Gymnasielærer: Nye regler om eksamen gør internet-snyd uundgåeligt

De danske gymnasieelever har fået bredere rammer for brug af internettet til skriftlige eksaminer. Men reglerne er ifølge en jysk gymnasielærer umulige at følge uden at åbne for snyd.

»Det indbyder til snyd, og vi kan ikke kontrollere det.«

Sådan lyder gymnasielærer Peter Leinewebers vurdering af en paragraf i den almene eksamensbekendtgørelse, der fra sidste år gav de danske gymnasieelever ret til at tilgå internettet, når de er til skriftlig eksamen.

Eleverne har ifølge bekendtgørelsens §15 stk. 2 ret til at tilgå det, der kaldes ”egne læremidler.” Betegnelsen dækker over online-redskaber, der har spillet en væsentlig rolle i undervisningen i det fag, eleven er til eksamen i. Men ifølge Peter Leineweber sætter det gymnasierne i en svær situation, når det skal kontrolleres, hvilke dele af internettet eleverne kan bruge – og hvilke de ikke kan.

Som følge af henvendelser fra fortvivlede gymnasier har Undervisningsministeriet sendt en liste over eksempler på ting, der kan være tilladte at bruge online til eksamen – heriblandt Google og Studieportalen

»Elever på et hold har i undervisningen benyttet Google, studie-portalen og lign. og herigennem fundet frem til et bestemt materiale/en artikel og lign. Derved har eleverne under prøven og i forberedelsestiden kun online adgang til dette konkrete materiale. Det giver dem ikke retmæssig adgang til ubegrænset anvendelse af Google, Studieportalen og lign., som det er tilfældet ved de skriftlige prøver med netadgang,« skriver ministeriet i et eksempel.

Men der følger ingen vejledning i, hvordan skolerne skal kontrollere, at eksaminanderne holder sig til de anviste dele af eksempelvis Google eller Studieportalen. Og ifølge Peter Leineweber er det ikke en opgave, som skolerne i øjeblikket kan løfte.

»Det kan vi overhovedet ikke. Vores it-folk kan blokere en hjemmeside eller åbne op for en hjemmeside. Men når der først er åbnet op, så kan vi ikke kontrollere, hvilke dele af siden eleven har brugt,« siger Peter Leineweber til Version2.

Logninger hjælper ikke

Ifølge Peter Leineweber har man på Horsens Gymnasium, hvor han underviser, allerede set de første eksempler på snyd som følge af internetadgang til eksamen.

»Til de sidste terminsprøver så vi elever, der brugte GoogleTranslate, og som hentede opgavebesvarelser på Studieportalen,« siger Peter Leineweber.

Men selvom elevernes færden på nettet logges, så er det et sisyfosarbejde at kontrollere, at eleverne kun bruger de tilladte dele af internettet. Eleverne bliver nemlig bedre og bedre til at sløre deres adfærd.

»Vi kunne se, at en elev til terminsprøven havde kørt sin engelsk-oversættelse igennem Google Translate. Det matchede med det resultat, vi fik, når vi selv kørte den igennem. Men vi kunne ikke påvise, at han havde været derinde, for han havde brugt Tor-netværket,« siger Peter Leineweber.

Skolerne må i øvrigt kun kigge på logningerne, hvis der er en begrundet mistanke om snyd. Og den vil ifølge Peter Leineweber sjældent opstå i en eksamenssituation. Her er det nemlig eksterne censorer, der retter de skriftlige opgaver, og da de ikke kender elevens sædvanlige niveau, har de dårlige forudsætninger for at vide, om en aflevering er usædvanlig i forhold til elevens normale niveau.

Ministeriet må på banen

På Horsens Gymnasium opfordrer Peter Leineweber Undervisningsministeriet til at komme på banen med noget mere konkret hjælp til, hvordan man skal sikre sig mod snyd til den internetforbundne eksamen.

»Når ministeriet nu har lavet denne her regel, så må de jo fortælle os, hvordan den kan overholdes. Alle gymnasierne skal opfinde den dybe tallerken igen, og så vidt jeg kan se, findes den ikke i denne sammenhæng,« siger Peter Leineweber.

Undervisningsministeriet afviser dog at udstikke nye retningslinjer, og undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen slår fast, at det er skolernes eget ansvar at sikre, at der ikke snydes til eksamen.

»Det er skolernes opgave at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne kommunikerer utilsigtet eller gør andet end det, de må, til prøven,« siger Morten Aronsson til Version2.

Læs hele svaret fra ministeriet: Ministerium efter kritik: Det er skolernes eget ansvar, at eleverne ikke snyder med internettet

Læs dokumentet fra Undervisningsministeriet her:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Jacobsen

For det er da virkelig en af de største ansvarsfraskrivelser jeg har set længe. Enhver idiot der har siddet ved en computer vil da vide at de regler aldrig nogensinde ville kunne håndhæves i virkeligheden. - Ikke mindst fordi IT efterhånden erstatter lærebøgerne. Bedre opdateret og markant lettere at tilgå. Jeg tror undervisningsministeriet burde sætte sig ved en computer og så prøve at gå lidt på opdagelse i det hersens fine Indernet og se hvad det gemmer af muligheder. Det lyder virkelig ikke til at de har prøvet det før, når man kan komme med en sådan udmelding.

Noget helt andet er så - hold nu kaje en spade der bruger TOR netværk for at få google translate til at oversætte hans sprog-oversættelser. Enhver tåbe ved da at google translate er "lettere mangelfuld" - at best.

Jeg synes faktisk de skal have adgang til google translate. - så skulle man give dem en engelsk tekst der var lavet derfra som de så skulle oversætte til dansk til noget forståeligt. - og Censorerne ville vide præcist hvad de skulle kigge efter hvis det blev gjort forkert. - Det ville jo være de samme fraser der gik igen for alle dem der tog den lette løsning.

  • 6
  • 1
Maciej Szeliga

Hvorfor skulle det være snyd at bruge google translate, det bruges jo derude i virkeligheden ligesom en lommeregner. Kvaliteten er dog så ringe at det burde være straffen i sig selv


Hvis formålet er at lære et sprog, så viser du ikke at du har lært sproget men kun at du kan bruge Google Translate. Det er for den sag skyld ganske irrellevant om noget bruges IRL.

  • 7
  • 0
Nikolaj Reibke

Vil sige at hvis en elev bliver dømt for snyd ved brug af google translate, hvordan kan det så være at man de tidligere år har måtte bruge disse tunge mursten, bedre kendt som ordboger? dansk-engelsk og engelsk-dansk. Ved ikke hvad lærererne havde forventet. Men ved at elever må bruge internet betyder det altså "ALT PÅ NETTET" og hvordan vil man begå sig kun ved brug af google? da google blot peger videre til andre sider.

  • 2
  • 1
Brian Hansen

I min gymnasie tid var jeg kommet bagefter med en skriftlig aflevering på fransk. I en blanding af desperation og "fuck it." attitude blev den skrevet på engelsk og kørt gennem altavista's babblefish (i daglig tale, bavlefisken), Google translate havde vi ikke dengang. Min lærer fattede straks mistanke, der var nemlig tydeligt mindre fejl i teksten end det jeg plejede at aflevere... :-)

  • 9
  • 1
Thorvald Johannes Pedersen

Nu er det mange år siden jeg har gået i skole og det var "længe" før den tid man i udstrakt grad var begyndt at bruge IT på skolerne, på den måde man tilsyneladende gør idag. Jeg siger ikke at man burde holde 100% fast i bøger og papir, for det får jeg nok ikke tilslutning i - plus at det er en naturlig udvikling. Men måske er det alligevel ved at gå over gevind? Lærer de unge / børnene at skrive i hånden? Eksaminer: Bøger og papir - så var man da ude over det problem - eller i det mindste eksamen uden Internet adgang. Men hvis det nu endelig skulle være: Kan man så ikke lave en eksamens hjemmeside, hvor der ligger det som eleverne godt må tilgå elektronisk - og så er det kun dén (intranet af en slags måske) side de har adgang til og ikke det almene Internet. Ville det ikke være en simpel løsning? Eller måske udformet som en off-line hjemmeside, som de får udleveret på en USB-stick, når de får udleveret prøven.

  • 1
  • 0
Andreas Vinter-Hviid

Er det også svært at vide hvad man må og ikke må. Det var i hvert fald min oplevelse da jeg gik til eksamen sidste år. Men det var vidst også en form for forsøg, så det kan være at det er blevet bedre i år.

  • 4
  • 0
Niels Østergård

OM Google translate kategoriseres som snyd ( = bortvisning = ingen karakter) eller som et hjælpemiddel ( = dårlig besvarelse; lav karakter) er uvæsentligt. Der vile heller ikke i sig selv være noget problem i at tillade, at kursisterne finder kilder på nettet og benytter dem til at skrive deres besvarelse - gode kursister ville få en god besvarelse ud af det, og mindre gode ville lave en dårlig besvarelse, og det er netop sådan det skal være til eksamen. De skal bare lige huske kildeangivelser; ellers er det plagiarisme = snyd = bortvisning = ingen karakter - hvis altså det bliver opdaget og kan bevises (fx vha urkund eller ephorus). Nej, den egentlige udfordring med internet til eksemen er når det bruges til kommunikation, fx som beskrevet i indlægget "eksamensservice". Og den egentlige grund til, at internetadgang tillades er, at de benyttede læremidler skal være tilgængelige (på nær ved delprøver uden hjælpemidler i matematik og engelsk), og hvis skolen fx kun har købt lærebogen som i-bog, er der ikke andre måder at gøre det på. (Kan skolen stille læremidlerne til rådighed analogt eller offline, behøver de ikke åbne for internettet.) Men spørg fx lærebogsforlaget Systime præcis hvad man skal lukke op for i firewallen for at give adgang til deres online-læremidler - og svaret er: ALT, for de trækker på flere forskellige kilder i deres materialer.

  • 2
  • 0
Morten Brørup

Undervisningskonsulenten fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet forholder sig alene til de pædagogiske og eksamensmæssige spørgsmål.

Ligesom det er eksamensvagternes opgave at kontrollere, at eleverne ikke snyder under eksamen, fx ved at tale sammen eller udveksle resultater på toilettet, er det også eksamensvagternes opgave at forhindre snyd ved hjælp af internettet.

Hvis eksamensvagterne kan få hjælp til deres kontrolopgave ved at benytte kropsvisitationer, overvågningskameraer, metaldetektorer, 3D-røntgenscannere, internetlogningssystemer eller andet, kan skolen/undervisningsinstitutionen jo overveje at investere i den slags.

Undervisningskonsulenten er ikke hæmmet af sin manglende tekniske indsigt i, hvor lidt man kan filtrere internettet. Og det er ikke hans job at tage stilling til, hvilke tekniske hjælpemidler eksamensvagterne har til rådighed for deres kontrolopgave.

Og med min tekniske indsigt i emnet kan jeg tilføje, at det er ret svært at få fat i en internetfiltreringsmaskine, der kan se forskel på de YouTube-videoer, der har indgået i undervisningen, og dem, der ikke har indgået i undervisningen. For ikke at tale om hvor stort et konfigurationsarbejde, det ville være at lægge URL'erne til lærerens og samtlige elevers personligt benyttede materiale ind, hvis man endelig fik fat i sådan en maskine.

Kort sagt: For undervisningskonsulenten er det ikke et teknisk problem - det er et administrativt problem.

mvh
Morten Brørup
CTO, SmartShare Systems

  • 0
  • 5
Niels Østergård

Egentlig tror jeg ikke ministeriet synes internet til eksamen er en god idé, da man godt ved det bliver svært at forhindre deling af besvarelser. Men så opdager man pludselig, at man har et problem: I mange år har reglen været, at kursisterne til eksamen (skriftlig + forberedelse til mundtlig) må bruge "alle hjælpemidler" på nær "kommunikation" (hvor internet opfattes som kommunikation). Vigtigst er selvfølgelig så, at kursisterne har adgang til de relevante materialer der er benyttet i undervisingen. Men hvad gør man så når en voksende del af disse materialer kun findes online? Kort sagt er hele eksamenssystemet massivt udfordret af den tekniske udvikling, og jeg har svært ved at forestille mig nogen ministeriel udmelding om dette som ikke ville blive udsat for massiv og saglig kritik. Man må vel til at se mere på de tre eksamensformer, som IKKE er så massivt udfordret: (1) Skriftlige prøver uden hjælpemidler (ingen computer, ingen bøger da materialer i stigende grad ikke findes eller benyttes i dén form, men måske lommeregner, og måske få standardiserede bøger som fx kompendier eller ordbøger). (2) Mundlige prøver. (3) Mundtligt forsvar af skriftlige prøver, som så kan udføres med ALLE hjælpemidler (også internet, måske take-home-opgaver med de muligheder for konsulentbistand dét nu giver). Problemet ved (1) er selvfølgelig, at formen ligger fjernt fra det virkelige liv - skal de virkelig skrive med blyant/kuglepen?!? Og problemet ved (2) og (3) er at det er dyrt med rejsende censorer - og ved (3) desuden, at det kan få ekstra social slagside.

  • 1
  • 0
Claus Jacobsen

hvilket stadig er ude af trit med virkeligheden!

At man vælger at kaste bolden over på den anden banehalvdel fritager ikke en for ansvar.
At slå en administrativ streg på et stykke papir og så tro at verden indretter sig efter det er dybt uansvarligt og naivitet af værste skuffe. Havde man tænkt over HVORDAN man ville fysisk løse udfordringen samtidig med at man stillede vilkårene - så havde man være langt bedre stillet og ikke mindst de stakkels vagter, som virkelig ikke har en jordisk chance for at gennemskue snyderi on-location.

Jeg går i høj grad ind for en reform af hele censorkulturen. Det er nok i virkeligheden her vi skal kigge. Jeg mindes også de gamle "resultatskabeloner" i multiple choice eksamener og alle de andre ting der kunne lette censor's arbejde. Men vi bliver nødt til at se på hvordan censorerne skal lave opgaverne og ikke mindst hvordan de har mulighed for at verificere gyldigheden af en eksamen når vi i dag mere og mere opgiver den paratviden vi tidligere har brugt til eksamener. I dag er det mere en viden om hvordan man finder information der er vigtig. Ikke selve den faktuelle viden. (afhængig af fag selvfølgelig)

  • 4
  • 0
Aske Bisgaard Vammen

Jeg mener ikke problemet er adgang og kontrol. Jeg mener det er selve metoden og årsagsgrundlaget disse eksaminer foregår efter.

I den virkelige verden ville folk bruge internettet i ubegrænsede mængder, hvis nødvendigt. Problemet med det, er at det ikke garanterer en særlig dyb forståelse - præcis ligesom med oplæsning og repetition af fakta. Det kommer alt sammen an på motivation.

Hvis man fx gerne vil lære et sprog, kan Internettet hjælpe med opslag - i stedet for en ordbog. Det kan hjælpe med grammatiske regler - og du kan sågar snakke med andre om dit sproglige problem, for at finde en løsning.
Men hvis din grundlæggende motivation er at komme i gennem en prøve, eller få et tal på dit bevis, eller få ros - så vil Internettet være en af mange fristelser der ikke nødvendigvis får dig til at forstå emnet, men giver dig mulighed for at få disse belønninger - dog med risiko for at det bliver anset som snyd i fx eksaminer.

Det er i sær en stor fristelse hvis man er bagude med undervisningen.

Men for at lave om på dette, skulle man have en radikalt anderledes undervisningsform, hvor forståelsen i sig selv var hovedformålet. Jeg er ingen ekspert på dette område, men der er rigelig med research der påviser hvilken metoder der ville være bedre:
http://alfiekohn.org/articles.htm
http://sirkenrobinson.com/?page_id=15

For at være realistisk tror jeg dog i stedet det kommer til at gå i den anden retning. Tidligere karakterer, flere unødvendige lektier, mere repetition og flere prøver. Jeg ved ikke med jer, men jeg er glad for jeg ikke går i skole i dag. Men jeg er rigtig ked af at vi gradvist forværrer vilkårene for fremtidige generationer.

  • 4
  • 0
Ebbe Hansen

Tidligere på dagen skrev jeg et indlæg, hvor jeg beskrev en konkret annoncetekst for et fiktivt firma, der skulle have som serviceydelse at løse eksamensopgaver over nettet, med karaktergaranti og fast pris.

Indlægget er fjernet uden at give mig besked, jeg føler mig lidt stødt. Troede kun reklamereglerne gjaldt eksisterende sider/produkter :-)

  • 2
  • 1
Tine Andersen

Fra dengang, man brugte bøger? Direkte afskriv= dumpekarakter, og omformulering gav 10.
Lærerne må vel loppe sig op, og finde ud af forskellen på forståelse og afskrift. Det kunne de heller ikke- dengang.

Jeg kan sagten skrive metoden af, men når det kom til forståelsen? Hvad?!

Mvh
Tine- talblind- hvis mine lærere nu havde kigget efter- så kunne jeg måske- have lært noget- meget før!

  • 1
  • 0
Morten Andersen

Grupppe-eksaminer, hjemmeafleveringer, adgang til internettet, endda stavekontrol under dansk diktat!

Jeg er enig i at mange af de hjælpemidler bruges i en real-life situation. Men derfor er det stadigvæk relevant at eksaminere folk I om de kan stoffet. Der er en forskel på at ansætte en person der rent faktisk kan stoffet (og dermed kan perspektivere, drage paralleller m.m.) end én der bare kan finde svaret på konkrete problemer online. Hvorfor i det hele taget have eksaminer hvis man alligevel systematisk udvander dem?

