Gymnasielærer udvikler digitalt kompendium efter frustrerende iPad-erfaringer

Nu har eleverne computere og iPads - men der er stadig ingen god måde at dele materialet på. Sådan lyder det fra gymnasielærer, som derfor har kastet sig ud i at lave sin egen løsning.

Links til videoer på Youtube, lagt ind i elevernes Lectio-system. En PDF med tekst, sendt via e-mail. Og så en stribe billeder, som skal hentes fra en fælles Dropbox.

Sådan kan lektielæsningen til næste biologitime se ud for eleverne i danske skoler og gymnasier i dag, og det er langt fra optimalt. Faktisk er det en slem hindring for brugen af it i undervisningen, at det skal være så kompliceret for lærer og elever at bruge de digitale muligheder, mener Jesper Rømer, lærer på Borupsgaard Gymnasium.

»Der er et kæmpe problem med distributionen til eleverne. Afhængigt af om det var video, billeder eller tekst skulle jeg hele tiden finde en måde at distribuere det på,« siger han til Version2.

Med flere års fokus på at få mere computerhardware i skolerne og den nye bølge med iPads til eleverne er næste problem nemlig, hvordan sådan noget kan blive brugt til dagligt.

»Da jeg fik en iPad i hånden, var min begejstring for it i undervisningen tilbage. Men selv om det er en fantastisk maskine, mangler der endnu den software, der for alvor gør iPad’en brugbar for elever og lærere. Det er også en stor omvæltning for elever og lærere, at der ikke er noget filsystem,« siger han.

Sådan kan dagens lektielæsning se ud med Meebook på iPad. Klik for større billede.

I stedet for at være frustreret over problemet, tog han sagen i egen hånd og begyndte at udvikle en løsning. Hurtigt fik Jesper Rømer følgeskab af ekspert i e-learning, Søren Adolph, der ejer Version A, samt webbureauet Konform. Og nu mener de sammen at have knækket koden med produktet, Meebook, hvor alt materialet til undervisningen kan samles i ’digitale kompendier’.

Her kan læreren samle alle slags digitale materialer i en ’pakke’, som eleverne kan læse på mange forskellige platforme.

»Det er som en e-bog, der kan rumme forskellige ting, uden at eleverne skal tænke over det. Hele den daglige kommunikation kan foregå via Meebook. Eleverne kan udfylde en opgave, og så kan læreren få den tilbage digitalt. Samtidig gør Meebook det muligt at differentiere undervisningen på brugervenlig måde,« forklarer Jesper Rømer.

Eleverne ikke gode til fil-håndtering

Behovet for en lettere løsning er ikke kun opstået, fordi iPads bliver mere udbredt - på Borupsgaard Gymnasium er to klasser for eksempel blevet iPad’ificeret - men også fordi eleverne faktisk har svært ved at håndtere flere forskellige formater og kanaler.

»Hvis man som teknisk velfunderet lærer finder en smart måde at sende materialet på, så glemmer man tit eleverne. Der er en forestilling om, at eleverne i dag, som ’digital natives’ er rigtig gode til it. Men de er faktisk ikke ret gode til at navigere i et fil-univers. De gemmer i forskellige formater, forskellige mapper, via e-mails og så videre,« lyder Jesper Rømers erfaringer.

Et kig bag kulisserne i Meebook. Klik for større billede.

Med frie hænder til at udtænke, hvad Meebook skulle kunne, har Jesper Rømer mange drømme om mulighederne i fremtiden.

For eksempel er et af målene, at en lærer vil kunne indtaste ISBN-numre og sidetal på de bøger, der bliver brugt i et kompendium, hvorefter brugen af siderne automatisk bliver indberettet, og forfatterne dermed får betaling.

Lige nu er Meebook ApS også i tæt dialog med de forlag, der udgiver undervisningsbøger, for på sigt at sikre at deres indhold kan tilgås direkte via de digitale kompendier.

»Som lærer sammensætter man selv sin undervisning og tager ti sider fra én bog, og ti sider fra en anden. Og forlagene skal ikke være nervøse for, at det så bliver kopieret, for materialet kan ikke komme ud af en Meebook igen,« siger Jesper Rømer.

