NCC Group har opdaget en sårbarhed med langt større implikationer end Jeep-fejlen. Ved at købe en billig DAB-radiosender, kan en hacker sende signaler ud til adskillige biler samtidig og overtage kontrollen med styretøj og bremser.
Det skriver BBC.
»Da dette er baseret på radiotransmissioner, vil en sårbarhed i en bilproducents mediesystem kunne udnyttes til at angribe alle disse biler på en gang,« forklarede Andy Davis, som er researchchef for NCC Group.
Virksomheden udtalte til BBC, at det drejer sig om flere bilers medie-system, men de ønsker af sikkerhedsmæssige årsager ikke at offentliggøre, hvilke biler der er påvirket.
Moderne biler har typisk 50 forskellige computerenheder, der kører mere end 50 millioner linjer kode, fortalte Mike Parris fra en anden sikkerhedsvirksomhed til BBC. Han mener, at man bør sammenligne dette med et moderne fly, der kun kører omkring 14 millioner linjer kode. Moderne biler er højteknologiske, og dette giver både muligheder og sårbarheder.
Forleden viste Miller og Valasek, hvordan de var i stand til at overtage en Jeep mange kilomenter væk over internettet, så længe de kendte bilens IP-adresse. Ved offentliggørelsen havde Jeep allerede udgivet en sikkerhedsopdatering.
Der vil komme flere detaljer om bil-sårbarhederne, når de begge bliver præsenteret på en sikkerhedskonference i Las Vegas til august.´

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.