Hacker ville forgifte 15.000 amerikaneres drikkevand

Hacket på vandrensningsanlægget kunne have ledt til masseforgiftning af 15.000 borgere. Illustration: Matthew Bowden
En ondsindet hacker forsøgte at forgifte 15.000 amerikanske borgeres drikkevand, men en vågen tilsynsførende opdagede problemet, før det var for sent.

En ukendt hacker forsøgte i fredags at forgifte vandforsyningen i byen Oldmar, Florida, USA, ved at ændre stofmængderne i vandet.

Det skriver The Guardian.

Hackeren tvang sig adgang til en af computerne i byens vandrensningsanlæg og skruede op for mængden af natriumhydroxid. Normalt er fordelingen 100 mg/l vand, men efter angrebet var den 11.100 mg/l, og det kunne ifølge mediet havde ledt til en masseforgiftning, da anlægget forsyner omkring 15.000 borgere.

Læs også: Hackere lækker manipulerede vaccine-data fra Det Europæiske Lægemiddelagentur

I små mængder bruger man stoffet til at kontrollere vandets surhed, men i større mængder kan det lede til irritation, brandsår og andre skader.

En vågen tilsynsførende fik øje på problemet og anmeldte det, men man mener, at andre sikkerhedsforanstaltninger ville have reageret, før det forgiftede vand løb ud til byens befolkning.

FBI og Secret Service efterforsker sagen.

Læs også: Japan uddanner 220 hackere for at beskytte sommerens OL mod cyberangreb

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Peter D Hansen

Hvor mange timer kunne man være kommet til at udlede det giftige vand, hvis kemikalie-beholderen havde været større og ikke var løbet tør?

Og hvad siger Hofor, der også er i gang med at indføre samme kemikalie-iblanding af vandet i København? Hvordan ser sikkerheden ud?

I København må politikerne i øvrigt have vurderet at besparelser på vaskemidler og renere WC-kummer er vigtige end det øgede antal huller i tænderne og flere hjerte-kar-sygdomme, som "blødgøringen" vil medføre. Desværre.

Danmarkskortet her viser forekomst af huller i tænder sammenholdt med calcium-indhold i vand: https://www.tandlaegebladet.dk/bloedere-drikkevand-i-koebenhavn-oeger-ri...

Rapporten her omtaler lidt om hjerte-kar-sygdommene: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Centralbldgringafdrikkev...

  • 0
  • 2
#5 Krzysztof Kowalski

Her i Denmark, hvor er også natronlud i brug på par vandværk, sikkerheden er prioritet no.1. Ved ansøgning for tilladelse for denne type af kemisk behandling første sporgsmål fra myndigheder var "hvordan man kontrollerer at NaOH dosering er korrekt?". Og svar er simple: for eksempel (der er par andre muligheder) med programmering af SRO sammen med en overvågning udstyr - pH-måler som vil forbyde dosering ved høj pH værdi. Så simpel er det.

  • 4
  • 0
#6 Torben Mogensen Blogger

Og hvad siger Hofor, der også er i gang med at indføre samme kemikalie-iblanding af vandet i København?

Er de det? NaOH bruges til at gøre surt vand neutralt, men i København er vandet meget kalkholdigt, og dermed langt fra surt. Tværtimod er der planer om at installere afkalkningsanlæg i de københavnske vandværker -- ikke ved at tilsætte syre, men ved hjæp af salt ligesom i opvaskemaskiner.

  • 4
  • 0
#9 Michael Cederberg

Er de det? NaOH bruges til at gøre surt vand neutralt, men i København er vandet meget kalkholdigt, og dermed langt fra surt. Tværtimod er der planer om at installere afkalkningsanlæg i de københavnske vandværker -- ikke ved at tilsætte syre, men ved hjæp af salt ligesom i opvaskemaskiner.

Processen er fint beskrevet her: https://www.frb-forsyning.dk/forside/vand/fakta-om-vand/bloedt-vand

Hvordan blødgøres vandet?

Ved pelletmetoden fjernes kalken ud af vandet ved hjælp af lud, der hæver pH-værdien, så kalken udfælder på finkornet sand. Det bliver til kalkpiller, der kan bruges i industrien, bl.a. til byggematerialer og hønsefoder. Når vandet har været gennem processen, tilsættes CO2, så pH-værdien bliver neutral igen. Så er vandet blevet blødt og kan derefter behandles på vandværket. Planen er at levere blødere vand på ca. 8-12 ºdH.

Hvor mange timer kunne man være kommet til at udlede det giftige vand, hvis kemikalie-beholderen havde været større og ikke var løbet tør?

Sikkert ikke særligt længe og sikkert ikke i særlig høj koncentration.

Jeg kan roligt sige at jeg glæder mig meget til mine vaskemaskiner holder længere end 4 år og til der ikke længere ustandseligt er kalkaflejringer alle steder. Det kan kun gå for langsomt at få blødt vand her på Frederiksberg. Folk i det jyske dør ikke som fluer af kalkmangel og salget af gebisser er heller ikke højere der.

Og svar er simple: for eksempel (der er par andre muligheder) med programmering af SRO sammen med en overvågning udstyr - pH-måler som vil forbyde dosering ved høj pH værdi. Så simpel er det.

Forhåbenligt kan denne programmering ikke ændres uden at dukke op med en ledning på vandværket ...

  • 3
  • 0
#10 Jørgen Elgaard Larsen

Det er vist lidt på spidsen at kalde det forgiftning. Der er jo ikke tale om pesticider, slangegifte, organiske opløsningsmidler eller andet, hvor mennesker dør på stribe af et par nanogram.

NaOH er jo ikke som sådan giftigt - når det blandes med saltsyre (f.x. i mavesækken), bliver det til saltvand.

Bevares, det er stærkt basisk og vil kunne medføre ætsninger i tilpas store koncentrationer. Men jeg tænker, at der skal ret store mængder NaOH til, for at 15.000 vandværksbrugere vil tage varig skade.

Er der nogen, der ved, hvilken koncentration NaOH man typisk bruger, og hvor stor en tank, man typisk har på et vandværk?

  • 3
  • 0
#11 Krzysztof Kowalski

Typisk på danske vandværker man (kan) bruge mellem 40 op til 200 mg/L af ren NaOH. NaOH er brugt ca 30% opløsning. Dosering afhænger af formål og: er det for neutralisering vand aggresivitet er kalkfældning og selvfølgelig vandkvaliteten. Vedr. NaOH tanken størrelse - for eksempel på St.Heddinge Vandværk vi leveret en tank med 10m3. Men dosering ske ikke direkte fra den stor tanken, også bl.a. pga sikkerhed.

  • 2
  • 0
#12 Peter D Hansen
  • 0
  • 0
#13 Peter D Hansen

Folk i det jyske dør ikke som fluer af kalkmangel og salget af gebisser er heller ikke højere der.

Det har ingen påstået.

Men antallet af huller i tænderne er markant højere i kommuner med blødt vand. Se de 3 landkort øverst i artiklen. "DMF-S" på det første kort er et indeks over forekomst af huller i tænderne. https://www.tandlaegebladet.dk/bloedere-drikkevand-i-koebenhavn-oeger-ri...

Tandlæger anbefaler derfor bl.a følgende forholdsregler for alle voksne:

  • Undgå at skylle munden efter tandbørstning med fluoridholdig tandpasta
  • Anvend minimum 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta (højeste fluoriddosis tilladt i tandpasta uden recept) frem for 1.100 ppm fluoridholdig tandpasta
  • På personer over 16 år anvend samlet set ca. 2 cm 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta pr. tandbørstning
  • Skyl munden med natriumfluoridopløsninger (NaF). Hvor ofte afhænger af, hvilken koncentration opløsningen er. Er koncentrationen fx 0,05 %, skylles hver dag; hvis koncentrationen er 0,2-0,3 % NaF, skylles én til to gange om ugen

Ovenstående er minimum. For nogle voksne skal der skrappere dosering til, alt iflg. artiklen på linket nedenfor, der bl.a også beskriver at:

"For 15- årige i Brøndby er det estimeret, at cariesbyrden kan stige med op til 46%"

https://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/a492_caries_bloedt_va...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere