Hackere vil angribe forsyningskæder til corona-vacciner

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Når kommende coronavacciner skal til at transporteres rundt i verden, skal det foregå ved lave temperaturer. Derfor planlægger hackere nu angreb på den såkaldt »kolde« forsyningskæde, lyder en advarsel fra IBM.

I takt med at medicinalvirksomheder er startet på forberedelserne med at sende corona-vacciner rundt i verden, har hackere rettet sigtekornet mod den komplekse forsyningskæde, der skal sikre ordentlig distribution af vaccinerne.

Det skriver The Wired.

Når vaccinerne bliver transporteret, skal de opbevares under særligt kolde temperaturer, og ifølge sikkerhedsanalytikere fra IBM er hackere begyndt at fokusere på de specialister og leverandører, der er en del af den såkaldte »cold chain«.

Overfor The Wired forklarer Claira Zaboeva, der er senioranalytiker på området for cybersikkerhed hos IBM Security X-Force, at hackere har forberedt angreb mod en række virksomheder i vaccinernes »cold chain« spredt over seks forskellige lande.

»Denne aktivitet fandt sted i september, og det betyder, at at der er nogen, som forsøger at kigge fremad og positionere sig på den rigtige måde, så de er klar til det nødvendige tidspunkt,« siger Claira Zaboeva.

Hackere har før fundet måder at udnytte coronavirussen til deres fordel, men ifølge Claire Zaboeva er det første gang under pandemien, at hackerne har formået at forberede og positionere sig til kommende begivenheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere