Gymnasieelever snyder til eksamen via Facebook

Prøveformen gør det alt for nemt for gymnasieelever at snyde ved at spørge om hjælp på nettet. Ministeren kalder det uacceptabelt og vil nu have Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at se nærmere på sagen.

Siden 2010 har danske gymnasieelever haft adgang til internettet under skriftlige eksaminer i blandt andet dansk, samfundsfag og matematik, men prøveformen har gjort det alt for nemt for eleverne at snyde ved at få ulovlig hjælp via sociale medier.

Det skriver Politiken.

Ifølge matematiklærer på Herlev Gymnasium og HF Julian Bybeck Tosev er det især Facebook, der anvendes når formlerne i opgaven fremstår som volapyk. Han har sammen med de øvrige lærere i Facebook-gruppen ’Matematiklærer i gymnasiet’ indsamlet adskillige eksempler på elever, der spørger om hjælp til en opgave midt under en skriftlig eksamen.

Han ønsker ikke at være med til at hænge eleverne ud, men vil i stedet sætte fokus på det underliggende problem med at prøveformen i det hele taget foregår på internettet.

»Den skriftlige eksamen i matematik bør kun være med papir, blyant og formelsamling. Den mundtlige eksamen bør være todelt: en del, hvor eleven trækker et spørgsmål, og en mere eksperimentel del, hvor elever i par arbejder med alle hjælpemidler, hvor lærer og censor er i dialog med eleverne,« siger han til Politiken.

Der findes ingen tal, der dokumentere omfanget af snyd, men som en indikator vise Undervisningsministeriets opgørelse fra 2013, at censorerne angav 260 mistanker om snyd mod 190 i 2011.

Både hos formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er der enighed om, at der er behov for at gentænke de skriftlige prøveformer i gymnasiet.

Det arbejde er ifølge ministeren på området Christina Antorini (S) allerede i gang, der også fortæller avisen, at hun vil sætte Styrelsen Undervisning og Kvalitet til at kigge nærmere på Facebook-snyderiet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Man kan købe dem billigt i østen. Så kan man lave en eksamens-mobilpolitik, der hedder noget i retning af "knock yourselves out". Og så kunne man overveje en nødstop-knap i tilfælde af ulykke.

Jeg hørte om én, der missede en studentereksamen på grund af, at vedkommende ikke kunne "få liv" i Excel. Så var det jeg tænkte: hvad pokker er det, vores uddannelsessystem har udviklet sig til? Hvordan kan man forsvare at lade en test af basale faglige kundskaber afhænge af forskellige stykker kompliceret software? Hvorfor skulle det give nogen som helst ballast at tvinge nogen til - i en i forvejen stressende situation - at læne sig op ad noget afdanket kontor-programmel?

  • 10
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Når der findes incitamenter og måltal, så er de disse som bliver Målet og det som indsatsen fokuseres Isär når det ikke drejer sig om at läre noget for sin egen skyld men om at få den rigtige karakter.

Eleverne reagerer sådan set bare som man gör "ude i erhvervslivet"; Der fokuseres på at levere de KPI'ere som ledelsen efterspörger, ledelsen spörger ad gode grunde ikke videre om "Hvordan" - så vupti-dupti - ingen dumper og alle kommer ind på en videregående uddannelse, så er der Bonus til alle og politikerne kan sige at Reformerne Virker.

  • 2
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Papir og blyant er computere overlegne, når det kommer til at skrive formler og lignende: Selv om formlerne ser flottere ud i Maple eller TI-Interactive, så tager det længere tid at skrive dem der, end det gør at skrive dem i hånden. Og det er ikke nogen basal færdighed, at kunne få disse systemer til at løse ligningerne for en. Derfor er jeg enig med Julian Tosev om, at skriftlige eksamener i matematik kun bør bruge papir, blyant, viskelæder og formelsamlinger. Til nød lommeregnere, men man kan godt udforme spørgsmålene, så det ikke er nødvendigt.

