Har du en fremtid i open source? Følg Version2's nye videoblog-serie

Version2-blogger Peter Toft har brugt "afskyeligt meget tid" på at åbne ungdommens øjne for en karriere inden for open source-software. Kom med og hør hvorfor.

»De unge i folkeskolen har med garanti aldrig hørt om stillinger som algoritmedesigner, robotforsker eller embedded-programmør. Og det er synd, når de allerede i 6. klasse skal til at lave uddannelsesplaner.«

Sådan lyder argumentet fra en af Version2-bloggerkorpsets grand old men, Peter Toft, når han skal forklare, hvorfor han har givet sig i kast med at lave ti videoindslag om karrieremulighederne inden for open source.

Læs også: Open Source på arbejde: En video-serie for unge

»Og hvad værre er, deres lærere og erhvervsvejledere kender dem heller ikke. Afstanden fra folkeskolen til de tekniske erhverv og uddannelser er meget stor, og det håber jeg, videoerne kan gøre noget ved,« siger Peter Toft til Version2.

Han håber også, at de små videoklip kan vise de unge, hvordan karriereforløb kan være. At folks vej til at havne, hvor de er, ikke altid er den snorlige, men også kan være kringlet, og at man sagtens kan få succes, selvom man er skoletræt i 7. klasse.

Hvor meget tid har du brugt på projektet?

»Afskyeligt meget. Et eller andet sted mellem 50 og 100 timer har jeg lagt i at planlægge, optage og redigere interviewene. Men det har været det hele værd - og helt ærligt, så kunne I inde på redaktionen også godt trænge til at komme ud i virkeligheden med et videokamera.«

Hvorfor er det så vigtigt, at du bruger så meget tid på et projekt, du ikke bliver betalt for?

»Tag bare Asger fra det første indlæg. Han blev voldsomt interesseret i mit arbejde, da han hørte om det. Så jeg håber at kunne inspirere nogle flere til at vælge den type uddannelse. Jeg synes selv, interviewene er mere vellykkede, end jeg havde turde håbe på. For mig er det meget positivt at se resultatet - og så håber bare, eleverne synes om det.«

Du kan følge Peter Tofts videoblog-serie her. Han publicerer et nyt afsnit hver hverdag frem til 20. april.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Cristian Ambæk

Der er vel meget langt fra folkeskoler / tekniske skoler med hensyn til open source. Og det er jo heller ikke underligt.

Open source firmaer gør ikke så meget for at reklamere for dem selv. Imens Microsoft kaster Windows desktop og Windows server licenser efter folkeskoler / tekniske skoler. Uddannelser som virksomheden bag skolen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize