Hård kritik af ny digitaliseringsstrategi: Urealistiske tidsplaner og underfinansierede projekter

Det er en interessant tanke at sammenligne IT porteføljen med fysisk infrastruktur så som veje og broer.

Der ofres store summer på vedligeholdelse af veje og broer ... simpelt hen fordi det er endnu dyrere at lade stå til. Forud for beslutning om et vedligeholdelsesarbejde går en løbende monitorering af tilstanden. Man kører rundt med målebiler på vejnettet hvert år for at registrere fx huller, sporkøring og ujævnheder samt udfører regelmæssige tilsyn af bygværkerne. Man opgør behovet for vedligeholdelse, hvorefter man ansøger og får tildelt midler på finansloven. Derefter prioriterer man de bevilgede midler til de veje og broer, der trænger mest, og gennemfører vedligeholdelsen.

Tilgangen til vedligeholdelse af IT porteføljen har indtil nu været helt anderledes. Det har aldrig været politisk appetitligt at budgettere med midler til at holde gamle IT-systemer i luften (fx ved løbende at modernisere dem). Det er sjovere at profilere sig ved at digitalisere nye områder. Tænk, hvis man i enhver business case på et nyt system havde indregnet en realistisk årlig vedligeholdelse af systemet (10-20%?) og afsat disse midler i budgetterne. Det ville nok i mange tilfælde have tippet balancen for, hvornår det kunne betale sig at digitalisere en arbejdsopgave.

De gennemførte IT-kasseeftersyn (2017/2018) resulterede mig bekendt ikke i flere penge til de enkelte myndigheder. Tværtimod har det for hver myndighed kostet store summer at registrere og vurdere alle IT-systemer samt udfærdige IT handlingsplaner. Penge, der skulle tages ud af eksisterende budgetter.

I Digitaliseringsstrategien står under vision 7: "Det offentlige it-landskab er i dag at betragte som kritisk infrastruktur på linje med fx vores broer, der binder landet sammen. Det betyder, at systemerne skal efterses og fremtidssikres på samme måde, som når vi løbende vedligeholder vores veje og broer. Offentlige myndigheder skal derfor løbende udvikle og modernisere deres offentlige it-løsninger og sikre, at nye teknologier tages i brug."

Ord er taknemmelige. Men bemærk, at der (så vidt jeg kan se) ikke er nogen af de 61 initiativer i Digitaliseringsstrategien, der understøtter ovenstående. Det skulle da lige være initiativ 50, hvor der bl.a. står: " Et analysearbejde skal kortlægge statens it-opgaver og -udgifter med henblik på at komme med anbefalinger til styrket styring af statens it-udgifter". Jeg troede, at det var det, statens IT-kasseeftersyn 2017/2018 og Statens It-råd løbende allerede havde gennemført?

Tænk, hvis det var formuleret som et højt prioriteret initiativ i Digitaliseringsstrategien, at vi skal have styr på IT-porteføljen og indfri den tekniske gæld. Tænk, hvis man estimerede de nødvendige midler til at indhente efterslæbet og afsatte dem på Finansloven. Tænk, hvis man nedlagde gamle systemer og gik tilbage til manuelle arbejdsgange, hvor det (når man indregner vedligeholdelsen) ikke kan betale sig at holde en IT-løsning i luften.

Måske det var vigtigere at få ryddet op efter mange års forsømmelse end hovedparten af de 61 visionære initiativer?

...... lave det sammen ..... Måske HELT uhørt, men hvis det offentlige (stat, regioner og kommuner) betragtede sig som et firma og fandt sammen i beslægtede emner kunne vi rykke så meget. Jeg møder rigtig meget viden og dedikerethed. Så "samle og sejre" i stedet for "del og hersk"

»Hvis man læser digitaliseringsstrategien, kan det fremstå lidt som om, man tror, man allerede nu har de kompetencer og ressourcer, der skal til, i det offentlige. Min erfaring er: det har vi ikke i nødvendigt omfang,«

(Fra artiklen) Hørt!

Ja, nemlig! Og igen savner man spørgsmålet strategien: Skal vi absolut med djævlens vold og magt digitalisere alt? Og måske skulle vi starte med at gøre de enorme og mislykkede digi-projekter, vi allerede trækkes med, ordentligt færdige først, og så evaluere indsats kontra resultat der, inden vi sætter nye dødsejlere i søen?

(Citat fra AMK i #1) HØRT! - Igen!

En udskiftning på 40 orocent? (Fra Artiklen)

Tyder bestemt ikke på "kvalificerede" medarbejdere. Måske findes de ikke - eller er bare ikke uddannet fodt nok.

A pro pos:

"Avisen skriver, at 60 medarbejdere sagde op alene i 2021. Det svarer ifølge Børsen til en medarbejderomsætning på 40 procent. 153 personer var ved udgangen af 2021 beskæftiget ved ICE. En tidligere mellemleder i ICE, som ikke ønsker at stå frem med navn, fortæller til avisen, at arbejdspresset »er så højt, at mange presser sammen«. »Det er et meget, meget stort problem, at man ikke kan behandle folk ordentligt, så de smutter, og at der er så eklatant mangel på ordentlig ledelse, at folk løber skrigende væk derfra«, siger den tidligere mellemleder."https://politiken.dk/indland/art8771932/Ansatte-flygter-fra-styrelse-bag-forsinkede-ejendomsvurderinger

Det lyder på mange måder fornuftigt. Men måske er formålet med regeringens strategi slet ikke at gennemføre en brugbar og menneskevenlig digitaliseringsstrategi, men snarere at profilere regeringen, og binde os alle sammen endnu mere op på tech-giganterne (må vi se partistøtteregnskaberne og VL-klub-medlemslister og regnskaber?)?

"Digitaliseringsstrategien er nærmest renset for forståelsen af, at det her er noget, der er tidskrævende, og at vi skal investere i det for alvor, hvis løsningerne skal have en ordentlig kvalitet. Hvis vi så endda skal til at frigøre så mange årsværk, som der tales om, på 10 år, så synes jeg, man tager meget let på opgaverne forbundet med automatisering,« udtaler Eik Møller."

Ja, nemlig! Og igen savner man spørgsmålet strategien: Skal vi absolut med djævlens vold og magt digitalisere alt? Og måske skulle vi starte med at gøre de enorme og mislykkede digi-projekter, vi allerede trækkes med, ordentligt færdige først, og så evaluere indsats kontra resultat der, inden vi sætter nye dødsejlere i søen?