Hackersagen dag 13 – Forsvarer: Dansk politis efterforskning er ikke objektiv

10. oktober 2014 kl. 11:054
Dansk politi har ageret postkontor og har kun ledt efter spor, der understøttede deres egen sag. Sådan lyder det fra Svartholm Gottfrid Wargs forsvarsadvokat Luise Høj.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der var hårde ord til politiet, da Gottfrid Svartholm Wargs advokat i dag gav første del af sin procedure i Retten på Frederiksberg. Sammen med danske JT er Warg tiltalt for hacking af CSC’s mainframe. På sagens 13. retsdag er det forsvarets tur til at give sit syn på beviserne.

Wargs forsvarsadvokat Luise Høj sammenlignede dansk politi med et postkontor, fordi de i hendes øjne ukritisk har taget imod beviser fra CSC og svensk politi.

»De tog flyveren til Stockholm og fik udleveret noget materiale. Det lagde de i tasken og tog flyveren hjem igen. Så tog de til CSC i Valby og bad dem lede efter spor. De har manglet en selvstændig holdning til bevismaterialet,« sagde hun.

Alene det at CSC har efterforsket sig selv, finder advokaten problematisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den forurettede skal ikke efterforske sig selv. Det er CSC, der risikerer at blive fyret som statens it-leverandør,« lød det.

Det har lydt fra politiet, at CSC fik klare dessiner om, hvordan selskabet skulle efterforske sagen. Men Luise Høj mindede retten om, at CSC's Martin Gohs forklarede fra vidnestolen, at man på første møde med politiet ikke fik nogen instrukser. Senere fik CSC besked fra politiet om at efterforske specifikke IP-adresser og tidspunkter.

Uvillig til at efterforske spor, der ikke talte politiets sag

Luise Høj kritiserede politiets efterforskning for ikke at bruge tid på at efterforske alternative gerningsmænd. For eksempel er en række alliasser, som Warg har fortalt under grundlovforhøret, aldrig blevet efterforsket.

»Villigheden til at efterforske spor, der ikke taler politiets sag, kan ligge på et meget lille sted,« sagde Luise Høj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høj opremsede flere ledetråde, som politiet tilsyneladende har ignoreret i efterforskningen. Her i blandt ip-adressen fundet i CSC’s log, der leder til den kendte svenske hacker MG.

»Det er ikke objektivt. Jeg forstår ikke, at man ikke efterforsker spor, som uden større besvær kan efterforskes,« sagde Luise Høj.

I anklagerens procedure tirsdag fastlog vicestatsadvokat Anders Riisager, at det bør få konsekvenser for Warg, at han ikke har villet udtale sig for eksempel om, hvem der eventuelt skulle have fjernstyret gerningscomputeren til at hacke CSC, sådan som Wargs forsvar lyder.

Men så bør sagsforløbet også have konsekvenser for politiet, mente Høj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Har det ikke en processuel skadevirkning for politiet, at man ikke efterforsker spor,« spurgte forsvarsadvokaten retorisk.

Version2 er til stede i retten.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
13. oktober 2014 kl. 10:57

som nok kunne trænge til en grundig og generel debat er:

Skal en politimærsig efterforskning kun opfatte faktorer, som peger på anklagedes skyld, eller skal den også omfatte forhold, der peger på frifindelse.

Eller lidt mere direkte formuleret: Drejer det sig om anklagerens succesrate, eller drejer det sig om anklagedes - og i videre forstand samfundets - retssikkerhed.

1
10. oktober 2014 kl. 14:25

Dem der ved hvordan, der kan manipuleres med computere, kan sagtens placere kode på en computer med andres "fingeraftryk" og andre tidsangivelser end tidspunktet det faktisk sker på. Om de to har gjort det de er anklaget for, ved jeg ikke. Men det er et problem der skal løses og ikke noget man skal straffe/fængsle intelligente mennesker for.

Hvis myndighederne vil have ting låst inde, så må de låse det inde, og ikke lade det flyde mere eller mindre frit tilgængeligt. Det er DET der burde straffes! De to her kan hvis man vender det til noget positivt, ændre måden vi behandler data. Det er det væsentlige i en verden hvor fortrolige oplysninger suser lige forbi os allesammen, og med en smule teknisk snilde kan læses af stort set alle der ønsker at læse det. Man er nødt til at acceptere at man ikke kan opbevare information på den måde. Vi er simpelthen nødt til at ændre metode og adfærd!

Denne retssag handler om at myndighederne ønsker at udnytte den digitale verden, men at teknologien endnu ikke er klar. Det vil efter min opfattelse være en krænkelse af vores alle sammens retssikkerhed, hvis de to her bliver dømt på dette grundlag. Det kan blive din og min telefon eller computer der misbruges en anden gang.

2
10. oktober 2014 kl. 19:59

Denne retssag handler om at myndighederne ønsker at udnytte den digitale verden, men at teknologien endnu ikke er klar.

For rigtigt mange tror jeg også, at retssagen handler om retssikkerhed! Er det virkeligt i orden, at danske domstole beslutter om tiltalte er skyldige eller ej, uden beviser?

Jeg er fx blevet dømt til at betale i en strid, hvor man i begrundelsen lagde vægt på beviser, der slet ikke var fremlagt i sagen!

Min sag er selvfølgelig ligegyldig i denne sammenhæng; men det er retssikkerheden ikke!