Hacking af elektroniske valgmaskiner spøger igen til amerikansk præsidentvalg
Amerikanerne går til valg 8. november, og en stor del af dem vil afgive deres stemmer via en elektronisk valgmaskine. Det er der gode grunde til, men når der kommer software mellem vælger og krydset på stemmesedlen, så rejser det også spørgsmålet om, hvorvidt man kan stole på resultatet?
Det har været debatteret, siden de elektroniske valgmaskiner blev indført efter problemerne med optælling af stemmesedler fra de gamle mekaniske valgmaskiner i Florida i 2000. Og nu dukker debatten op til overfladen igen forud for valget i 2016.
I mindst 10 delstater vil vælgerne i flere valgkredse nemlig stemme via elektroniske valgmaskiner, der ikke efterlader et papirspor. Det skriver amerikanske Computerworld.
De fleste elektroniske valgmaskiner laver en udskrift på papir, når vælgeren har stemt, så man kan verificere, at maskinen har registreret stemmerne korrekt. Optællingen af resultatet foregår elektronisk, men kan altså kontrolleres af de valgtilforordnede.
Når der ikke sker en udskrift, så er det udelukkende i softwaren, at kvaliteten af resultatet ligger. Det vil i princippet være muligt at manipulere softwaren, så et tilstrækkeligt antal stemmer ændres til en anden kandidat, end hvad vælgeren har trykket på.
Årsagen til at bruge valgmaskiner frem for kryds på papir hænger sammen med, at vælgerne i USA ikke blot skal stemme til præsidentvalget 8. november. Der er også valg til en række lokale embedsposter, delstatsparlamentet samt lokale lovforslag.
Det er ikke usædvanligt, at man i princippet skal sætte mere end 40 krydser.
Den danske metode ville indebære 40 forskellige stemmesedler eller en kompliceret optælling. Amerikanerne har derfor længe brugt valgmaskiner, hvor vælgerne mekanisk har kunnet vælge eksempelvis at stemme efter parti eller individuelt på de enkelte poster på en enkelt stemmeseddel, der kan aflæses mekanisk eller optisk.
Fordelen ved valgmaskiner er, at det går hurtigere og giver færre ugyldige stemmer, lyder argumentet, men det skjuler altså også en vigtig del af processen, når det er software, der tæller stemmerne op.
Kritikken af de elektroniske valgmaskiner var så massiv, at flere valgkredse har valgt at gå tilbage til papirstemmer.
Der er nemlig to scenarier for manipulation med elektroniske valgmaskiner: Enten kan softwaren kompromitteres fra producentens side, eller også kan det ske ude i valgkredsene, hvor der er fysisk adgang til maskinerne.
Det er én af grundene til ønsket om et papirspor. Hvis man mistænker valgsvindel ved hacking af softwaren, vil det være muligt at sammenligne det elektroniske resultat med papirsporet.
Uden papirspor bliver det vanskeligt at påvise, hvorvidt softwaren har været intakt og fungeret efter hensigten, under valgprocessen.
Problemet bliver ikke mindre af, at mange af de elektroniske valgmaskiner er indkøbt mellem valget i 2000 og valget i 2004, og de bliver sjældent opdateret og kan altså være sårbare, skriver Techcrunch.
En af de delstater, der benytter valgmaskiner uden papirspor er også i spil som en svingstat, altså en stat der ligger på vippen og kan gå til begge kandidater.
Delstaten Pennsylvania bruger elektroniske valgmaskiner uden papir, og Donald Trump har allerede sået kimen til at sætte spørgsmålstegn ved resultatet i Pennsylvania:
»Den eneste måde, de kan slå det efter min mening - og det mener jeg 100 procent - er, hvis de i visse dele af staten snyder,« udtalte Donald Trump i august ifølge Pennlive.com.
Den bemærkning faldt ganske vist i forbindelse med mere traditionel valgsvindel, hvor de samme personer stemmer flere gange ved eksempelvis at udgive sig for at være andre registrerede vælgere, men det er nærliggende, at den tabende lejr vil kunne hævde, at resultatet kan være blevet manipuleret, skriver Pennlive.com.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
