Hackersagens sidste bredside: Anklager fordrejer jura og fakta

13. oktober 2014 kl. 15:2915
Der er milevid afstand mellem tiltalt danskers evner og måden, hvorpå CSC-hackerangrebet fandt sted. Sådan sagde forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der fik sidste ord i den store hackersag.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Michael Juul Eriksen fik den afsluttende bemærkning på fredagens retsmøde i retten på Frederiksberg. Retten er hævet, og nævninge og dommere skal nu votere i danmarkshistoriens største hackersag, hvor svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT er tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe.

Michael Juul Eriksen brugte sin procedure på at adskille de login-forsøg, som sagens danske tiltalte JT har medvirket til, fra det egentlige hackerangreb, der fandt sted omkring to måneder senere. De to ting skal ses som to forskellige episoder, mente advokaten. Derfor kan man heller ikke kende JT skyldig i forhold til anklageskriftet, lød det.

Det var ellers et centralt budskab i anklager Anders Riisagers procedure tirsdag, at JT medvirkede til hackerangrebet med fuldt forsæt. Den udlægning faldt Michael Juul Eriksen for brystet.

»Man fordrejer eksempler, man fordrejer juraen, og man fordrejer sagens fakta,« sagde advokaten til retten og de mange tilhørere, der ikke mindst blev udgjort af den unge danskers familie og venner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michael Juul Eriksen kritiserede anklageren for at tage beviser ud af sin kontekst og for at give forkerte definitioner af juridiske begreber over for sagens nævninge.

Hovedmand så ned på JT

21-årige JT lyttede intenst til sin forsvarsadvokats timelange præsentation af sagen.

Michael Juul Eriksen forklarede, at det tekniske niveau, der ligger til grund for hackerangrebet, er langt over det, som JT besidder. I en chat mellem JT og My Evil Twin fremgår det, at JT ikke ved noget om mainframes. Han kan end ikke få startet sin mainframe-simulator, Hercules, hvilket han i chatten får hjælp til. Anklagermyndigheden mener, at My Evil Twin dækker over Warg.

JT beskriver i chatten sin egen viden som begrænset til PHP og MySQL.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tekniske afstand mellem de to er ifølge Michael Juul Eriksens fortolkning så stor, at My Evil Twin ser lidt ned på JT. Det ses specifikt, da JT foreslår, at man hacker politiets mailserver, hvortil My Evil Twin spørger, om han ligner en simpel webhacker.

»Dude, jeg arbejder med zero days,« skriver han.

Hackerangrebet ligner i sin opbygning et professionelt og avanceret angreb ikke ulig dem, der ses udført af statslige aktører. Til sammenligning, fremhævede Eriksen, er der hver uge 4.000 forfejlede login-forsøg på CSC’s server. Afstanden mellem hackerangrebet og det, JT forsøger, er milevid, understregede advokaten.

Usagligt af anklager

Som sin kollega Luise Høj rettede Michael Juul Eriksen også en bredside mod sagens to anklagere. Blandt andet var Eriksen ikke tilfreds med de metaforer, som anklagerparret tirsdag inddrog, fordi analogier hurtigt bliver upræcise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man har nok haft den opfattelse, at man selv har mangler rent teknisk, så man må finde ting, som folk forstår. Anklagemyndighedens måde at håndtere sagen på er smart, men ikke saglig,« sagde Eriksen, der mente, at anklageren flere gange i sagen var gået efter billige point.

Anklager havde ved sin procedure også forvisset sagens nævninge om, at anklagemyndigheden fra lovens side var forpligtet til at være objektiv, mens forsvarsadvokaterne skulle tale deres klienters sag. Den garanti gælder dog ikke under proceduren, påpegede Eriksen.

»Det svarer til at sige, at min klient ikke har hacket, fordi der står i loven, at det må han ikke. Anklagerens procedure er på ingen måde objektiv,« lød det.

Retten er nu hævet indtil torsdag den 30. oktober, hvor der vil falde dom i sagen. Det er en dag før tidligere angivet. Begge tiltalte risikerer op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
16. oktober 2014 kl. 17:44

Har fra starten ikke set andet end chatten der gør at JT er varetægtsfængslet. Hvordan kan man mene han er skyldig i andet end opfordring til hacking? Det er jo det eneste der er bevis/indicier på? Og modsat Warg virker det også troværdigt at det er det eneste han har gjort/kunnet. Og det kan han så få en lille betinget straf for. Intet der retfærdiggør varetægtsfængslingen.

Min mavefornemmelse siger at Warg er skyldig, men som sagen er efterforsket og ført er det krænkende uanset om han findes skyldig eller erkendes.

Og en Statsanklager der kalder det tyveri og hærværk når der er tale om computerindbrud og usynlig kopiering (brud på ophavsretten) - det er da skræmmende!

15
22. oktober 2014 kl. 17:32

Og en Statsanklager der kalder det tyveri og hærværk når der er tale om computerindbrud og usynlig kopiering (brud på ophavsretten) - det er da skræmmende!

Det hänger nok sammen med at alle mulige politiske grupperinger og särinteresser bruger digitaliseringen "nyfundne territorium" til at omfortolke, genforhandle og omskrive den gamle "analoge lovgivning", som jo over lang tid var löbende tilpasset til at moderere de värste udskejelser, så den bedre passer til deres agenda.

De "digitale regler" om ophavsret og "fair use" er således meget forskellige fra "de analoge", "digitalt tyveri" er aldeles ikke det samme som "analogt tyveri" o.s.v. Oveni kommer at "digitale forbrydelser" er så dårligt forstået af myndighederne at man forestiller sig Hvad Som Helst; d.v.s at enhver "digital forbryder" bliver Helt Uhyrligt Farlig. Så snart han/hun bare rörer ved et tastatur så er ALT hacket og så dör baby og det må "vi" forhindre med alle midler!

11
14. oktober 2014 kl. 15:59

Ide: Få en fyr ind og fix det. Så kan vi også lige få artikel om hvordan sådan en "hacker" arbejder og om der var problemer med løsning/test.

Do iiiiit version2 :-D

5
13. oktober 2014 kl. 17:47

Et mislykket indbrud og beskrivelsen af JT burde være nok til tiltalefrafald.

Det er usandsynligt at han har været andet end iagtager, og han kan derfor slet ikke dømmes efter den paragraf han er tiltalt for. Selv det, at han har været vidne til det faktiske indbrud er der ikke nogen klare beviser på.

Jeg finder det dog sandsynligt at Warg både har midlerne, evnerne og tiden til at foretage indbruddet. Om han skal dømmes for det ud fra de beviser der er, det vil jeg lade nævningene om.

6
13. oktober 2014 kl. 18:20

Ahh, en anden bruger med delirium tremens, ikke Jesper Stokholm?

7
13. oktober 2014 kl. 18:25

Forøvrigt vildt nok, Christoffer, du gik 1 videre end mig. Som andre debattører har spurgt mig, bruger du sikkert Iphone, ikke? Dette skulle være et forum, hvor professionelle kunne udveksle meninger, men det er åbenlyst programmeret og driftet af amatører. Jeg ville egentlig gerne diskutere substansen, men eftersom mit indlæg sikkert bliver doublet, triplet eller quadruplet, whats the fucking point? (Sarkasme, specielt i forbindelse med dit valg af platform, kan forekomme...)

8
13. oktober 2014 kl. 19:19

Jeg har sagt det til dem flere gange, og svaret har været:

Hej Henrik

Tak for din kommentar. Jo, det er grimt med dobbelt-posts. Problemet har været registreret i vores fejlrapporteringssystem
i et godt stykke tid.
Når ressourcerne er forhånden, kigger vi på det. Jo flere der klager, jo højere op i bunken kommer det ;-)

Hilsen
Mikkel

Hej V2.

Kan I ikke snart få lavet en funktion der gemmer brugerens sidste indlæg i SESSION variablen (Endda bare en hash),
og så tjekker nye indlæg mod denne?

Det ville med garanti forhindre jeres dobbelt-posting problem. Det er virkelig grimt at de her dobbelt posts stadig plager jeres
debat, selv efter så lang tid.

Det kan vel ikke være meget mere end 10-15 linjers kode for en garvet programmør?!

Mvh.
Henrik Pedersen

(Direkte fra mailen) - Kan det virkelig være så fucking svært? Det var d. 7 juli! Det er så stort et problem at jeg er 110% på at en af os programmører gerne vil fikse problemet for jer! Kom så ind i spillet Version2 / Redaktion!

9
13. oktober 2014 kl. 23:23

Det komiske er jo sådan set at du serverer løsningen på et sølvfad til dem, og det fortsat ikke er rettet :)

12
15. oktober 2014 kl. 19:47

Tror i virkelig at Version2 har mere end en stor webserver? Så er det vel kun for fejltolerans. Uanset hvad deler de allerede sessionstate på tværs af serverne, da de alligevel har et login system, så det er "bare lige til" som jeg påstår, ved mindre der er et eller andet dybt tåbeligt begravet i kodebasen.

4
13. oktober 2014 kl. 17:46

Et mislykket indbrud og beskrivelsen af JT burde være nok til tiltalefrafald.

Det er usandsynligt at han har været andet end iagtager, og han kan derfor slet ikke dømmes efter den paragraf han er tiltalt for. Selv det, at han har været vidne til det faktiske indbrud er der ikke nogen klare beviser på.

Jeg finder det dog sandsynligt at Warg både har midlerne, evnerne og tiden til at foretage indbruddet. Om han skal dømmes for det ud fra de beviser der er, det vil jeg lade nævningene om.

3
13. oktober 2014 kl. 17:46

Et mislykket indbrud og beskrivelsen af JT burde være nok til tiltalefrafald.

Det er usandsynligt at han har været andet end iagtager, og han kan derfor slet ikke dømmes efter den paragraf han er tiltalt for. Selv det, at han har været vidne til det faktiske indbrud er der ikke nogen klare beviser på.

Jeg finder det dog sandsynligt at Warg både har midlerne, evnerne og tiden til at foretage indbruddet. Om han skal dømmes for det ud fra de beviser der er, det vil jeg lade nævningene om.

2
13. oktober 2014 kl. 17:46

Et mislykket indbrud og beskrivelsen af JT burde være nok til tiltalefrafald.

Det er usandsynligt at han har været andet end iagtager, og han kan derfor slet ikke dømmes efter den paragraf han er tiltalt for. Selv det, at han har været vidne til det faktiske indbrud er der ikke nogen klare beviser på.

Jeg finder det dog sandsynligt at Warg både har midlerne, evnerne og tiden til at foretage indbruddet. Om han skal dømmes for det ud fra de beviser der er, det vil jeg lade nævningene om.

1
13. oktober 2014 kl. 17:13

"Hvis man forenkler en kompliceret problemstilling fordummer man beslutningstagerne". Citat af Rainer Werner Fassbinder. Værd at huske når der skal løses problemer omkring eller med it.