Hackere oprettede falske repositories på Canonicals Github-konto

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Virksomheden bag Ubuntu har fået sin Githhub-konto hacket af ukendte gerningsmænd. Ifølge Canonical er kildekode ikke blevet påvirket.

Ukendte hackere havde i weekenden held med at hacke den officielle Github-konto for virksomheden Canonical, der står bag Ubuntu.

Det skriver The Hacker News.

Frem for at yde skade såsom at sprede malware-inficerede versioner af Canonical-software har formålet med angrebet angiveligt været at ydmyge virksomheden. Hackeren oprettede 11 nye og tomme repositories med titlerne »CAN_GOT_HAXXD«.

I en meddelelse bekræfter Canonical, at hackerne havde fået uautoriseret adgang til en Canonical-konto, som bagmændene brugte til at lave de nye tomme repositories med.

»Vi kan bekræfte, at en Canonical-konto på Github blev kompromitteret og brugt til blandt andet at lave repositories den 6. juli 2019,« lyder det fra Canonical, som tilføjer, at der ikke er tegn på, at kildekode er blevet påvirket.

»Derudover er vores Launchpad-infrastruktur, hvor Ubuntu vedligeholdes og distribueres til brugerne, adskilt fra GitHub, og der er derfor heller ingen indikationer på, at den skulle være påvirket.«

Virksomheden har nu fjernet kontoen, og hændelsen er stadig i gang med at blive undersøgt. Der vil blive lavet en offentlig opdatering, når undersøgelsen er færdig.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize