Hardware-fejl hos KMD sender E-boks til tælling

31. marts kl. 09:3713
Hardware-fejl hos KMD sender E-boks til tælling
Illustration: e-Boks.
»Vi oplever i øjeblikket tekniske problemer, som kan medføre, at du ikke kan logge på. Du kan i mellemtiden få vist din post fra det offentlige på Borger.dk og Virk.dk. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden,« lyder det i en meddelelse på e-Boks' hjemmeside.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den digitale postkasse e-Boks har siden i går torsdag klokken 19:00 været ramt af nedbrud, der betyder, at brugere ikke kan logge ind på e-Boks. Nedbruddet skyldes en hardware-fejl hos it-leverandøren KMD.

Det skriver Computerworld.

Læs også: Disney dropper metavers-afdeling i stor sparerunde

e-Boks' hjemmeside lyder det i en meddelelse: »Vi oplever i øjeblikket tekniske problemer, som kan medføre, at du ikke kan logge på. Du kan i mellemtiden få vist din post fra det offentlige på Borger.dk og Virk.dk. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.« 

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tekniske problemer påvirker log-in i både browser og app, skriver Itwatch.

Læs også: Kontroversiel ansigtsgenkendelse brugt en million gange af amerikansk politi

Pressechef i KMD Kristoffer Østergaard Kristensen oplyser til Computerworld, at KMD i øjeblikket oplever »et teknisk problem.«

»Det giver ustabil drift, og det påvirker desværre nogle af vores systemer, og man kan opleve problemer med at logge ind. Vi ved, at det er til gene for rigtig mange, der bruger vores systemer. Vi arbejder på højtryk for at få en stabil drift op at køre igen,« oplyser han til Computerworld og tilføjer, at flere af KMD's kunder er ramt af problemerne, og at selskabet i øjeblikket ikke overblik over problemernes omfang.

V2 Security 2023 | 10.-11. maj

V2 Security 2023

Version2 byder endnu engang it-ansvarlige og -specialister velkommen til to spændende dage i København med 100 seminarer og mere end 3.000 deltagere, der mødes for at blive opdateret på den nyeste viden om it-sikkerhed, cloudløsninger og compliance.

TILMELD DIG HER

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
31. marts kl. 12:47

Det var såmænd også galt for et par dage siden. Surprise!

7
31. marts kl. 12:03

Hardware fejl ? Skal der ikke være nok redundance i sådan et system så en hardware fejl ikke kan lægge systemet ned ???

9
31. marts kl. 13:25

Skal der ikke være nok redundance

Hvis de nu har ret i, at "som kan medføre, at du ikke kan logge på", så er det måske kapaciteten i den redundante teknik, det kniber med. Men det er nok at læse noget ind i en besked, som ikke er der.

4
31. marts kl. 11:25

Hver evig eneste gang, at der er problemer hos e-Boks, så har Nordea det også - specifikt i deres "Aftaler og dokumenter"

Her senest i dag, bliver man mødt af en tekst på engelsk:

"Server Error 405 - HTTP verb used to access this page is not allowed. The page you are looking for cannot be displayed because an invalid method (HTTP verb) was used to attempt access."

Er der nogen af jer kloge hoveder herinde, der ved hvorfor?

Banken er ikke de rigtige at spørge. Tro mig, jeg har prøvet...

11
31. marts kl. 22:01

Jeg kunne slet ikke komme på min Nordea Netbank i morges og da jeg kom på op af formiddagen, kunne jeg konstatere at nogle overførsler "hang" der var f.eks. trukket penge på min lænkonto, men de var endnu ikke gået ind på min budgetkonto - der gik en del timer før det blev opdateret.

2
31. marts kl. 11:08

Ved man fra KMD, at det er en "hardwarefejl", eller er det bare en fri oversættelse af "tekniske problemer"?

1
31. marts kl. 10:37

Jeg synes på det seneste, e-boks ofte er nede præcis, når jeg har brug for at tilgå den. Er der nogen her, der ved, om der er en mulighed for, at post modtaget i e-boks enten automatisk kan videresendes til en angivet mailadresse, eller om der er mulighed for at sætte noget automatisk nedhentning op (python, perl, ...), så jeg på den måde kan have adgang til min post, når e-boks er nede? Jeg ved, at de tilbyder videresendelse til erhvervskunder.

10
31. marts kl. 18:29

Er der nogen her, der ved, om der er en mulighed for, at post modtaget i e-boks enten automatisk kan videresendes til en angivet mailadresse, eller om der er mulighed for at sætte noget automatisk nedhentning op (python, perl, ...), så jeg på den måde kan have adgang til min post, når e-boks er nede?

Dmitry har lavet et Perl-modul: Net::Eboks - måske det kan bruges?

3
31. marts kl. 11:24

mit.dk kan bruges som alternativ når e-boks er nede. Men det vil e-boks ikke fortælle.

12
31. marts kl. 22:02

Det er kun en delvis løsning. jeg kan f.eks. ikke se breve fra min arbejdsgiver, herunder lønsedler på mit.dk eller borger.dk

13
1. april kl. 02:20

jeg kan f.eks. ikke se breve fra min arbejdsgiver, herunder lønsedler på mit.dk eller borger.dk

I skrivende stund (ca 02:20) er e-boks live igen;)

6
31. marts kl. 11:43

Det er kun delvist rigtigt.

Digital Post fra det offenlige kan læses i eBoks, MitDK og på borger.dk.

Digital Post fra virksomheder med tilslutningsaftaler med eBoks kan læses på eBoks.

Digital Post fra virksomheder med tilslutningsaftaler med Netcompany kan læses på MitDK.

Så, om der er et alternativ afhænger af hvem der har afsendt den digitale post.

5
31. marts kl. 11:38

Man får ikke noget ud af at bruge mit.dk - eller borger.dk, for den sags skyld (som der står i artiklen) - hvis den post man gerne vil/skal læse, er fra en virksomhed der har lavet en aftale med e-Boks, og ikke nogen andre.

Det er der skrevet meget om herinde, men ellers så tjek:

https://www.borger.dk/internet-og-sikkerhed/digital-post/Post

under "Lær platformene til Digital Post at kende"