Danske stile kan for den sags skyld sagtens (som i gamle dage) laves med blyant, papir, viskelæder og ordbøger. Man behøver dog ikke at kræve aflevering i blæk, som man gjorde i gamle dage, og karakterer for udseendet af håndskriften behøver man heller ikke at tage frem af glemmebogen. Hvis blot den er læselig, skal en grim håndskrift ikke trække ned. Gem de røde mærker til stavning og tegnsætning. Hvis man gerne vil have eleverne til at forholde sig til eksterne kilder, så vedlæg et antal til opgaven, ligesom man gjorde i gamle dage. Så er behovet for computere og Internet elimineret.

Eliminering af computere vil ikke helt afskaffe snyd -- det skete også før computerens indtog, men det vil klart mindske omfanget.

  • 5
  • 2
Palle Due Larsen

Danske stile kan for den sags skyld sagtens (som i gamle dage) laves med blyant, papir, viskelæder og ordbøger

Jeg synes, du har ret med hensyn til matematikeksamen, men at skrive en dansk stil i hånden ligger så langt fra den måde, som man arbejder med tekster på nutildags, at det ikke giver mening at gøre det. En matematikopgave løses fra en ende af, hvorimod tekstbehandling gør, at en stil kan bygges op i ikke-sekventiel orden, mens der tilføjes, redigeres og poleres.
Jeg ville ønske, at man havde haft adgang til tekstbehandling, da jeg gik til eksamen. Dengang satte jeg normalt en hel time af til at skrive ind. Det var spildtid, og det var stressende.

  • 5
  • 0
Niels Langager Ellegaard

For en god ordens skyld, så har eleverne i historien sandsynligvis brugt skolens eget netværk til at kommunikere. De har lov til at tilgå egne dokumenter på dropbox og google drive, men de må ikke bruge nettet kommunikere med omverdenen eller med hinanden.

Eleverne må godt se videoer på nettet og læse websider som de har brugt i løbet af undervisningen, men de må ikke bruge kommentarfeltet i youtube til at kommunikere med andre.

  • 0
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Eliminering af computere vil ikke helt afskaffe snyd -- det skete også før computerens indtog, men det vil klart mindske omfanget.


Du har ret på en måde: Med computere i skolen så er "vi" jo allerede på et niveau hvor helt elementäre problemer ikke kan löses - strömstik, eleverne skal alle släbe en printer med til eksamen, tests der ikke virker på dagen, test med indbyggede booby-traps, så, Ja, Papir & Blyant er det sikre valg, det som vi i realiteten forstår at håndtere.

... men hvis man nu fokuserede mere på "retningen" end på "målet" så ville der väre mindre interesse for at snyde.

Hvis alle eleverne ved at selv om man ikke lige akkurat får "drömme-studiet" så er der andre veje som leder det samme sted hen hvis de bruger lidt tid på det, så ville man måske slappe lidt af med at opnå karaktererne og bruge mere energi på at läre noget? Det "knald eller fald" system "vi" har indfört, hvor man skal välge en karriere helt specifikt inden man välger en uddannelse (og måske får lidt indsigt i hvad det går ud på) og man ikke kan ändre retning undervejs uden alvorlige sanktioner, det mener jeg er tåbeligt. Snyderiet er bare et af de synlige dårlige resultater der kommer fra det.

  • 3
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ja, og i den forbindelse er mundtlig eksamen uden forberedelse men med alle hjælpemidler en god prøveform: Det er så godt som umuligt at snyde, og eksaminator og censor kan følge med i processen fra problemet bliver stillet, til der findes et svar. I denne proces kan man sagtens inddrage computere, Internet, m.m., sålænge dette er overvåget, f.eks. ved at den studerendes skærm er spejlet til en skærm, som eksaminatorerne kan se. Den studerende kan tale højt om sine tanker for at tydeliggøre processen. Stort set den eneste måde man kan snyde med en sådan eksamen er skjulte mikrofoner og øresnegle, der sætter eksaminanden i kontakt med en kumpan.

Det eneste problem med en sådan eksamensform er, at den er ekstremt dyr at gennemføre, fordi det kræver væsentligt mere tid for eksaminator og censor per studerende end skriftlige eksamener. Og tendensen er jo, at der skal spares.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere