Manglende Intel-driver årsag til problemer med Linux-installation på Lenovo-bærbare

Det er ikke muligt at installere Linux på visse bærbare pc'er fra Lenovo, men det skyldes en manglende RAID-driver fra Intel og ikke en sammensværgelse med Microsoft.

Linux-entusiaster ser foreløbig ud til at være nødt til at holde sig fra visse af Lenovos bærbare pc'er. På grund af manglende driver-understøttelse er det nemlig ikke muligt at komme til at installere Linux på pc'erne.

Det vakte en furore, da en tråd på Reddit bragte problemet op i forbindelse med en pc købt under Microsofts Signature pc-ordning. Det er pc'er, der blandt andet er fri for al den ekstra software, der typisk følger med oven på Windows-installationen fra pc-producenten.

Læs også: Lenovo afviser aftale med Microsoft om at blokere linux

Da det viste sig, at brugeren ikke kunne installere Linux på den ny pc, henvendte han sig til Lenovos support og fik et svar, der lød, at pc'en var låst i henhold til en aftale med Microsoft.

Det er ikke helt forkert, men alligevel ikke årsagen til problemet. Det er korrekt, at en Microsoft Signature-pc skal have den funktion slået til i UEFI, der kræver, at et styresystem har en gyldig kryptografisk signatur. Det skal beskytte mod rootkits. Selvom denne funktion er slået til som standard på disse pc'er, så forhindrer den dog ikke brugeren i at installere eksempelvis Ubuntu Linux.

Efter tråden havde vakt opsigt, vendte Lenovo tilbage med et mere uddybende svar til de medier, der havde skrevet om problemet. Ifølge Omgubuntu er problemet, at de pågældende pc'er har en bestemt RAID-konfiguration slået til sammen med SSD'en. Denne RAID-konfiguration understøttes af en lukket Intel-driver til Windows, men der findes ikke en Linux-udgave.

Ifølge Linux-firmware-udvikler Matthew Garrett er der tale om en RAID-konfiguration, der skal forbedre strømforbruget. Det sker ved hjælp af en driver fra Intel, der har designet det pågældende chipsæt, men den driver findes altså kun i en Windows-version.

Mens Intel er blandt de største bidragydere til Linux-kernen, så er det ikke ensbetydende med, at alle Intel-drivere til forbrugerrettede pc-produkter bliver oversat til Linux.

Problemerne med Lenovo-bærbare omfatter ifølge The Register modellerne Yoga 900S og Ideapad 710S. Lenovo henviser til en liste over Linux-certificerede modeller, der altså burde virke med forskellige Linux-distributioner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Bent Jensen

Køb slet ikke Lenovo, med deres falden hardware kvalitet og indbygget bagdøre. Så er der heller ingen grund til det.

Hvis man kan leve med lidt "solide" maskiner, så laver Quantum rigtige gode barebone. I Danmark sælges de under navnet Abook. Men forhør jer inden køb.

Kender til leverandøren af Abook AVD, men kun som kunde. En anden fordel hvis man bor i det jyske, er at man kan køre over aflevere sin bærbar til reperation. Og ikke skal vente 5-10 dage på at den er i Polen eller Tyskland. Selv om jeg ikke har haft brug for det.

  • 1
  • 0
#5 Thomas Dybdahl Ahle

Hvis man læser reddit tråden er det klart, at Lenovo ikke har handlet i god tro. Harddisken virker fint med normal RAID, men slår man deres "fake RAID" fra I bios bliver den automatisk slået til igen. Det er efterhånden utroligt at nogen stadig ikke har opgivet dem, og forsøger at udrede problemerne på deres hårdt censurerer forum.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere