Hacker bag 500 millioner kompromitterede Yahoo!-konti får fem års fængsel

Hacker bag 500 millioner kompromitterede Yahoo!-konti får fem års fængsel
Illustration: diy13/Bigstock.
Canadisk hacker får fem år i fængsel for at have kompromitteret 500 mio. Yahoo!-brugerkonti og sælge oplysningerne videre til en russisk efterretningstjeneste.
31. maj 2018 kl. 08:37
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den canadiske hacker Karim Baratov stod bag en omfattende spearphishing-operation rettet mod ansatte i Yahoo!. Han er netop blevet idømt en bøde på 250.000 amerikanske dollars og fem år i fængsel ved en retssag i USA. Phishing-angrebet endte med at kompromittere mindst 500 mio. brugerkonti.

Det skriver Ars Technica

Baratov har tidligere indrømmet, at hans rolle var »at hacke webmail-konti tilhørende personer af interesse for FSB (Ruslands efterfølger til KGB, red.)«. Efterfølgende sendte han kodeord til sin påståede samarbejdsbejdspartner, Dmitry Aleksandrovich Dokuchaev.

Baratov blev anklaget i starten af 2017 sammen med tre andre mænd, der stadig opholder sig i Rusland.

Hacking for hyre var særligt alvorligt

Dommen skulle afspejle alvoren i at hacke imod betaling. Anklageren, Alex Tse, skrev følgende:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hackere som Baratov udfører deres arbejde uden hensyntagen til de kriminelle mål, som de kunder, der hyrer og betaler dem, har. Hackerne er ikke små spillere; de er et kritisk værktøj brugt af kriminelle til at indhente og udnytte personlige oplysninger ulovligt. Ved at idømme Baratov fem års fængsel sender retten et klart budskab til hackere, om at deltagelse i cyber-angreb, betalt af stater, vil have alvorlige konsekvenser.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger