Halvdelen af alle Android-enheder er ikke blevet opdateret i over et år

Illustration: Android Logo
Android-smartphones har stadig udfordringer med at følge med Googles opdateringer, især uden for USA.

Selvom Google i to år har udgivet månedlige sikkerhedsopdateringer, halter brugerne langt efter, når det gælder om at installere opdateringerne. Det skriver Tom’s Hardware.

Problemet skyldes stadig bl.a. samarbejdet med tredjepartsproducenter af smartphones, men der er også sket kraftige forbedringer ifølge en ny årsrapport om Android-sikkerhed fra Google.

Læs også: Nu udvikler Google den nye Android O - og du kan være med

»Vi har sørget for at optimere godkendelsesprocessen for de månedlige sikkerhedsopdateringer, hvilket har reduceret godkendelsestiden fra over en måned til under en uge,« skriver Google i rapporten.

Android-flagskibsmodeller, heriblandt Googles Nexus og Pixel enheder, var blandt de bedst opdaterede.

Google og samarbejdspartnere har gennem 2016 lanceret flere forskellige bug bounty-programmer, der ifølge Google har givet et boost til den generelle sikkerhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Simon Mikkelsen

Jeg synes at de fleste producenter er meget længe om at levere opdateringer.

Ligesom vi har 24 måneders reklamationsret med god presedense burde der også være nogle klare regler for hvor lang tid man skal være om at komme med en sikkerhedsopdatering og hvor længe de skal komme rullende. Det må jo mindst være 24 måneder efter telefonen er solgt, men kan det virkelig passe, at en telefon i princippet kun skal kunne bruges i 2 år?

  • 7
  • 0
#2 Thomas Hedberg

men kan det virkelig passe, at en telefon i princippet kun skal kunne bruges i 2 år?

Nej, det kan ikke være rigtigt.

Der skal være nogle klare mærkningskrav til den type produkter og hvor en klar anvisning af hvor lang tid produktet bliver vedligeholdt bør være en del af den mærkning inkl. en masse andre sikkerheds oplysninger.

Det bedste ville være hvis det var en forbrugervenlig mærkning ligesom på f.eks. køleskabe. En der er nem at forstå for alle forbrugere. Det ville forhåbentligt betyde at de værste produkter slet ikke kommer ud af markedet i første omgang.

  • 0
  • 0
#3 Gert Jürgensen

Der er kun en vej frem, da producenter af smartphones ikke ønsker brugeren har kontrollen, for så kan de jo ikke få dem til at købe næste model. Root/Jailbreak & Custom Firmwares Producenterne siger så bryder du Garantien og "Sikkerheds Eksperter" siger så gør du din telefon mere sårbar. Det med garantien fatter jeg ikke de får lov til, tænk hvis det samme galt for din PC, du må ikke installere andet OS eller drivers !!!! Det med sikkerheden, er kun rigtigt hvis Root/Jailbreak er det eneste du gør, for på disse telefoner kan du jo netop få opdateringer og rigtig firewall lagt på, altså tilføje sikkerhed. Samme gælder de fleste virksomheder, hvis din telefon er udsat for Root/Jailbreak må du ikke bruge den i arbejdsøjemed, da den så er usikker. Igen viser det hvor lidt de ved om sikkerhed. Hverken Android eller iPhone har en ordenlig firewall, og kan heller ikke få det uden man udsætter den for Root/Jailbreak.

Næ en ordenlig smartphone producent ville 1. la OS valg op til brugeren, og 2. et ordenligt OS vil la deres bruger har mulighed via special adgang ændre det de har behov for. Eks. skal det være muligt for brugeren at skifte mellem eks. Ubuntu/Android (native)/LineageOS/Windows osv. (iOS er lukket land) Når brugeren kan skifte software/OS så kommer der ordenlig konkurrence, og udvikling. Det er jo ikke fordi viden ikke er der, den holdes "bare" tilbage af dem som vil kontrollere market.

  • 2
  • 1
#4 Henrik Madsen

Det ville unægteligt også være nemmere hvis dem som laver hardwaren lod dem som køber dette om selv at stå for softwaren.

Når de ikke gør det så er det med garanti dels fordi folk så kunne risikere at få en dårlig oplevelse med hardwaren hvis de ikke magter at få softwaren til at fungere og derudover så er det der virkeligt adskiller telefonerne Idag jo softwaren

Det er der hvor producenterne kan differentiere sig i et marked hvor alle topmodellerne typisk har den nyeste qualcomm processor og nok ram og Rom.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere