Harvard-forskere presser 700 terabyte data ind i ét gram DNA

Grænserne for hvor meget data, der kan lagres på meget lidt plads, er endnu en gang blevet sprængt. Det giver lyse udsigter til at arkivere enorme mængder data på lang sigt.

Forestil dig, at du kunne opbevare indholdet af 14.000 blu-ray-diske på hver 50 gb i en lille dråbe DNA, der kunne balancere på lillefingeren.

Sådan kan fremtidens lagringspotentiale se ud, når man ser på det seneste gennembrud fra to Harvard-forskere.

Det er lykkedes for dem at lagre omkring 700 terabyte i ét enkelt gram DNA. Dermed slår de den tidligere rekord for lagring af data i DNA med omkring tusind gange, skriver Extremetech.com.

I stedet for at bruge magnetiske diske eller halvleder-chips fra flashhukommelse, så har forskerne lagret informationen i DNA, hvor lagringspotentialet er langt større.

Måden forskerne gjorde det på, var ved at omsætte binære data til DNA-strengenes format, hvor hver base repræsenterer en binær værdi. Herefter bliver værdierne syntetiseret.

Da hver base i DNA’et repræsenterer en bit og kun er på størrelse med et par atomer, kan der presses enorme mængder af data ned på meget lidt plads. I forskernes eksperiment fyldte de 700 terabyte data kun én kubikmillimeter.

»Informationstætheden og skalaen kan sammenlignes med andre eksperimentelle lagringsmetoder fra biologien og fysikken,« siger Sri Kosuri, der er en af forskerne bag opdagelsen.

Når forskerne skulle omsætte informationen fra DNA-strengene igen, sekventerede de dem ved hjælp af ny teknologi baseret på mikrovæskechips. Hvor det tidligere tog flere år at kortlægge den menneskelige arvemasse, kan den nye teknologi gøre det på et par timer.

Det gør dog ikke lagringsmetoden særlig hurtig, men det kan bruges til langsigtet arkivering af store mængder data ifølge Extremetech.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Petersen

Jeg læste en gang en sci-fi novelle, der pudsigt nok handlede om hvordan man kunne komprimere information.
Novellen startede med at al information fyldte en hel planet fuld af computere, og derefter fik man det ned til en hel måne og så en satellit, og til sidst var al information i en terning der målte 1 cm. på alle leder.
Alle ord var naturligvis støvsuget for vokaler på det tidspunkt.
Til gengæld fyldte søgning efter data stadig en hel planet og ingen vidste til sidst hvor stamdata var eller hvordan man kunne finde dem.
Alle data var blot henvisninger til henvisninger osv.
Novellen endte, så vidt jeg husker, med at fremmede rumvæsner lander på månen og opdager at den sidst sendte meddelelse er "..msslrn hr strtt frngs skvns, mn jg kn kk fnd rfrncn tl rfrncn tl ndxt fr rfrncn tl kdn dr kn stppe...."

Nå, det var blot en side bemærkning

Bjørn Damborg Froberg

Er det kun mig som øjeblikkeligt tænker på Erich von Däniken og dennes teori om, at rumvæsener har formet menneskeheden og lagt hemmeligheder i vores genetiske materiale - og at vi bare mangler teknikken for at kunne låse det op?

Sjov mand.. :D

Kai Birger Nielsen

Jeg tror du tænker på novellen:

"Hal Draper: MS fndt på bt" handler om overdreven trang til at gøre ting mindre og indeksere og indeksere i mange niveauer.

Du kan finde den i antologien "Det sidste spørgsmål og andre historier" udgivet i 1973. Den er sikkert også at finde på et eller andet .ru arkiv :-)
Den er stadig ret sjov at læse.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize