Hackere stjæler kreditkortoplysninger og digital kunst for tusindvis af dollars

NFT digital kunst
Illustration: Hashmasks via Wikipedia.
Brugere af platformen Nifty Gateways har fået hacket deres konti af kriminelle hackere, som har stjålet digital kunst for tusindvis af dollars. Ifølge Nifty Gateways er selve platformen ikke kompromitteret.
17. marts 2021 kl. 08:37
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hackere har stjålet digital kunst gennem platformen Nifty Gateways for tusindvis af dollars sidste weekend.

Det skriver The Verge.

Ifølge flere af platformens brugere, har hackerne stjålet deres kreditkortoplysninger, som er tilknyttet platformen, og brugt dem til at købe digital kunst, hvorefter filerne er overført til de kriminelle.

Ifølge Nifty Gateways er selve platformen ikke kompromitteret, men brugere uden to-faktor login-godkendelse, har fået hacket deres konti. Man foreslår, at hackerne måske har genbrugt lækkede kodeord fra andre tjenester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er intet, som indikerer, at Nifty Gateways platform er kompromitteret,« skriver virksomheden i en meddelelse.

»Nifty Gateways-holdet kommunikerer med en lille gruppe af brugere, som angiveligt er berørt af, at nogen har overtaget deres konti. Vi analyserer fortsat, men vores første vurdering indikerer, at få er ramt, ingen af de berørte har 2FA slået til, og at hackerne har fået adgang via valide legitimationsoplysninger.«

Den digitale kunst er i form af NFT’er, som er filer, hvis unikke identitet og ejerskab er verificeret i en blockchain. Derfor har platformen ikke kontrol over filerne, når de først er stjålet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger