Har optrappet indsatsen: Google afviser nu rekordmange apps fra udviklere

Illustration: Skærmdump, digi.no
Stor stigning i antallet af suspenderede og afvist apps på Google Play.

Antallet af apps med tvivlsomme funktioner øges hele tiden, men det ser ud til, at Google formår at følge med. På Android-udviklerbloggen rapporterer selskabet nu, at krigen mod de ondsindede apps har nået nye højder.

Ifølge Google afviste selskabet 55 procent flere apps i 2018 end året før, og dermed skal en ny rekord på området være opnået.

Også kraftig øgning i suspensioner

Derudover blev 66 procent flere Google Play-apps suspenderet i løbet af sidste år, hvilket også skal være en kraftig øgning.

Selskabet skriver på bloggen, at de har optrappet indsatsen kraftigt på den teknologiske side, når det gælder systemer til at opfange ondsindede elementer i apps, og øget bemandingen af ingeniører og andre eksperter betydeligt.

Udover dette scanner Google Play Protect nu omkring 50 milliarder apps installeret på brugeres enheder hver dag. Play Protect er et indbygget malware-detektionssystem for Android, som er designet til kontinuerligt at forbedres i realtid via maskinlæring.

Mange bryder privacy-retningslinjerne

Over 80 procent af alvorlige brud på retningslinjerne begås ifølge Google af ‘vanekriminelle’ udvikler-netværk, og mange er vanskelige at udelukke permanent, fordi de omgår bandlysningen ved at etablere nye konti og identiteter for at få adgang til Play-butikken igen.

I titusinder af de afviste apps blev sidste år udelukket pga. brud på privatlivsreglerne - en konsekvens af, at reglerne er blevet strengere.

I oktober meldte selskabet, at Google Play nu er begyndt at blive mere restriktiv mht. at give apps tilladelse til at bede brugere om adgang til samtale- og SMS-data på mobiltelefoner, og mange apps er den seneste tid blevet fjernet som følge af denne nye praksis. Google skriver, at flere ændringer inden for app-tilladelser vil komme i løbet af året.

Mange ondsindede apps slipper fortsat gennem sikkerhedssystemerne. I december meldte digi.no for eksempel om ondsindede Android-apps med millioner af downloads, som stjæler store mængder data og strøm, og tidligere denne måned kom det frem, at flere andre populære apps stjæler billeder og bruges til phishing-angreb.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere