Hackere lækker brugerdata og kode fra TikTok: Nægter sikkerhedsbrud
Det sociale medie TikTok dementerer at have været udsat for et sikkerhedsbrud forårsaget af hackergruppen AgainstTheWest, der målretter sine angreb mod lande og virksomheder, der er fjendtlige over for vestlige interesser.
Det skriver Bleeping Computer.
Læs også: Nye tal på manglende it-arbejdskraft bekymrer: »Akut behov for løsninger«
AgainstTheWest – der har offentliggjort screenshots af lækket – hævder på et hackerforum at være trængt ind i både TikTok og WeChats data via en Alibaba cloud-server, der indeholder en 790 gigabyte stor database med blandt andet brugerdata, platformstatistik, softwarekode, cookies, godkendelsestokens og serverinfo.
»Dette er en forkert påstand – vores sikkerhedsteam undersøgte denne udtalelse og fastslog, at den pågældende kode er fuldstændig uden relation til TikTok's backend-kildekode, som aldrig er blevet fusioneret med WeChat-data,« skriver TikTok til Bleeping Computer.
Læs også: Forsikringsselskaber har undervurderet cybertruslen: Ransomware får priserne til at stige
Bleeping Computer spekulerer i, at der er tale om en tredjepart, som har scrapet og gemt offentlige data fra TikTok og WeChat i en database, som så efterfølgende er blevet hacket af AgainstTheWest.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.