktisk vil give borgerne ret til at sige "Nej" til ekspropriering og økonomisk udbytning af deres privatliv. Ved denne professor noget, vi andre ikke ved om den nye danske sundhedslov?

Louise Klint

Ja, han er nok desværre ikke opdateret om den seneste udvikling herhjemme.

Men i forhold til USA – hvor markedskræfterne råder – er vi jo,
her i Norden, rene dukse!

Alene deres lovgivning om, hvordan medicinalindustrien må reklamere for receptpligtig medicin får det til at løbe en koldt ned ad ryggen.
Der er stort set ingen forbrugerbeskyttelse, set fra et dansk perspektiv.
Det sker på markedets præmisser.
Der må reklameres på alle platforme; internettet, radio, TV, aviser og tidsskrifter, og direkte til forbrugeren – i din indbakke/postkasse over brochurer hos lægen
til køleskabsmagneter og reklamekopper.
En ekstrem påvirkning, hvilket er ulovligt i Danmark.
Eksempler:
https://www.fda.gov/Drugs/ResourcesForYou/Consumers/PrescriptionDrugAdve...
https://www.fda.gov/Drugs/ResourcesForYou/Consumers/PrescriptionDrugAdve...
Og det tror jeg, vi skal være rigtig glade for.
Amerikanerne har bl.a. seriøse problemer med, at almindelige mennesker, i stort antal, er blevet afhængige af opioider, stærk smertestillende medicin.

Herhjemme er vi, ud over de aktuelle centraliseringsforslag ang. vores sundhedsoplysninger, også i gang med at tillade apotekere – såkaldte ”behandlerfarmaceuter” – at forny recepter på en række lægemidler.
Det er ellers kun noget, læger må – forny en recept.
De lever heller ikke af at sælge medicinen, som apotekere gør.
https://dagensmedicin.dk/apotekere-skal-kunne-genordinere-28-laegemidler/
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l63/index.htm
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62041

Amerikanske tilstande er ikke noget at stræbe efter, efter min mening.
Men vi er på vej i deres retning.
Det er meget bekymrende, synes jeg.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Louise Klint.

Men i forhold til USA – hvor markedskræfterne råder – er vi jo,
her i Norden, rene dukse!


Ja, det er sikkert rigtigt - men som du siger, så går udviklingen i den helt forkerte retning.

Jeg var til konferencen "Sundhedsinnovation i fællesskab" (arrangeret af Copenhage Healthtech Cluster) i tirsdags. Det var - som forventet - en bekymrende oplevelse. ​

Det var bestemt ikke etikken, der stod øverst på prioriteringslisten. Det var og er pyntekirsebærret på toppen af konditorkagen af innovation og forretning - og konferencens fokus var på offentligt-private samarbejder i stor stil. Det forekom tydeligt, at hensigten var at give iværksættere blod på tanden mht. at bruge offentlige sundhedsdata. Og tilladelser er noget, man får - vejen frem er at konstruere forskningsprojekter, så kan man få fingrene i skattekisten af data.

Der var et fokus omkring sundhedsdata og anonymisering, pseudoanymisering og syntetiske data - med bl.a. det formål i stigende omfang at kunne dele vore private data med private firmaer. Ved hjælp af sandboxes, syntetiske data og binstørrelser >5 lød det til, at man mente at have løst etiske problemer. Det fremgik dog, at man ikke kunne være helt sikker på, at selv syntetiske data ikke kan reidentificeres - og der var jo lige det irriterende problem, at "outliers" næsten er de mest interessante - men også dem, som nok er lettest at reidentificere, så skal man så virkeligt sortere dem fra?

Og diskussionen gik ikke på etikken omkring anvendelsen af data, men på, hvordan man opfylde lovgivningens krav på en eller anden måde, når nu denne er så ualmindligt irriterende.

En gammel bekendt af læserne her - "Tværspor" - gav oplæg. Og jeg havde meget svært ved at høre noget som helst om etik i det oplæg. En masse buzzwords omkring hvor fantastiske muligheder Enversions sandbox giver. Tilladelser til data er noget, man får (ved hjælp af at gå forskningsvejen, selv hvis det ikke er forskning, der er i fokus). Samtykker beder man ikke om, hvis først man har tilladelsrne fra myndighederne i orden. "Hvis bare vi får cases nok, kan vi forudsige alt" (sagt med begejstring). Men ingen diskussion af, om det er etisk forsvarligt og folkesundhedsmæssigt hensigtsmæssigt at forudsige alt? Intet fokus overhovedet på, at dette giver samme typer problemer, som diskussionen om andre helbredsscreeninger: Falsk positive, falsk negative, overbehandling, utryghed osv. osv. Men der blev propaganderet for, at hvis bare forskerne også kunne få adgang til data fra de sociale medier, eks. Google og Facebook, så kan vi forudsige endnu mere, ja tæt på alt.

Så disse private spydspidser for udviklingen arbejder mod, at de skal have lov til at samle endnu flere data end dem, Tværspor i forvejen har sat sig på: Smartwatches, sensorer, indkøbsapps (Smartstore?), smartphones osv osv. Der er lige noget lovgivningsmæssigt, der står lidt i vejen, men det skal nok falde på plads, fik man indtryk af. Man fik faktisk indtryk af, at dette Tværspors-projekt har rigtigt gode forbindelser til beslutningstagere og lovgivere, fingeren på pulsen, så det skal nok falde i hak. Og visionen er, at på sigt skal også private firmaer have adgang til data i denne sandbox. Identificerbare? Anonymiserede? Pseudoanonymiserede? Syntetiske?

Uanset hvad gør det mig rasende, at private firmaer få lov til at anvende mit og andres privatliv som økonomisk brændstof. Det er tydeligtvis vejen frem i samfundstoppens øjne, men det har intet med etik at gøre.

Der var også et oplæg fra en israelsk forsker. Der kom det frem, at Danmark ikke er ene om at være verdensførende mht. sundhedsdata. Israel kan sagtens være med - og lader til at have endnu færre etiske og moralske kvababbelser end Danmark.

Herhjemme er vi, ud over de aktuelle centraliseringsforslag ang. vores sundhedsoplysninger, også i gang med at tillade apotekere – såkaldte ”behandlerfarmaceuter” – at forny recepter på en række lægemidler.

Er det mon derfor, at også apotekere skal have adgang til vore sundhedsdata, i følge forsalget til den nye sundhedslov? Jeg vil simpelthen ikke finde mig i at skulle behandles af en apoteker - det skal simpelthen ikke være en begrundelse for at smide om sig med vore private data - uden samtykke.

Bjarne Nielsen

Opsummeret ...

  • fortroligheden går fra at være imellem os og lægen til at være imellem os og sundhedsvæsenet.
  • der vil blive mulighed for at 'blokere' for brug af indsamlede oplysninger i et vist omfang, men ikke alle nye mulige anvendelser kan blokeres - og det er noget, som kan ændre fremadrettet.

Beich og Birk Kristiansen og Patientdataforeningen har ret i deres kritik

I hvertfald i, at det er en fundamental ændring i vilkårene for patient/behandler relationen, og at det er IMHO noget som bør diskuteres grundigt. Men man vil "fra den anden side" end ikke vil stille op til diskussion.

Anne-Marie Krogsbøll

Mit indtryk er, at man simpelthen ikke kan fæste lid til, hvad der kommer fra Morten Freil og ministeren (hvilket er et fedt), for det er i den grad en gang forvansket, manipuleret, sorteret gang propaganda, som sorterer alt det, som ikke kan bruges til at berolige befolkningen, dvs. alt det i denne sammenhæng relevante i lovforslaget, fra. De går ud og slår larmende på de få punkter, hvor der faktisk er en smule samtykke, og udelader alle de langt flere steder, hvor retten til privatliv fundamentalt undergraves - af hensyn til erhvervslivet, er det min faste overbevisning.

Forskere og erhvervsliv har sat sig på de politiske processer herhjemme. Disses ønsker trumfer fuldstændigt menneskerettigheder og åbne demokratiske processer. De er vor tids herremænd og slavepiskere, og vi er tæt på en situation, hvor det bliver svært for alvor at kalde Danmark en demokratisk retsstat. Når selv retten til privatliv ryger ud - og det er det, der sker, uanset hvad Trane og Freil siger - så er vi dybest set reducerede til trælle for industrien (som forskerne typisk er en del af i et eller andet omfang). "Hvordan man omdanner den danske befolkning til trælle - med (på overfladen) demokratiske midler."

Niels Madsen

I forlængelse af denne diskution, kan jeg fortælle at jeg forleden modtog en besked på Skoleintra om at vi i forbindelse med de nye GDPR regler skulle samtykke til at Frederiksberg kommunes sundhedspleje måtte tilse vores barn i forbindelse de almindelige folkeskole undersøgelser.

I samtykkeerklæringen blev det oplyst at kommunen efterfølgende kunne vidregive de indsamlede personlige data til "forskningsprojekter, m.v.". Det var ikke et punkt man kunne vælge fra, og det (i øvrigt lovpligtige) tilbud om sundhedspleje blev gjort betinget af dette samtykke.

Anne-Marie Krogsbøll

Grimt og symptomatisk eksempel, Niels Madsen. Og det typiske vil jo desværre være, at hvis man ønsker at benytte retten til at sige nej ti videregivelse i de få sammenhænge, hvor det er muligt, så vil det betyde, at man også siger nej til behandling/undersøgelse. Har man som forældre overhovedet ret til at afskære sine børn fra sundhedsplejeundersøgelser (ikke nogen god situation) - eller er det sådan et proforma-samtykke, hvor man faktisk ikke engang lovligt kan sige nej - hvorved barnet ikke bliver undersøgt?

Det er ikke et rimeligt dilemma at sætte forældrene i.

Niels Madsen

Anne-Marie, ifølge lovgivningen er sundhedsplejen et frivilligt tilbud, men det er lovpligtigt for kommunerne at tilbyde det. Jeg har snakket med datatilsynet, og de stillede sig tvivlende mht. om en sådan sammenkobling af lovpligtigt tilbud og krav om ekspropriation af data er tilladt ifølge GDPR reglerne.

Anne-Marie Krogsbøll

DR2 viste for nylig en god norsk dokumentar "Kampen om fjordene" om statens magtmisbrug i forbindelse med masteføring over Hardangervidda i Norge. Historien viser det magtmisbrug, som desværre typisk forekommer, når pengeinteresser og statsmagt flyder for meget sammen.

Dokumentaren kan anbefales som et billede på "Kampen om privatlivet" herhjemme. Den fredede og enestående Hardangervidde kan uden besvær erstattes med "retten til privatliv" her i Danmark. Samme mekansimer, samme magtmisbrug, samme afmagt fra borgernes side.

Retten til privatliv er ligeså enestående og dyrebar som verdensarvsområdet Hardangervidde - og metoderne, pengemagten, mørklægningen er den samme. F.eks. at den unge og beundringsværdige miljøaktivist får afdækket, at materialerne til masterne er bestilt længe inden, at projektet er demokratisk godkendt. Ganske som vores privatliv er solgt til erhvervsfremstød, længe inden vi får noget at vide om det.

Kan desværre ikke ses udenfor Norge - med mindre man er ude i noget VPN:
https://tv.nrk.no/program/KOID75002317/kampen-om-fjordane

Noget af det, jeg især fandt skræmmende i Healthtech-konferencen forleden var, at det var åbenlyst, at vores sundhedsvæsens fremtidige linje allerede er fuldstændigt fastlagt, og det går ad datatyveri-vejen - over stok og sten. Ingen anden vej overvejes overhovedet - der er i de høje herrers og damers tanker kun én vej frem, og det er via "masteføring" ind over privatlivsvidderne.

Og så er det, jeg fik frygteligt lyst til, men desværre ikke fik anledning til at spørge om: "Hvad i alverden vil I gøre, hvis det viser sig, at befolkningen ikke bakker op om dette? I har allerede lagt linjen, indrettet hele sundhedsvæsnet på apps og smartwatches og telemedicin og salg af data - ingen vej tilbage. Så hvad vil I gøre, hvis befolkningen ikke vil?

Jeg ville frygteligt gerne høre, hvad de ville svare på det spørgsmål.

Anne-Marie Krogsbøll
Christian Nobel

Og det typiske vil jo desværre være, at hvis man ønsker at benytte retten til at sige nej ti videregivelse i de få sammenhænge, hvor det er muligt, så vil det betyde, at man også siger nej til behandling/undersøgelse.

Jamen halløjsa, det minder jo om det såkaldte NemID - hvis ikke man ønsker at lade en privat gatekeeper håndtere ens digitale sikkerhed, så er der andre rettigheder man afskæres fra.

Anne-Marie Krogsbøll

Nu har vi gang på gang hørt, at vi ikke behæøver at være bekymrede for omsiggribende overvågning og privatlivstyveri mht. at f.eks. forsikringsselskaber vil kærve dem udleverede. Hvad handler så dette mon om (kræver desværre abonnement - som jeg ikke har)?
https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/176557-forsikringsbranchens-data...

Og i dag har Orientering på DR et indslag om konferencen og om nye trends indenfor sporing ift. forsikringstegning - det lyder som om, det er meget tæt på, at man som borger skal sige ja til sporing/overvågning, hvis man vil have forsikring. Eks. prissætning af forsikringer ud fra data fra apps, sociale medier, gps-data osv.

Så hvad bliver der af alle politikernes gyldne løfter om at beskytte os mod den slags svineri?

Vore politikere er forbrydere - ikke allesammen - men en meget stor procentdel løber om hjørner med befolkningen, og arbejder målrettet på at gøre os til dataslaver for erhvervsliv og industri. Og det er i mine øjne en forbrydelse at sælge andre mennesker som slaver, uanset hvor folkevalgt man er. Sådan ser jeg i stadig stigende grad på den sag. De er korrupte. Og da partikasseregnskaber er stort set lukkede, og da danske politikere helt idiotisk gerne må modtage gaver til flere tusinde kroner, så kan de i det skjulte modtage god betaling for denne service overfor erhvervslivet som statsautoriseret korruption.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder