Hacket igen og igen: Kommune linkede til escortsider

Illustration: Silkeborg Kommune
Hackere går tit efter data og oplysninger, som de kan misbruge eller sælge. Det er dog ikke tilfældet i denne sag fra Silkeborg, oplyser kommunen.

Silkeborg Kommunens hjemmeside har i et ukendt tidsrum linket til helt andre sider, når borgerne trykkede på overskrifterne på silkeborg.dk.

Herfra blev borgerne nemlig ledt lukt ind på tyrkiske hjemmesider for casino og escort. Det skriver TV2 Østjylland

»De har ikke stjålet noget eller ødelagt noget,« siger kommunikationschef Hans Mogensen til TV2 østjylland.

Kommunen oplyser på sin hjemmeside, at koderne og de uønskede links er fjernet fra hjemmesiden, som ikke længere sender brugerne i hænderne på casinoer og escortbureauer.

Imens forsøger Silkeborg Kommune at finde frem til, hvordan det er lykkedes hackerne at skaffe sig adgang til hjemmesiden.

Det arbejde startede allerede i torsdags, men i mellemtiden er siden blevet angrebet igen, og links på siden ledte igen til de tyrkiske sider.

De er nu fjernet for anden gang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere