Hackerramt Bitcoin-børs finder 200.000 glemte Bitcoins

24. marts 2014 kl. 11:2513
Hackerramt Bitcoin-børs finder 200.000 glemte Bitcoins
Illustration: Casascius.
Bitcoin-børsen Mt. Gox har fundet Bitcoins til en værdi af 625 millioner kroner i en gammel fil.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Cirka en fjerdedel af de Bitcoins, som handelspladsen for den virtuelle valuta Mt. Gox troede var stjålet, er nu blevet fundet igen eller i hvert fald tilbage under børsens kontrol. Det skriver BBC.

Mt. Gox opdagede tidligere på året, at firmaet havde været udsat for et længerevarende hackerangreb, hvor der formentlig var stjålet Bitcoins til, hvad der svarede til to milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at være handelsplads for kryptovalutaer tilbyder Mt. Gox også at opbevare valutaen i en digital pung, og det er derfra, at kundernes Bitcoins er forsvundet.

Men Mt. Gox skiftede i 2011 teknologi for den digitale pung, og i en gammel udgave har Mt. Gox nu fundet 200.000 Bitcoins, som selskabet ellers troede var forsvundet. Dermed er antallet af forsvundne Bitcoins reduceret fra cirka 850.000 til nu 650.000. De genfundne Bitcoins har en værdi af cirka 625 millioner kroner.

Lukningen af Mt. Gox har betydet, at de mange brugere af firmaets digitale pung ikke har kunnet få adgang til deres Bitcoin-beholdning. Mt. Gox er blot én af flere børser og andre Bitcoin-tjenester, der har været udsat for hackerangreb.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
25. marts 2014 kl. 23:39

Måske det er mig der ikke helt forstår Bitcoins. Det her svarer vel til at tage en backup. Så hvis nogle af de bitcoins der er i den wallet har været sendt videre, så er de vel ikke gyldige længere.

Ligeledes, burde firmaet da have backup af sine ting. I så tilfælde burde alle 850.000 bitcoins da kunne genskabes på samme måde!

6
24. marts 2014 kl. 20:09

For dem! Ligesom når vi andre finder mønter under sofahynderne. Under mine er der nu kun kattetørkost.... Men princippet er det samme.

Mvh Tine

4
24. marts 2014 kl. 18:53
  • Hø-hø.. vi fandt så en halv milliard i en cigarkasse som nogen havde glemt på lageret, så nu er der lidt til julefrokosten.

Er det bare mig, eller lugter bitcoin lidt af dot.com tidens golddiggere?

5
24. marts 2014 kl. 19:18

Vi er vist et godt stykke forbi golddiggers her. Sådan lidt på den forkerte side af loven ville jeg nok endda mene.

1
24. marts 2014 kl. 14:57

Jeg ville skam også gerne finde en halv milliard kroner ved at rydde op på min PC :)

2
24. marts 2014 kl. 15:16

Ha ha tror du at de Bitcoin er halv milliard værd? Troværdigheden ligger hvis på et meget lille sted. ingen troværdighed ingen værdi.

7
24. marts 2014 kl. 23:04

prøv at veksle 200.000 bitcoins, se så om du kan få kurs 3072,26 DKK. Held og lykke

8
25. marts 2014 kl. 11:07

Tjaa... De Canadiske banker og flere amerikanske banker har taget bitcoins til sig som en fuldt gyldig valuta. Men en bitcoin konto kan du gå ned og hæve cold cash direkte i hæveautomaten eller inde i banken. Til dagskursen minus en mindre kurtage. Ved godt, at man ikke lige hæver over en halv milliard kroner i den lokale bank, men det giver et pænt indblik i, at bitcoins sagtens kan omsættes til "almindelige penge".

10
25. marts 2014 kl. 17:03

Hvis du kan have 100 milliarder dollars på en floppy eller gammel CD, og hvis kosmisk stråling eller dårlig håndtering betyder at 100 milliarder dollars er væk på grund af en ridse, så har jeg lidt svært ved at se hvordan bitcoin's på nogen måde kan erstatte eksisterende fiat valutaer.

14
26. marts 2014 kl. 17:32

Hvis du kan have 100 milliarder dollars på en floppy eller gammel CD, og hvis kosmisk stråling eller dårlig håndtering betyder at 100 milliarder dollars er væk på grund af en ridse, så har jeg lidt svært ved at se hvordan bitcoin's på nogen måde kan erstatte eksisterende fiat valutaer.

Og hvis jeg har penge sedler liggende og min kat ødelægger dem er de intet værd. Er dette overraskende?

Hvis dine bitcoins er SÅ vigtige for dig, så tag dog 1-3 backups! Det samme gælder forresten dine ferie/baby-billeder.

Det er lidt sværere (og ulovligt) at tage backup af dine "rigtige" penge.

Hvis du tror papir er mere sikkert end cd'er kan du jo altid printe dine bitcoins:https://en.bitcoin.it/wiki/Paper_wallet

11
25. marts 2014 kl. 20:38

Det samme gør sig gældende for fiatvaluta, årsagen til den bare virker mere stabil er at den er centraliseret og derved ikke lige kan blive væk!

Måden vores normale valuta bliver væk er vha. inflation, inflation som desværre er skabt af pengemagerne. Inflation findes ikke i Bitcoins, i det pengemængden er konstant, så..

hvad vil du helst? En fiatvaluta som udhuler vores værdier eller en kryptovaluta som er styret af forbrugerne?

Du skal tænke på at Bitcoins jo stadig er voldsomt "unge" og der er mange mennesker som kan dumme sig i håndteringen af dem, men det er forhåbentligt kun et spørgsmål om tid førend folk kan klare sig selv. Jeg ved godt vi udsættes for et konstant pres fra regeringen om at vi intet kan uden staten, men mon ikke vi finder en fornuftig balance snart.

9
25. marts 2014 kl. 13:30

->Theis: Er du sikker på de stadig gør det?