Gyldne håndtryk og sex-skandaler: Rekordhandel i spilbranchen kan først mærkes om flere år

1 kommentar.  Hop til debatten
Gyldne håndtryk og sex-skandaler: Rekordhandel i spilbranchen kan først mærkes om flere år
Illustration: Bigstockphoto / Sergei Elagin.
I spilindustriens største handel tilegner Microsoft sig Activision Blizzard for et astronomisk beløb, men effekterne viser sig først langt ude i fremtiden. Inden da skal sager om sexchikane og en kontroversiel CEO håndteres.
Analyse28. januar kl. 09:41
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tirsdag d. 18. januar 2022 blev spilindustriens største handel nogensinde annonceret, da techgiganten Microsoft meddelte, at man vil købe Activision Blizzard til den astronomiske sum af 450 milliarder danske kroner. Det betyder, at Microsoft får ikoniske titler som World of Warcraft, Diablo, Call of Duty og, måske vigtigst, Candy Crush ind i folden. Handlen står til at træde i kraft i 2023 og vil gøre Microsoft til det 3. største spilfirma målt på omsætning kun overgået af Sony og Tencent.

Inden Crash Bandicoot og Spyro kan iklæde sig Microsofts karakteriske grønne farver, skal handlen dog lige gennemses af den amerikanske handelskommission, the Federal Trade Commision (FTC), der for nylig stak en kæp i hjulet for Nvidias opkøb af mikrochip firmaet Arm.

Umiddelbart efter Microsoft annoncerede spilindustriens største handel til dato, meldte FTC desuden ud, at de ville forbedre de gældende retningslinjer i forbindelse med fusioner af virksomheder. De to ting hænger næppe sammen, men det kan komme til at have betydning for, om de ansatte hos Activision Blizzard fra 2023 skal rapportere til Phil Spencer, der leder Microsoft Gaming.

En kønsdiskriminerende kultur

Hvis handlen går igennem, står Microsoft til at overtage et firma med intern tumult på den helt store klinge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sommeren 2021 indledte California Department of Fair Employment and Housing (DFEH) en retssag mod Activision Blizzard. Anklagerne lød på, at daværende Blizzard CEO J. Allen Brack havde været vidende om en “frat boy” kultur i firmaet, hvor kvindelige ansatte blev udsat for seksuel chikane, ulige løn og uretfærdig behandling, og at ledelsen og HR-afdelingen ikke havde gjort nok for at løse problemet. To uger senere gik J. Allen Brack af som leder.

Han blev erstattet af Jen Oneal og Mike Ybarra, der skulle være fælles om lederrollen, men efter få måneder forlod Jen Oneal skuden, da hun ikke var blevet tilbudt den samme kontrakt som Mike Ybarra, følte sig uretfærdigt behandlet og desuden ikke havde nogen tiltro til ledelsen hos Activision Blizzard.

Chefen, der forsøgte at skjule problemerne - og står til at få en milliard-check

Bobby Kotick har stået i spidsen for Activision siden 1991.

Og så er der den helt store historie. I efteråret bragte Wall Street Journal en historie om Bobby Kotick, der i 31 år har stået ved roret for først Activision og siden Activision Blizzard, da de to spilgiganter fusionerede i 2008. Han har efter sigende kendt til adskillige sager om seksuel krænkende adfærd i firmaet - rangerende fra chikane til voldtægt - uden at gøre noget aktivt ved problemet. En tidligere assistent udtaler også i artiklen, at Bobby Kotick i en voicemail har truet med at slå hende ihjel - noget Bobby Kotick »fortryder inderligt.«

Phil Spencer var offentligt ude og fordømme kulturen hos Activision Blizzard og udtalte, at han var “foruroliget og dybt berørt af de forfærdelige hændelser.” Nu skal han altså være Bobby Koticks chef.

Ifølge Wall Street Journal får Bobby Kotick lov til at blive siddende indtil 2023, hvor handlen træder i kraft, hvorefter Phil Spencer sparker ham på porten.

Om Bobby Kotick egentlig ville være ked af det, ved kun manden selv. I hvert fald står han til at få et stort gyldent håndtryk. I hans kontrakt er indskrevet en fratrædelsesklausul på 293 mio. amerikanske dollars - i omegnen af 1,9 milliarder danske kroner. Så er økonomien vist sikret i en rum tid.

Brugere er vigtigere end enheder

En vigtig pointe at have for øje er dog, at Activision Blizzard i sin egen ret er et enormt firma, der har over 10.000 ansatte fordelt på adskillige spilstudier i hele verden. Det kommer til at tage lang tid, før man kommer til at mærke den fulde effekt af opkøbet - en pointe Rob Fahey fra Game Industry understreger i sin kronik. Han spår, at der går 5-10 år, før særligt to store spørgsmål er besvaret.

»For det første, hvordan vil Microsoft have håndteret tilegnelsen, og hvordan vil det praktisk påvirke konkurrenceevnen for Xbox og Game Pass? [...] For det andet, hvad vil opkøbet gøre ved resten af industrien?«

Hvad der sandsynligvis kan mærkes hurtigere er, hvilke spil fra Activision Blizzards udvalg der bliver eksklusive på Microsofts streamingtjeneste, Xbox Game Pass. Microsoft har i nogle år opkøbt større og mindre spilstudier - senest købte man Bethesdas moderselskab ZeniMax Media i 2020 i en handel, der i øvrigt var den tidligere største handel i spilbranchen - så man har kunnet køre Xbox Game Pass i stilling som spillenes svar på Netflix.

Phil Spencer har været en ledende figur inden for Microsofts Xbox afdeling siden 2014. Fra 2022 leder han Microsoft Gaming.

Phil Spencer udtalte i forbindelse med lanceringen af Xbox Series X til The Guardian i 2020, at »vi er ikke interesserede i, hvor mange konsoller vi sælger.«

I artiklen fortsætte han og siger, at han ikke engang ville udtale sig offentligt om antallet af solgte konsoller, selv hvis det tal skulle vise sig at være højere end Sonys (hint: det er ikke tilfældet).

Ifølge ham er det interessante tal, hvor mange spillere man har i folden. Det understreger, at Microsoft i langt højere grad er interesserede i at kontrollere, hvor brugerne spiller frem for hvad brugerne spiller (hint: de skal spille på Xbox Game Pass).

Så er der også det faktum, at Microsoft med denne handel tilegner sig det svenske spilfirma King, der står bag milliard-forretningen Candy Crush Saga. Microsoft har ikke tidligere satset det store på mobilmarkedet, men det ændrer sig nu. Det giver god mening.

Over halvdelen af spilbranchens indtægter kommer fra mobilspil, og folks uendelige trang til et hurtigt fiks dopamin har været medvirkende til, at kinesiske Tencent er blevet verdens største spilfirma.

Candy Crush spillene kommer til at være en sikker indtjening i mange år fremover for Microsoft.

Sony er såret, men ikke uskadeliggjort

Åh, hvem der dog bare havde været fluen på væggen hos Sonys ledelse, da de hørte nyheden om deres største rivals opkøb af et af verdens største spilfirmaer. Det japanske spilfirma har god grund til at være bekymret, men har samtidig også opbygget en model gennem de senere år, der gør denne forandring i spil landskabet lettere for dem at håndtere.

Samtidig vil de også være klar over, at integreringen af 10.000 ansatte og håndteringen af komplicerede sexskandaler ikke er så ligetil at løse, pointerer Rob Fahey fra Game Industry i sin kronik.

Sony har siden midten af PS3-æraen investeret i at købe spilstudier, der kan levere eksklusive titler til deres konsoller. Uncharted og The Last of Us fra Naughty Dog, God of War-serien fra Santa Monica Studios og Horizon-serien fra Guerilla Games er alle eksempler på studier, der har leveret gennem tiden og kommer til at levere nye spil på den seneste konsolgeneration.

Tilgangen har været, at man giver sig tid til at opfostre en sund kultur og et velfungerende samarbejde med de forskellige spilstudier, og det fungerer som en polstring for Sony. Havde Microsoft købt Activision Blizzard for et par konsolgenerationer siden, havde det været et langt hårdere slag for Sony, argumenterer Rob Fahey. Nu er man dog ikke så afhængig af at have tredjepartsspil på sin platform.

Kratos fra God of War-serien er en af de mest ikoniske PlayStation figurer.

Microsoft forpligter sig ikke til noget

Det er endnu uvist, om Microsoft kommer til at gøre alle Activision Blizzards titler eksklusive og trække dem fra PlayStation. Seneste melding er, at man vil udgive de næste tre Call of Duty spil på PlayStation, men Microsoft har ikke forpligtet sig ud over det.

Phil Spencer selv har tweetet, at han har haft en god snak med ledere fra Sony, og at han vil honorere alle eksisterende aftaler, når Microsoft tilegner sig Activision Blizzard, samt deres ønske om at beholde Call of Duty på PlayStation. Igen, ikke ensbetydende med en forpligtelse.

Rob Fahey tror dog ikke, man skal forvente, at Sony flyver ud af startblokken og køber et nyt spilstudie for at forsøge at matche Microsofts aggressive tempo. Sony er et mindre firma, der, hvis det laver en milliard-investering, er afhængig af, at den er profitabel.

Omvendt har Microsoft ‘råd’ til, at investeringer går galt, som det eksempelvis gjorde med opkøbet af Rare, der ikke tjente som forventet - ikke dermed sagt, at Microsoft er ligeglade med, om tilføjelsen af Activision Blizzard bliver en succes. Det er trods alt iskold forretning.

Der går desuden rygter om, at Sony arbejder på en pendant til Xbox Game Pass - efter sigende under kodenavnet Spartacus. Forhåbentlig ændrer navnet sig til det bedre, men det virker plausibelt, at et sådant projekt er undervejs, da det lader til, at tiden er inde til, at streamingtjeneste-modellen bliver overført til spil, hvad enten det bliver en hel- eller delvis cloudbaseret løsning.

Alle spekulationer, fabuleringer, tolkninger og gisninger til side, kan vi først reelt vurdere omfanget af denne handel om en håndfuld år, og det skal blive interessant at se, om Microsoft med deres opkøb af Activision Blizzard satte konkurrenterne i skakmat, inden de overhovedet nåede at lave deres træk.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
28. januar kl. 17:23

konkurrenterne i skakmat - Steam Deck Sikkert derfor at mange håber at Valve får suce med deres Steam Deck baseret på Linux. Mange andre Spiludvikler kan komme i klemme, så en flytning af eller alternativ platform hilses sikkert velkommen. Nu måske også af SONY ?

https://www.youtube.com/watch?v=SElZABp5M3U