Hackere låser 10.000 pc'er i Baltimore i ugevis: Bystyre nægter at betale løsesum

22. maj 2019 kl. 11:263
Hackere låser 10.000 pc'er i Baltimore i ugevis: Bystyre nægter at betale løsesum
Illustration: ugljevarevic/Bigstock.
I Baltimore, USA, genopbygger man i stedet it-systemerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den 7. maj overtog hackere omkring 10.000 computere tilhørende bystyret i Baltimore, USA, og forlangte bitcoins til en værdi af cirka 100.000 dollars for at låse dem op igen.

Det skriver vox.com.

Men bystyret vil ikke betale. Derfor har medarbejdere nu i to uger ikke kunnet tilgå deres emails, og borgere har ikke kunnet betale regninger, parkeringsbøder med meget mere.

Det er anden gang på 15 måneder, at Baltimore oplever et ransomwareangreb. Sidste gang lukkede det byens 911-nødopkaldsystem ned en hel dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordi hackerne ikke bliver betalt, er hele systemet stadig offline, og nu må det genopbygges fra bunden. Byens borgmester, Jack Young, som kun har siddet i en måned, forsikrer, at man er godt i gang med at genopbygge systemerne, og at både it-eksperter og FBI er indover.

Siden Wannacry hærgede, har mange sektorer forbedret deres sikkerhed, men så snart et område bliver sværere tilgængeligt for hackere, finder de et nyt sted at slå til. Så det er op ad bakke at få bugt med cyberslynglerne.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
23. maj 2019 kl. 07:48

De kan bare betale og følge bitcoins rute til forbryderne. Det er jo et sikkert system med fuld gennemsigtighed. Fremtidens valuta.

1
22. maj 2019 kl. 12:25

Fordi hackerne ikke bliver betalt, er hele systemet stadig offline, og nu må det genopbygges fra bunden.

Det er godt nok en dårlig formulering. - Og yderst forkert i min verden. Den forsøger jo at sende et budskab om at det er en god ide at betale!

Systemet er offline fordi der ikke var styr på sikkerheden inden hackeren kom ind. Systemet er offline fordi der ikke var en (god) plan for hvad man gør i den situation.

Systemet er ikke offline fordi man ikke har betalt en løsesum, som ikke vil fixe de grundlæggende problemer. Betalte de, var en anden hacker inde imorgen og lægge det hele ned igen. (hvis det da ikke er samme hacker) - Han har jo nu et incitament til at angribe - dels ved han der ikke er styr på sikkerheden, dels ved han at de glædeligt betaler.