Tving ikke folk til én it-løsning

En anden fremtidsplan er at gøre det nemt for lærere landet over at dele Meebook-kompendier - på en måde, som forlagene kan gå med til, hvis det rummer betalt materiale.

»Der er snakket meget om vidensdeling, men det er ikke blevet til ret meget, fordi der mangler en platform til det. Vi har lavet en funktion, så man kan dele materiale med kolleger på skolen, men visionen er, at alle kan dele på nationalt plan,« siger Jesper Rømer.

Meebook ApS har arbejdet med værktøjet i et år og er nu næsten klar til at sende det ud til brug i gymnasier og folkeskoler. Først skal Apple dog lige sige god for iPad-applikationen.

Meebook kommer både som iPad-applikation og til brug på almindelige computere og på sigt også til Android.

»Man skal ikke tvinge folk til én bestemt it-løsning, fordi man lige har en vild vision om, at det er det rigtige. –Det er ikke til at vide, hvilken platform der vil blive brugt i fremtiden,« siger Jesper Rømer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (30)
Jesper Kleis

Jeg elsker den måde teknologi bliver indført på - her der er nogle apparater, brug dem i undervisningen. Og så forventes det at hele infrastrukturen er i orden.

Er der ikke nogle der tænker sig om førend teknologien bliver kastet til folkeskoler mm. De strategiforslag jeg har set på Odder skole i mildest talt ikke imponerende.

Det er er super sejt at en lærer går i gang med at sørge for at få produktet til at være brugbart - men det kunne ligeså godt have knækket nakken på projektet samt molestreret elevernes undervisning at man blot har nogle løse ideer som andre så har ansvaret for at implementere.

Henrik Stougaard Nielsen

Projektet ser overraskende godt ud - og visuelt er det mange gange bedre end skolernes intrasystemer (lærerintra, elevintra, forældreintra).

Jeg må sige, at vi på min efterskole gjorde brug af et system, som samlede Youtube-videoer, dokumenter, billeder, karakterer, aflevering og "hand back" af opgaver, mv.
Dette hed Fronter og findes også som app til i-devices og Android.

Brian Højen-Sørensen

Hvorfor ikke bare putte det hele i PDF format. PDF understøtter da både tekst, billeder og video, i samme fil. Ting kan selvfølgelig gøres på mange måder, men det er da både nemt og gratis, på og til alle platforme. (måske skal man betale i Windows, det er lang tid siden jeg har prøvet?)

Kim Østergaard Christiansen

Som IT-Vejleder på min arbejdsplads, er det dejligt at se at man ikke er den eneste som er dybt frustreret over at høre om tablets hele tiden. De er ganske fine, men de er ikke på nogen måde klar til at løfte en seriøs undervisningsopgave. iPad især, er et stykke forbrugerelektronik som aller mest høre hjemme på sofabordet. Hvis vi skal have tablets i den danske folkeskole, så skal der følge en massiv udvikling af målrettet software med.

Rigtig godt at se disse projekter er så småt ved at komme i gang.

Joachim Keittelmann

Nu er jeg ikke selv den store Apple fan, og foretrækker faktisk min Galaxy tab 10.1 fremfor en iPad, men de har for nyligt i mit firma valgt at implementere iPhones til knap 2000 medarbejdere.
De har ikke valgt denne distribuerings form som jeg nu vil fremlægge for jer, men det betyder at jeg har undersøgt lidt om mulighederne.

Man kan købe en Apple server, som man forbinder sin enheder til, og igennem den opnår fuld kontrol over iOS enhederne. Det gælder alt lige fra softwareopdateringer, til apps, wifi-indstillinger mm. Min viden omkring filhåndtering er dog begrænset, men jeg kunne forestille mig at man også kunne skubbe .PDF filer ud til deres 'bogreol' eller hvad Apple nu kalder deres app til sådan noget.

Seph Soliman

iBooks Author er et gratis værktøj til at udgive materiale og lærebøger gennem iTunes U. Det er meget muligt at dette projekt er påbegyndt inden Apple annoncerede deres officielle værktøj, men gav det ikke bedre mening at skifte til dette værktøj fremover? iBooks kan også laves interaktive.

Kim Østergaard Christiansen

»Man skal ikke tvinge folk til én bestemt it-løsning, fordi man lige har en vild vision om, at det er det rigtige. –Det er ikke til at vide, hvilken platform der vil blive brugt i fremtiden,« siger Jesper Rømer.

Det kunne måske forklare hvorfor han, efter min mening, klogt nok ikke har undersøgt hvad Apple har.

Der er ingen grund til at låse sig til en udgiver. Specielt med rygter om en kommende Nexus tablet til omkring 2000 kroner og når alle fleste marked analyser peger på, at Android tablets bliver de mest udbredte.

Anonym

Der er ingen grund til at låse sig til en udgiver. Specielt med rygter om en kommende Nexus tablet til omkring 2000 kroner og når alle fleste marked analyser peger på, at Android tablets bliver de mest udbredte.

Så det er forkert at låse sig til iOS men OK at låse sig til Android?

Umiddelbart ser Meebook løsningen rigtig fornuftig ud, og umiddelbart hvad jeg kan se ud af de par videoer de har på deres hjemmeside, så er det en client/server model, så det burde være til at lave en Android klient variant uden de større problemer.

Jeg forstå dog godt at de satser på iOS først, for det er altså alt andet lige den platform der fører på tablet området i øjeblikket.

Bent Arnoldsen

Der bliver i teksten efterlyst videndeling på nationalt plan.

Det kan godt nok ses som noget begrænset, men der er faktisk et system på nationalt plan inde i Lectio, som kan give en god videndeling i de gymnasiale uddannelser, hvis det ellers bliver brugt rigtigt.

Lige nu er der et velfungerende e-bogs-system, som godt nok kan anvendes til køb af e-bøger, men som også kan bruges til at lægge e-bøger gratis ud i Lectio.

Der er også lanceret et i-bogs-system, der er under udvikling p.t. men som ser ganske lovende ud. Rent videndelings-mæssigt har i-bogen dog et problem, nemlig at den er begrænset til at man kan kun udgive med fuld copyright.

Jeg arbejder dog med at påvirke Macom (udvikler af Lectio) til at man kan udgive under Creative Commen - Share Alike, så man kan inddrage materiale under denne licens i det man udgiver, men vigtigst, at man kan redigere videre i noget andre har lavet - dog med en stram versions-styring, så man kan anvende og videreudvikle på en hvilken som helst version der er udgivet.

Jacob Nordfalk

Så det er forkert at låse sig til iOS men OK at låse sig til Android?

Det er lige præcist det det er.

Android er et fælles initiativ med med mange partnere bag til at skabe en fælles platform hvorpå mange forskellige udbydere kan konkurrere på lige fod og. Se evt http://www.openhandsetalliance.com/oha_members.html

Det tilladt enhver at tage platformen og bygge videre på den, uden at de skal spørge nogen om lov (uden en aftale med Google må man ikke kalde det 'Android', men alle apps udviklet til platformen virker naturligvis stadigvæk).

I det lys er det samfundsmæssigt helt hul i hovedet at låse sig fast på Apples når man kan vælge en platform med flere udgivere.

Jesper Jepsen

Fint nok med alt det e-dit og e-dat, men jeg må indrømme at jeg selv hader alle de e-bøger og andet materiale jeg får fra studiet skal læses på en skærm, uanset om det er en ipad eller en laptop skærm så er det hårdt for øjene. og side og der år ud og år ind, så vil jeg foreslå min børn at blive øjenlæge for der kommer masser af unge med øjenproblemer om nogle år.
eneste "skærm" jeg har fundet der er værd at læse på er kindel.
Løs nu lige problemet med overhovdet at læse så meget på baggrundsbelyste skærme før i begynder at tvinge indhold ud på dem.

Thomas Frovin Jensen

Det tror da fa'en, når nu Microsoft pr default i årevis har forsøgt at gøre det "nemt" for brugerne vha funktionen "vis ikke kendte fil-formater" i Stifinder... Det er da den direkte vej til uvidenhed...og vis mig en almindelig bruger, der har undersøgt mulighederne i Windows opsætning.....

Alle MS fiksfakserier for at gøre livet let for brugerne, vender med usvigelig sikkerhed tilbage og rammer som boomerang i nakken i samme sekund, brugeren får brug for at lave mere end en indkøbsseddel eller sende mail.

De øvrige skyldige, er de lærere, der ikke har undervist eleverne i datadisciplin....og lad os bare tage filformater med...
Men samme lærere kan dårligt nok finde ud af Word, fordi de ikke gider at sætte sig ind i dokumentfilosofien og MS' begrebsapparat...

Anonym

I det lys er det samfundsmæssigt helt hul i hovedet at låse sig fast på Apples når man kan vælge en platform med flere udgivere.

Jeg ser det da slet ikke som om man har låst sig fast på iOS. se de videoer de har på deres hjemmeside. Der er tale om en webbaseret admin/underviser del, og så er der tale om en iOS klient.

Jeg forstår da udemærket at de lavet klienten først til iOS da der realistisk set ikke er ret mange der render rundt med Android tablets (endnu)

Jakob Damkjær

"Android er et fælles initiativ med med mange partnere bag til at skabe en fælles platform hvorpå mange forskellige udbydere kan konkurrere på lige fod og. Se evt http://www.openhandsetalliance.com/oha_members.html"

Android er ikke lig med OHA... vis lige en OHA tablet frem eller en OHA telefon som sælges til nogen andre end hobyister på internettet.

OHA er en fin ide som ikke bliver til noget fordi android er lock stock and barrel googles egendom og selv om man kan downloade koden gør det ikke android til en fri og åben platform...

Så hvis google ændre APIerne så det breaker OHA forken så er det jo bare ærgeligt... og der er sikkert ingen som synes det ville være en fantastisk ide a benytte google maps eller google mail & callender... som er de ting du ikke kan få med dig hvis du forker android.

Så bare fordi man "kan" gøre noget er det ikke det samme som at der er nogen der gør det eller det er en relevant ide at drage ind i en diskussion af hvad man faktisk kan og skal gøre idag i 2012, når det nu er noget der ikke rigtigt eksistere i Danmark idag.

En HTML5 platform er en fantastisk ting hvis det kan lade sig gøre. Men hvis man nu fik de danske lærebogsforelag til at starte med at udgive deres bøger elektronisk ville det gøre en del ting ret meget nemmere.

Desuden så kan man i iBooks author (den gratis applikation) integrere HTML5 elementer så det ville give mest mening at sende størstedelen af materialet ud som iTunesU pensumlister (og ligende tjenester til android hvis de eksistere) og så programere de ting der kræver at de ligger serverside eller har en begrænsende ophavsret ind som et HTML5 element i en iBook (eller hvad nu der findes på android som svare til).

Jesper Rømer

Tak for super input. meebook er ikke tænkt som en konkurrent til hverken iBooks author, iTunesU eller pdf-filen. Pdf’en er jo et super filformat og iBooks author er rigtigt godt til at producere e-bøger. Men med meebook har vi prøvet, at lave et værktøj, der afspejler lærerens daglige arbejde og den danske undervisningssektors infrastruktur, der fx i folkeskolen forgår via uni-login. Man skal hurtigt kunne sammensætte materiale som tekst, video, pdf, lyd, og i realtime distribuere indholdet overskueligt til sine elever, og løbende få elevbesvarelser på opgaver. Vi har haft et ønske om at komme væk fra mere statiske materialer, hvor man skal dele en ny pdf eller e-bog, hver gang man har lavet materialeændringer. At kunne differentiere sin undervisning nemt er også en central udfordring vi forsøger at løse, så hver elev kan have sin egen version af indholdet, uden man som underviser skal distribuere 30 forskellige versioner. Men derudover ser jeg faktisk et meget stort potentiale i iPads i undervisningssektoren, bl.a. fordi den for alvor muliggør mobil læring, differentiering og brugen af mange medier i undervisningen.

Søren Theilgaard

Man kan købe en Apple server, som man forbinder sin enheder til, og igennem den opnår fuld kontrol over iOS enhederne. Det gælder alt lige fra softwareopdateringer, til apps, wifi-indstillinger mm. Min viden omkring filhåndtering er dog begrænset, men jeg kunne forestille mig at man også kunne skubbe .PDF filer ud til deres 'bogreol' eller hvad Apple nu kalder deres app til sådan noget.

Det er rigtigt at man med en Apple Server får software til at håndtere sine enheder med. En MDM (Mobile Device Management) løsning. Der findes også andre MDM løsninger fra andre leverandører, og de kan noget forskelligt.

Fælles for dem er dog, at de IKKE kan distribuere filer, native apps eller lign. De kan distribuere Web Clips, og så en masse indstillinger, og f.eks. også nulstille eller spærre enheden, med push.

Jacob Nordfalk

OHA er en fin ide som ikke bliver til noget fordi android er lock stock and barrel googles egendom

http://source.android.com/about/philosophy.html

selv om man kan downloade koden gør det ikke android til en fri og åben platform...

Jeg er meget overrasket over din reaktion. Du må forstår noget andet ved "fri" og "åben" end jeg (og de fleste andre, vil jeg gætte på).

Her er hvad jeg mener med "fri":

"We also wanted to make sure that there was no central point of failure, so that no single industry player could restrict or control the innovations of any other."
http://source.android.com/faqs.html#why-did-we-open-the-android-source-code

"åben" definerer jeg som at man kan kan se kildekoden og bidrage til den udefra. Det har jeg selv gjort.

og der er sikkert ingen som synes det ville være en fantastisk ide a benytte google maps eller google mail & callender... som er de ting du ikke kan få med dig hvis du forker android.

Det har Amazon gjort, med stor success. Den hedder Kindle Fire og folk er glade for den og den er såvidt jeg ved renset for alt der tilhører Google. Og Android apps kører fint på den.

Igen forstår jeg ikke rigtig din reaktion.

Så bare fordi man "kan" gøre noget er det ikke det samme som at der er nogen der gør det eller det er en relevant ide at drage ind i en diskussion af hvad man faktisk kan og skal gøre idag i 2012, når det nu er noget der ikke rigtigt eksistere i Danmark idag.

Jeg synes det er særdeles relevant at se lidt frem i tiden og tage stilling til hvad man baserer sig på.
Som individ kan du vel være ligeglad, men som samfund er det et vigtigt valg om man baserer sig på en proprietært ejet platform eller noget mere åbent med flere spillere.

En HTML5 platform er en fantastisk ting hvis det kan lade sig gøre. Men hvis man nu fik de danske lærebogsforelag til at starte med at udgive deres bøger elektronisk ville det gøre en del ting ret meget nemmere.

Helt enig. Jeg håber også HTML5 får mere vind i sejlene.

Jacob Nordfalk

Jeg ser det da slet ikke som om man har låst sig fast på iOS. se de videoer de har på deres hjemmeside.

Beklager hvis jeg var lidt hurtig. Jeg blev 'trigget' af at det så ud til at du mente der var tale om en fastlåsning til en bestemt hardware- og softwareleverandør ved at udvikle til Android. Det er jo netop det der ikke er.

Her er så en henvisning til deres hjemmeside. Den mangler så vidt jeg kan se i artiklen:

http://www.meebook.com/

Jakob Damkjær
Jakob Damkjær

"åben" definerer jeg som at man kan kan se kildekoden og bidrage til den udefra. Det har jeg selv gjort.

Hvem er det der bestemmer hvad der skal ind i kildekoden ?

Definitionen af "fri" og "åben" er fine og rigtig gode, se fx eksemplet Webkit, hvor der er reviewers fra både Apple, google og en masse andre... not so much mht android.

Jag det er da givet vis et software projekt hvor man kan downloade dele af koden (ekslusivt nogle dele for at den fungere som det står på æsken, eller gider du lige pege retningen til kildekoden for Gmail klienten ?) er da ikke lukket men det er så et af de eneste hak android får i åben kollonen.

Hvem styre commit ? google og kun google

Er der nogen der ikke er fra google der er med i udviklings arbejdet før major releases ? nope

Er Dev tree tilgængeligt ? hell no.

Så ikke fuldstændigt lukket men langt fra noget der minder om helt åbent...

Men din opfattelse af ordet "åbent" og "fri" har jeg ingen ambitioner om at pille ved. Men prøv en dag at sammenligne android med andre faktiske en hel del mere åbne software projekter (fx: linux, freeBSD, Webkit osv)...

og hold i mente at, jeg siger ikke at android er lukket (som iOS er) men det er heller ikke helt åbent.

(selv om Apple har frigivet kildekoden til mobile safari og til OS X kernen så er det jo ikke helt lukket... men det er et stort trin at tage at sige at "ikke helt lukket" er lig med "åbent" men det er jo en gradbøjning)...

Jacob Nordfalk

Hvem er det der bestemmer hvad der skal ind i kildekoden ?

De fleste, men ikke alle, af dem er ansat af Google. Se
http://source.android.com/source/roles.html

"After individuals have submitted a significant amount of high-quality code to the project, the Project Leads might invite them to become Verifiers."

Det er vist ikke anderledes end så mange andre open source-projekter.

Kildekoden lå på kernel.org indtil den blev hacket.

MHT Gmail, Google Maps, Android Marked/Play etc er det ganske rigtigt komponenter der ikke tilhører Android platformen.

Jeg kan i det hele taget ikke rigtig forstå dine vrede ord, der er altså mange open source-projekter der kører sådan her. Er det fordi du mener at "åben" betyder "ikke domineret af ét firma" ?

En anden ting du virker vred over er adgangen til kildekoden. Der ER fuld adgang til hele træet af kildekoden og hele historikken (incl Android 3 til tavler), men der er en politik med at vente med offentliggørelsen kildekoden af en version indtil den første telefon kommer på markedet fra den første producent (en af de hovedansvarlige har senere beklaget al den vrede der kom af at kildekoden til Android 3 til tavler blev så forsinket - se https://plus.google.com/u/0/112218872649456413744/posts/75aLL1dWY2u )

Da vi lavede DR Radio til Android valgte vi også at vente med at offentliggøre kildekoden til programmet var færdigt.

MHT andres samarbejde så er det sådan at Google etablerer et tæt samarbejde med én producent når de skal lave næste udgave. Hvilken producent det skal være går på omgang (men i din optik er det sikkert også en grund til at være vred at der ikke er en global folkeafstemning om hvem det er? ;-)

Kim Østergaard Christiansen

Det kan være svært at forstå det behov som der skrives om, hvis man ikke lige arbejder i undervisningssektoren. Men meget af en lærer's dag foregår omkring uni-c, bedre kendt som uni-login. Det skal helst på en eller anden måde indgå i kommende "apps". Dette mangler pt og gør, efter min menning, alle tablets ret ubruglige til mere end det basale. Jeg bruger selv min tablet så godt som jeg kan, men den er slet ikke parat til at indgå i noget seriøst "team" samarbejde og vidensdeling, som vi lærer virkelig har brug for.

Syntes projektet lyder super spændende og håber alt godt for dets fremtid.

Og da jeg skrev at det var dumt at binde sig til en udvikler, mente jeg lige så meget at man skulle være klar til at levere til både Android, iOS og eventuelt windows 8.

Jesper Lund Stocholm Blogger

De fleste, men ikke alle, af dem er ansat af Google. Se
http://source.android.com/source/roles.html

"After individuals have submitted a significant amount of high-quality code to the project, the Project Leads might invite them to become Verifiers."

Det er vist ikke anderledes end så mange andre open source-projekter.


Findes listen over hvem de konkrete mennesker er?

En anden ting du virker vred over er adgangen til kildekoden. Der ER fuld adgang til hele træet af kildekoden og hele historikken (incl Android 3 til tavler), men der er en politik med at vente med offentliggørelsen kildekoden af en version indtil den første telefon kommer på markedet fra den første producent


Men så er der jo heller ikke fri adgang til kildekoden.

Google bryster sig jo over det "level playing field" som Android udgør, men de sætter det jo selv ud af spil. Reelt er den "lige konkurrence" jo kun på "the long tail", dvs de billige telefoner. På det ekstremt lukrative marked for nye/high-end mobiltelefoner er der ikke "lige adgang" - for Google holder kildekoden til Android væk fra de "menige" spillere på markedet, der ikke er markedsledende (som SAMSUNG, HTC, LG etc) men som dog godt kan producere gode og billige telefoner.

Det er jo ikke raketvidenskab at hitte ud af årsagen - det er en mega selling-point at kunne præsentere de første nye telefoner med seneste Android og kunne udnytte de nye ting - men ville ikke være nær så god en deal for Googles BFF OEM'er, hvis markedet allerede var mættet af billige bambus-kloner med Android 4, når de nye telefoner fra SAMSUNG, HTC etc kom på markedet med deres.

For Google er det også evident hvorfor de gør sådan. De er vigtigt for Android at der er lidt hype omkring de nye releases af Android - ligesom der er på iPhone/iPad. Men der er en pris for det - nemlig at det lige marked Google fortæller alle om ikke eksisterer for de nyeste telefoner. Det er helt fint og forståeligt ... Google skulle så bare lade være med at påstå det modsatte.

Da vi lavede DR Radio til Android valgte vi også at vente med at offentliggøre kildekoden til programmet var færdigt.


Du mener ikke seriøst, at dette kan sammenlignes - vel? Hvis Google havde gjort det samme - altså frigivet fx Android 4, da den var færdig, så kunne vi begynde at snakke om et "lige marked". Men det gør de jo ikke. De venter til den første telefon er på markedet - dvs umuliggør lige konkurrence for de konkurrenter, der ikke lige er med i inderkredsen omkring Google.

PS: Hvad var egentlig grunden til at I ikke havde kildekoden på GitHub eller lignende, så udviklingen af den kunne følges løbende? (jeg har ikke prøvet at levere 100% OSS-projekter, så jeg er lidt nysgerrig)

MHT andres samarbejde så er det sådan at Google etablerer et tæt samarbejde med én producent når de skal lave næste udgave. Hvilken producent det skal være går på omgang


Fedt - det vidste jeg faktisk ikke. Kan man læse historikken for dette, altså hvilken OEM fik privilegiet at få hvilken udgave af Android til deres telefoner?

PPS: Lad være med at læse dette som et rant imod Google og Android - der er imo ingen tvivl om, at Android har været det bedste for konkurrencen på mobil-os området siden skiveskåret brød - jeg synes blot at det billede du forsøger at male af Google og Android er lige så nuancerigt som et billede af Poul Pava.

:o)

Jacob Nordfalk

Findes listen over hvem de konkrete mennesker er?

Det har jeg ikke haft tid/overskud til at undersøge fordi det ikke har været vigtigt for mig. Man kan browse dem alle sammen på nettet, her er f.eks. en af de hovedansvarlige https://android-review.googlesource.com/#/dashboard/1000660 .

Google holder kildekoden til Android væk fra de "menige" spillere på markedet, der ikke er markedsledende (som SAMSUNG, HTC, LG etc)

Både HTC og Samsung har været producenter som har lavet en 'Nexus'-telefon i tæt samarbejde med Google.

De venter til den første telefon er på markedet - dvs umuliggør lige konkurrence for de konkurrenter, der ikke lige er med i inderkredsen omkring Google.

Det er selvfølgeligt vigtigt ikke at farvorisere nogen hardwareproducent for meget frem for andre, da det vil ødelægge troværdigheden at Android som et fælles system alle hardwareproducenter kan trække på.

På den anden side har jeg ikke hørt ret meget til at andre hardwareproducenter har følt sig udenfor eller udelukket.

Et af de tilbagevendende problemer for Android open source-projektet er i øvrigt at hardwareproducenter ikke ønsker at offentliggøre kildekoden til deres drivere....

Alle de ændringer der kommer udefra går igennem et offentligt reviewsystem. En af mine ændringer kan for eksempel ses på https://android-review.googlesource.com/#/c/30970/ .

Så for de fleste ændringer kan alle følge med i processen.

PS: Hvad var egentlig grunden til at I ikke havde kildekoden på GitHub eller lignende, så udviklingen af den kunne følges løbende? (jeg har ikke prøvet at levere 100% OSS-projekter, så jeg er lidt nysgerrig)

Vi havde det liggende i et privat SVN-træ på Assembla. De fleste udviklere følte ikke at de havde lyst til at alle og enhver kunne browse alle deres commits og der lå billeder og dokumenter om DRs interne opsætning der ikke skulle offentliggøres. Ikke så meget fordi de er hemmelige, mest bare fordi de kun er henvendt til den interne drift. Vi havde også en masse andre open source radio-apps liggende i SVN (især Sveriges Radio) fordi det var en nem måde at dele noget kode på.
Derudover var det rart at havde bl.a. DRs skrifttyper liggende, som andre kunne foranlediges til at bruge frit hvis de lå på SVN.

Så den slags blev til sidst pillet ud da vi lagde det på http://code.google.com/p/dr-radio-android/source/list og man kan derfor der kun se hvad der er sket siden første offentliggørelse.

Måske det kan illustrere hvorfor open source-projekter godt kan have brug for at have 'private' filer liggende.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017