Hård kritik af besparelser på Datatilsynet midt i AI-boom: »Tonedøvt at beskære dem«

16. maj kl. 09:592
Hård kritik af besparelser på Datatilsynet midt i AI-boom: »Tonedøvt at beskære dem«
Illustration: Datatilsynet.
»Vores samfund udvikler sig helt vildt, når det kommer til kunstig intelligens, nye chatfunktioner og sociale medier. Det er positivt, men det rationelle ville være at styrke tilsynet, så datatilsynet proaktivt kan sikre, at for eksempel vores børn bliver beskyttet online,« lyder det fra Anette Høyrup, der er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd.

Datatilsynets bevilling på finansloven falder med 5 millioner fra 60,1 millioner kroner i 2022 til 55,1 millioner kroner i 2023, hvilket svarer til 10 procent. Det møder kritik fra flere fagfolk, der er uforstående over for sammenhængen mellem en stadigt mere omfattende digitalisering af samfundet og besparelser på myndigheden, der skal føre tilsyn med beskyttelsen af data.

Det skriver Information.

Læs også: Vestager håber på AI-aftale inden 2024: »Hvis teknologien igen overhaler os, vil det kræve et stort arbejde at komme tilbage på omgangshøjde«

»Det er en smule tonedøvt at beskære dem. Vores samfund udvikler sig helt vildt, når det kommer til kunstig intelligens, nye chatfunktioner og sociale medier. Det er positivt, men det rationelle ville være at styrke tilsynet, så datatilsynet proaktivt kan sikre, at for eksempel vores børn bliver beskyttet online,« siger chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd Anette Høyrup blandt andre til Information.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mikkel Flyverbom, der er formand for regeringens ekspertgruppe for big-tech og medlem af Digitaliseringsrådet, sagde i forbindelse med præsentationen af finanslovsforlaget, at det er »et kæmpe problem, at man skærer ned, når vi har flere og flere sager, som bliver ved med at dukke op, og som Datatilsynet kunne og bør tage.«

Læs også: Red Barnet og IDA: Nu skal der handling til om lovgivning for børne-chatbotter

»Den overordnede problematik er, at vi har god lovgivning – GDPR og snart Digital Services Act og Digital Markets Act’og AI-forordningen, som er på vej – som giver os et solidt fundament. Og på den anden side har vi problemer med en masse virksomheder – de store tech-giganter især – som ikke lever op til lovgivningen,« sagde han til Radar.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
16. maj kl. 14:23

Nu har data jo fået sin egen minister, det er vel det, pengene skal gå til? At ministeren så er lige så effektiv, som tilsynet har været, de første år, er nok ikke kun et penge spørgsmål.

1
16. maj kl. 14:17

Det møder kritik fra flere fagfolk, der er uforstående over for sammenhængen mellem en stadigt mere omfattende digitalisering af samfundet og besparelser på myndigheden, der skal føre tilsyn med beskyttelsen af data.

Enten er politikkerne decideret dumme, for at sige det kort. Eller også er det en form for hævn ift. hele Helsingør-Chromebook sagen og alle de “problemer” politikkerne har, med endnu et tilsyn der forsvarer borgernes rettigheder.

Jeg spekulerede også i, at deres gode venner hos Microsoft m.m. har påvirket dem, fordi sagerne mod dem ligger og støver ovre i hjørnet. Der skulle nødig være tyske og svenske tilstande med forbudte Microsoft-produkter og lign. MEN jeg så dog, at udover Rådet for Digital Sikkerhed, Forbrugerrådet Tænk, ingeniørforeningen IDA, it-fagforeningen PROSA, så var Dansk Industri, Dansk Erhverv, og interesseorganisationen IT-branchen også imod besparelser (de kan selvfølgelig kommunikere noget andet indadtil eller er blevet nedstemt af andre aktører i organisationerne).