Hackergruppe kompromitterer 15 millioner brugere af krypteret chat-tjeneste
En hackergruppe har kompromitteret en række konti til chat-tjenesten Telegram og opsnappet telefonnumre på 15 millioner brugere.
Det skriver The Register.
Hackergruppen har opsnappet SMS'er, som er blevet sendt i forbindelse med Telegrams to-faktor-autentifikation. Flere sikkerhedsforskere mistænker Irans regering for at have hjulpet med at opsnappe SMS'erne og dermed telefonnumre på 15 millioner brugere.
20 millioner ud af Telegrams 100 millioner brugere befinder sig i Irak.
Hackergruppen - Rocket Kitten - har tidligere angrebet civile organisationer i Tyskland og Israel og har blandt andet kompromitteret israelske atomfysikere og NATO-udsendte. Gruppen blev sidste år udstillet af sikkerhedsvirksomheden Check Point, der fik adgang til gruppens servere i november. Hele gruppen var tilsyneladende dybt inficeret med deres egen malware i hvad Check Point kalder' total mangel på operationel sikkerhed'.
Uafhængig hacker Collin Anderson påpegede på dette års Black Hat-konference i Las Vegas, at angrebet ligner et samarbejde med iranske teleudbydere.
»Vi har over et dusin sager, hvis Telegram-konti er blevet kompromitteret gennem metoder, der basalt set lyder som koordinering med mobilselskaberne,« siger Collin Anderson til Reuters.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.