At de nye former er skadelige ses også på resultaterne - universiteterne klager over at det første halve år på de naturvid. uddannelser nu skal bruges på at undervise i simple regneregler som man tidligere lærte i 1. g (brøker, omregning mellem enheder m.m.), og det er altså uddannelser der forudesætter A- og B-niveau i matematik. Det faldende niveau giver sig desværre også udslag i de kandidater der kommer ud i den anden ende.

  • 2
  • 0
Niels Langager Ellegaard

Hvis eleverne har adgang til dropbox, så kan de i princippet få en ven til at skrive hele deres opgave, men kræver nok at vennen har adgang til opgavebeskrivelsen.

Jeg ved ikke om skolerne logger IP-numre og datatrafik i løbet af eksamen, men de er nok nødt til at være ret konsekvente, hvis de opdager snyd på nettet under eksamen.

  • 0
  • 0
Ebbe Hansen

er at stille et miljø til rådighed, hvor indholdet af de sider, de studerende kan besøge, er kendt. Hvis google fx skal være til rådighed under eksamen, er det stort set ikke muligt at afgrænse noget. Ikke engang opgavestilleren.

I bund og grund er det eneste nogenlunde effektive (derhen at man ved, hvem der løser opgaven) værktøj en firewall med en positivliste på sider, der må tilgås. Og et kontrolleret forbud mod at anvende andre internetforbindelser.

  • 0
  • 0
Niklas Pedersen

Dengang jeg var til eksamen var der altid 2 ekstra vagter (som regel et par lærere), der gik rundt og holdt øje med at man ikke snød. De vagter kan vel bare følge med udviklingen og holde øje med folks skærme ved hjælp af fjernstyrings software og den vej sikre sig at der ikke bliver snydt. Om de står og ånder en i nakken og følger med, eller om de kigger med på ens skærm går vel ud på et.

  • 0
  • 0
Claus Jacobsen

Hvordan vil du lige gøre det i praksis Niklas? - Der kan sidde 500-1000 eksaminanter (godt og vel) i Skøjtehallen i Århus, som blandt andet bliver brugt til eksamen 2mnd om året. - møgkoldt betongulv 4 vagter ved WC'erne og så gangvagter og omkring 20 vagter i selve lokalet - men det er stadig 500+ der skal holdes øje med.

IP overvågning vil selvfølgelig være en mulighed. TOR ville være defineret som automatisk snyd og ja så ville man kunne kigge på IP-adresser. Men det er i praksis umuligt at gøre direkte under en eksamen, da det hele vil være manuelt arbejde. Så det ville kun kunne fungere som et tjekup for censor hvor der ved elevens aflevering ville kunne parres en log af de IP-adresser som eleven har været inde på, men det er stadig et gigantisk manuelt stykke arbejde at holde styr på. Og dermed i praksis umulig at håndhæve. Der er ganske enkelt ikke ressourcer til den slags.

  • 1
  • 0
Niklas Pedersen

Du siger 20 vagter i lokalet og 500 der skal holde øjes med. Det er 25 skærme der skal holdes øje med per vagt, hvis de har en computer hver. Har du nogensinde set et overvågnings system, med f.eks. 16 kameraer på samme skærm, hvor de står og skifter rundt mellem 50 kameraer? Sådan kan man få et nemt og hurtigt overblik over om folk sidder i Word eller lign. Det findes der allerede software til.

Og med hensyn til firewalls og what not filtrering. Min bærbar har indbygget 3G modem, det vil aldrig kunne kontrolleres om jeg lige havde brugt det i et par minutter under prøven, og derved omgået skolens eventuelle filtre.

  • 0
  • 0
Ebbe Hansen

Og med hensyn til firewalls og what not filtrering. Min bærbar har indbygget 3G modem, det vil aldrig kunne kontrolleres om jeg lige havde brugt det i et par minutter under prøven, og derved omgået skolens eventuelle filtre.


Det plejer at være bortvisningsgrund! Og ja, der findes scanningsværktøjer, der kan afsløre dig.
Der hvor jeg arbejder, benytter de studerende vore computere i et kontrolleret miljø. Til en del eksamener har de studerende lov til at medbringe noter på egen laptop/pad. Men hvis de benytter denne til netadgang er der ingen nåde. Vi har mulighed for at give de studerende adgang til sider efter opgavestillernes valg. De studerende har mulighed for at medbringe noter til openbook eksamener på andre medier end laptop, fx papir eller usb.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere