Hård kritik af Vestagers tech-regulering: »Jeg synes, hun svigter her«

7 kommentarer.  Hop til debatten
Hård kritik af Vestagers tech-regulering: »Jeg synes, hun svigter her«
Illustration: Pressefoto/Christel Schaldemose.
To kommende lovpakker skal regulere tech-giganterne, men reguleringen er ikke tilstrækkelig, lyder det fra erhvervslivet, regeringen og europaparlementarikere.
26. januar kl. 10:26
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Med EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen vil Kommissionen med to lovpakker, Digital Service Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA), regulere tech-giganterne. Men lovpakkerne går uden om en væsentlig problemstilling, der skævvrider konkurrencen mellem europæiske virksomheder og virksomheder fra tredjelande, og det møder kritik fra både erhvervslivet, regeringen og europaparlamentarikere.

Det skriver Finans.

Som det er i dag, skal danske og europæiske virksomheder leve op til en række lovkrav om sikkerhed og kemikalier til de produkter, som de måtte sælge via deres hjemmesider eller platforme. De samme krav gælder ikke udenlandske platforme som eksempelvis amerikanske Amazon eller kinesiske Wish, og den ubalance ønsker kritikerne altså at gøre op med.

Læs også: Kravene til sociale medier skal strammes: Europa-parlamentet stemmer vigtigt lovforslag

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Argumentet har været, at det vil ødelægge de store platformes forretningsmodel. Det har undret mig, og jeg må sige, jeg er meget skuffet over det. Jeg synes, hun svigter her, i forhold til at hun giver indtryk af, at hun ikke er bange for at lægge arm med de store. Her har hun været meget fast på, at sådan skal det være,« siger europaparlamentariker og chefforhandler for DSA Christel Schaldemose (S) til Finans om Margrethe Vestagers tilgang til problemstillingen.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
29. januar kl. 07:17

Jamen, så er vi enige, Finn Christensen - penge trumfer borgernes interesse, også hos Vestager.

Det er bare mærkeligt at høre den begrundelse udtalt så åbent....Den er så skamløs.

Men som jeg forstår artiklen, er problemet, at man derved handicapper en del europæiske virksomheder i konkurrencen, da de skal overholde skrappere krav. Og det er jo "mærkeligt", at man åbenlyst tager parti for de udenlandske giganter og virksomheder, som man hævder at turde lægge arm med.

Hvad kan den naturlige forklaring være på det?

6
29. januar kl. 06:07

Det er mærkeligt - der stikker noget under!
.....
Man føler sig fristet til at konkludere:"Forretningsmodel" er den Gud..

@Anne-Marie - her lidt manglende historik - gængs viden, intet er mærkeligt.

EF blev født som en økonomisk/handelsmæssig[1] union i 1900-tallet, der først langt senere her i vores tid som EU blev en økonomisk og politisk union.

Og ja Danmark fik ved en folkeafstemning også os ind i EF i sin tid - primært kun af økonomisk/handelsmæssige årsager, smør og bacon til England samt en stor eksport til Tyskland mm. Samt billige cigaretter og sprut ved grænsehandel til hr. og fru. Jensen, samt læssevis af samme type billige kneb ;)

Et uskønt og snavset valg efter mine oplevelser den gang. Ved EF-valget 1972

mente nej-fløjen, at EF ville udvikle sig til en politisk union og at projektet var for kapitalistisk.

Og de fik jo 98% ret i deres spådom - vi har dog også nogle fordele ved medlemsskabet.

Margrethe Vestager er derfor også i dag underlagt "visse" krav fra de store økonomier i EU, da de økonomiske interesser mod syd stadig overtrumfer de politiske interesser i Skandinavien, som du, Anne-Marie, foretrækker

Og samme type skævheder vil opstå igen og igen. Måske i næste uge.. og også i 2023 og om 5 år etc. Nu tror jeg du har billedet af EU-fakta.

  • [1] EF.. Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten)
  • [2] EF valget 1972 ..https://da.wikipedia.org/wiki/Folkeafstemningen_om_Danmarks_optagelse_i_EF
5
27. januar kl. 07:09

Du har sikkert ret i meget af det, du skriver, Rune Hansen. Men min forargelse går på Vestagers begrundelse for ikke at gribe ind: At det vil ødelægge deres forretningsmodel.

Det ødelægger også elløbehjul-udlejernes forretningsmodel (siger de), hvis de ikke har fri leg i gaderne, fordi vi andre også gerne vil være her. Men det kan aldrig blive en begrundelse for ikke at regulere svineriet med løbehjul i byerne.

Det ødelægger også tech-giganternes forretningsmodeller, hvis de ikke mere må stjæle vore privatliv til eget brug. Jeg ved, at nogen mener, at vi derfor må ofre vore privatliv - men det har Vestager dog ikke sagt offentligt, at hun mener. Men hvilken betydning har hendes holdning måske i det skjulte på lovgivningen på det område? "Vi må regulere lidt, men det må ikke ødelægge forretningsmodellen."?

Der er nogle overordnede hensyn til resten af verden og dens befolkning, som bør overtrumfe giganters forretningsmodeller. Synes jeg. Hvorfor synes Vestager ikke det på lige netop dette område? Det er mærkeligt - der stikker noget under!

Hvor mange andre områder går "forretningsmodel" over verdens/EU's befolkningers behov? Medicinalområdet, f.eks.?

Man føler sig fristet til at konkludere:"Forretningsmodel" er den Gud, det moderne menneske tilbeder. Den Gud, vi bøjer os bævende i støvet for.

4
27. januar kl. 01:06

Enig med dig i mange ting, men:

Der er nogle ting der skal skilles ad her. Virksomheder der operere i EU, med domæne og domicil her, skal naturligvis indordne sig gældende lovgivning her. Naturligvis er der stadig mange ting som er konkurrenceforvridende for lille webshop DK (høj moms, løn og afgifter mm.) som gør konkurrencen ekstra hård.

MEN hvis her Jensen køber noget i Kina (AliExpress, Wish mm), så er det ikke Margretes ansvar at få Kinesisk lov til at ligne EU-lov. Den er lidt letkøbt fra Schaldemose. Det eneste der kan rette op på den problematik, er at lægge straf-told på disse produkter. Men det er ikke Margretes resore område.

Principielt set skal vi et sted hen hvor det ikke længere kan betale sig at få produceret et betonbord i Kina og få det sendt til Danmark for at sælge til naboen. Til at starte med kan man fjerne ulandstøtte ordningerne til Kina, så vi ikke skal kompencere for at de kan sende produkter til landet næsten gratis, mens en pakke til din nabo koster dig 75kr så koster det stort set intet fra Shanghai. Så kan man herefter tale om sundhedsafgifter, miljøafgifter, arbejdsmarkedsafgifter, som skal lægges på deres produkter hvis de skal harmoniseres med EU produktion.

3
26. januar kl. 21:34

EU har en (lille) chance for at lovgive og styre ting, der foregår i EU - hvad der sker i resten af verden, og som vi har mulighed for at se, kan vi ikke styre.

Det er ikke så sort/hvidt, og din virkeligheden er ligeglad med din intuition.

Jeg medgiver, at vi i den "liberale tidsalder" (de sidste ca 40-50 år) har set et giganstisk regulatorisk race-to-the-bottom, hvor beggar-thou-neighbour har været italesat som uomgængeligt med den effekt, at ganske få er blevet stinkende rige, og resten af verden ikke er inviteret med til festen.

Men det betyder ikke, at entiteter som EU er magtesløse. EUs regulatoriske arbejde har effekter langt ud over EUs juridiske grænser i det som er blevet kaldt "The Brussels effect" (https://en.wikipedia.org/wiki/Brussels_effect).

Navnet er inspireret af en tilsvarende effekt, som blev døbt "The California effect", og den så vi for relativt nyligt illustreret, da Trump rasede over, at alle hans forsøg på på det føderale plan på at underbyde de statslige regler i Californien for f.eks. emissionsstandarder på biler, blev mødt med et skuldertræk af alle betydende bilproducenter. Man skulle ellers have forventet, at Californiens dyre regler ville blive udkonkurreret af de billigere føderale, men sådan virker det altså ikke. Det californiske marked var simpelthen for stort, og det gav ingen mening at gå med dobbelte standarder, så man satsede på løsninger, som opfyldte dem begge ... med det resultat, at de mest vidtgående standarder blev ... ahem ... skelsættende.

Der er stadig mange steder, hvor det virker at underbyde hinanden i et skadeligt kapløb imod et trælst sted, som vi f.eks. ser det med virksomhedsbeskatning, eller når vi f.eks. fordrer den "græshoppesværm", som afbrænder regnskov, i vores higen efter billig soyaprotein og palmeolie (noget som er godt igang med at koste os den eneste kendte beboelige planet). Men det er ikke fordi, at EU ikke kunne gøre noget, det er fordi at EU endnu ikke har fået taget sig sammen (og EU, det er os!). Og tog EU sig sammen, ville det have virkning lagt ud over EUs grænser.

Så det er for tidligt at give op, og sige at det ikke nytter noget - faktisk er det den eneste sikre måde at tabe på. Især ikke, når vi har den tyngde, som vores deltagelse i EU giver os.

Der er kort sagt forskel på de jure og de facto.

2
26. januar kl. 15:54

Anne-Marie Krogsbøl harcellerer i sit indlæg "Er det ikke netop meningen" over, at EU med Margrete Vestager i spidsen ikke stiller større krav til firmaers salg/produkter, bare fordi disse firmaer opererer fra lande udenfor EU.

På mange punkter er jeg enig! Verden ville være så meget bedre, hvis jeg fra min lænestol i Danmark kunne bestemme, at der ikke må sælges sprøjtegifte i Sydamerika, eller at der ikke må sælges våben til børn under 85. Sådan er systemet bare ikke. Og i sidste ende er det nok meget godt.

Google påstår, at de vil forbyde annoncering direkte rettet mod børn under 18 - fint nok. Jeg antager, der menes indlejret annoncering i sider der vises til brugere, som efter Googles mening er børn under 18 i EU-området. Det betyder så ikke, at Google vil undlade at lave en tilsvarende annoncering i sider, der vises til kinesiske børn. Eller amerikanske.

På samme måde vil det give mening, at Amazon.fr udsættes for de samme lovpakker som etsy.fr, mens amerikanske Amazon.com naturligvis ikke kan begrænses af EU-lovgivning. At brugere så er tossede nok til at handle på Amazon.com - det kan EU sådan set ikke gøre så meget ved. Jo, de kan sætte solide toldmure op, men det har nogle andre konsekvenser, som vi ikke er så glade for.

En sjov detalje her er, at etsy.fr faktisk omdefineres til etsy.com/fr. I dette tilfælde ville jeg personligt argumentere for, at så gælder EUs lovgivning dette afsnit af etsy.com, mens det ikke kan gælde etsy.com/colombia (om sådan et område findes). At implementere reglerne her vil være etsy's problem - ikke EU's.

EU har en (lille) chance for at lovgive og styre ting, der foregår i EU - hvad der sker i resten af verden, og som vi har mulighed for at se, kan vi ikke styre.

1
26. januar kl. 15:18

"»Argumentet har været, at det vil ødelægge de store platformes forretningsmodel. "

Ja!!! Det er vel netop det, vi ønsker - At tøjle disse giganter, så vi andre også kan være her. At Vestager nu stiller sig på deres side med det argument, er jo fuldstændigt barokt - i mine ører lyder det nærmest korrupt. Bygger giganternes forretningsmodeller da ligefrem åbenlyst på at sælge produkter, der burde være ulovlige? Verdens befolkninger er kanonføde for disse griske vampyrer - og sådan skal det åbenbart være, i Vestagers øjne.

Giganterne dikterer lovgivningen - og Vestager bakker dem op.

Hvor råddent kan det blive! Ud med hende!!!