Hackere blackmailer kontoindehavere i Lichtenstein for skatteunddragelse

Illustration: Virrage Images/Bigstock
En gruppe hackere har fået adgang til kontooplysninger fra en bank i Lichtenstein og truer nu med at overdrage oplysningerne til myndighederne, hvis ikke de får betaling.

For nogle dage siden lykkedes det en gruppe hackere at få adgang til en lang række konti i en bank i det lille fyrstedømme Lichtenstein.

Hackerne er nu gået i gang med at afpresse kontoindehaverne med trusler om, at hvis ikke de betaler 'løsepenge', så deler hackerne deres kontooplysninger med skattemyndighederne. Det skriver britiske The Register.

Angriberne har fået adgang til kontooplysninger fra den kinesiskejede bank Valartis Bank Lichtenstein. Ifølge Bild Am Sonntag har hackerne fået oplysninger på politikere, skuespillere og andre rigmænd, primært fra Tyskland.

Hackerne kræver, at kontoindehaverne betaler ti procent af deres indestående i bitcoin for ikke at blive afsløret i skatteunddragelse.

Ud over at give oplysningerne videre til myndighederne truer hackerne med at afsløre kontoindehaverne i medierne, hvis ikke betalingen falder senest 7. december.

Myndighederne er alarmeret

Bankens direktør, Andreas Insam, har fortalt Bild am Sonntag, at myndighederne er blevet oplyst om indbruddet, og eftersøgningen er i fuld gang.

Breve fra hackerne, som er blevet publiceret af Bild am Sonntag, viser, at flere gigabyte kontoinformation er blevet opsnappet siden oktober 2016. (Link til brevene i bunden)

De tre breve, skrevet på tysk, truer ofrene med, at hvis ikke de betaler, så bliver de afsløret i skatteunddragelse. Derudover oplyser hackerne i brevene, at de skal betale i bitcoin, fordi det både vil beskytte ofrene og hackerne.

Hackerne beskylder videre bankens ledelse for ikke at betale dem for en række sikkerheds services, formentlig er der ikke tale om legitime sikkerhedsservices.

Hackerne fortæller, at de ikke er ude på at skade nogen, men de føler sig nødsaget til at afpresse bankens kunder, fordi de ikke har fået betaling for de sårbarheder, de har opdaget.

Bild.de har sløret bitcoinadresserne i brevene, så de ikke kan spores.

Brev et
brev to
brev tre

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Due Larsen

Lichtenstein var en amerikansk pop-art kunstner, som ikke skal forveksles med fyrstendømmet Liechtenstein.
Både The Register og Bild am Sonntag har stavet det rigtigt, så man kan ikke kalde det en copy-paste-fejl ;-)

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere