Hackere lækker fortrolige dokumenter fra Lockheed Martin, Tesla og Boeing
Et ransomware-angreb på den amerikanske industrivirksomhed Visser Precision har nu ført til, at følsomme informationer relateret til virksomhedens kunder er blevet lækket. Det sker efter, at Visser Precision nægtede at betale en løsesum til hackere, der angreb virksomhedens systemer med ransomware.
Det skriver Cybersecurity Insiders.
Visser Precisions fremstiller specialdesignede dele til sine kunder, som tæller blandt andre Tesla, Boeing og den amerikanske forsvars-gigant Lockheed Martin. Sidstnævnte leverer blandt andet kampflyet F-35 til Danmark.
Lockheed Martin har ifølge Cybersecurity Insiders fået lækket kritiske informationer, heriblandt designet af et forsvarssystem samt dokumenter, der bl.a. indholder fortrolige oplysninger om betalinger, dataanalyserapporter og kontrakter. Derudover siger kilder til Cybersecurity Insiders, at hackerne også har lækket dokumenter fra SpaceX, Tesla og Boeing.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.