Grønlands regering vil indføre digital valghandling

Illustration: ambeon / BigStock
Den grønlandske regering vil indføre en ny måde at afgive sin stemme på, og i et nyt lovforslag lægges der op til, at det fremover skal være muligt at brevstemme digitalt. Med den nye stemmeform gives der også større ansvar til vælgerne, der selv skal være med til at holde deres stemmer hemmelige.

Naalakkersuisut, den grønlandske regering, vil gerne indføre mulighed for at brevstemme digitalt.

Hvis forslaget bliver vedtaget, kan grønlænderne bruge deres computer og NemID til at stemme allerede ved valget i 2022.

Det skriver KNR.

Forslaget er netop sendt til høring.

Læs også: Grønland vælger Ericsson fremfor Huawei til 5G

Det skal fortsat være muligt at stemme analogt, altså med kuglepen og papir på et valgsted, men den nye stemmemåde skal give flere borgere mulighed for at stemme.

Det kan eksempelvis være medarbejdere på fiskerbåde, på trawlere, der er på havet i længere perioder, eller studerende, der ikke er i landet.

Mere ansvar til vælgerne

Med den nye stemmeform pålægger man også vælgerne et større ansvar, idet det bliver op til den enkelte at hemmeligholde sin egen stemme.

Læs også: Grønland truet af cyberangreb, men er ikke omfattet af Danmarks cyberforsvar

Således følger den nye stemmeform ikke den danske model, hvor stemmeafgivelse skal foregå i et kontrolleret miljø, men snarere den model, der bliver brugt i andre nordiske lande, hvor hemmeligholdelse er et delt ansvar mellem borger og stat.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Sidsel Jensen Blogger

Der er åbenbart nogle grønlandske politikere der skal have deres skolepenge tilbage - for de har tydeligvis ikke hørt efter i timen.

For interesserede er denne artikel udemærket - Valgsikkerhed 101: https://www.politico.com/news/magazine/2019/12/26/did-russia-really-hack...

og vi ved jo alle at Grønland er geopolitisk interessant for mange - "What could possibly go wrong?" ;-)

  • 14
  • 0
Martin Storgaard Dieu

For interesserede er denne artikel udemærket - Valgsikkerhed 101

Og for dem der lige vil have en hurtig fortælling er følgende YouTube videoer også gode:
Fra devember 2014: Why Electronic Voting is a BAD Idea - Computerphile

Fra december 2019: Why Electronic Voting Is Still A Bad Idea

idet det bliver op til den enkelte at hemmeligholde sin egen stemme.

Det er da vidst en lettere simplificering på en lidt tynd artikel

  • 7
  • 0
Tom Paamand

Gav lige ThumbsUp for at du påpeger problemet. Men dertil bør nævnes, at stemmefusk i nutidens USA er for besværlig en metode, til at nogen ville orke. På trods af al deres centralisering, er sikkerheden fortsat høj nedefra.

Det enkelte valgsted kan følge sine egne stemmers vej helt frem til den samlede optælling - og ville derfor råbe op, hvis nogen rettede undervejs. At få placeret nok falske stemmer kræver derfor en omfattende indsats med så mange aktører lokalt, at det utvivlsomt vil blive bemærket.

Dette gælder uanset om selve stemmeriet sker på blyant eller med elektronik, såfremt den grundlæggende opbygning er decentral og lokalt overskuelig. Dette ændrer dog ikke på, at digitalt styrede afstemninger er en elendig ide, der inviterer til øget mistænksomhed og vilde rygter.

At påvirke vælgere er en langt nemmere metode. Og her er et bette samsund som Grønland mere sårbar, fx overfor ukritiske påstande om kommende milliardindtægter fra utopisk minedrift og lignende skrøner. Den slags kræver ikke fjendtlig påvirkning udefra - vi har alle store evner til at være dumme og naive helt selv.

  • 3
  • 0
Bertel Johansen

Naturligvis har Grønlandske Politikere "ikke hørt efter i timen." Det gør de jo traditionelt aldrig, og de er nu som før ret upåvirkelige af den virkelige verden. For det går jo fint, og det vil fortsætte lige så længe Danske Skatteydere finder sig i at supportere enhver Grønlandsk Indbygger fra fødsel til død med 55.000 kr/årligt. Hvert eneste år. Og hver gang et "hjemtaget område" kulsejler fordi tilskuddene sløses væk, sender Folketinget jo næsten pr. automatik endnu flere penge. Sidst så vi det med de elendige forhold for børnene i Østgrønland. Jo mere der ødelægges og misligholdes, jo flere penge får de.

  • 2
  • 3
Christian P. Broe Petersen

Altså hvordan kan man som alm. borger vide om ens stemme er hemmelig, hvis man skal afgive den elektronisk?

Lægger de så sourcekoden ud, og kan man få lov til at verificere, at det er den kode der kører, når man afgiver stemmen?

Drop nu for helvede alle tanker om digitale valg. Det er umuligt at gennemskue, uanset hvor "smart" man laver det. En blyant og et stykke papir og en masse blandede folk til at tælle dem. Det kan alle forstå, og vil være nærmest umuligt seriøst at snyde med.

  • 4
  • 0
Morten Brørup

Med den nye stemmeform pålægger man også vælgerne et større ansvar, idet det bliver op til den enkelte at hemmeligholde sin egen stemme.

Når man stemmer på et valgsted, må andre personer ikke gå med ind i stemmeboksen eller på anden måde observere, hvor man sætter sit kryds. Således kan en eventuel afpresser (fx en forsørger eller en arbejdsgiver) ikke få bekræftet, at man har stemt som instrueret.

Når man brevstemmer eller lignende, har andre personer mulighed for at se, hvor man sætter sit kryds. Dermed kan en afpresser true en person og kontrollere, at personen har sat sit kryds som instrueret.

Så beslutningen må være en afvejning mellem at give flere borgere reel mulighed for at stemme og risikoen for afpresning af disse.

  • 0
  • 0
Morten Brørup

En blyant og et stykke papir og en masse blandede folk til at tælle dem. Det kan alle forstå, og vil være nærmest umuligt seriøst at snyde med.


Det er ikke blot tilfældigt blandede folk. Det er der nemlig tænkt over risikoen ved!

De valgtilforordnede er helt bevidst udpegede personer med forskellige politiske tilhørsforhold. De har altså modstridende interesser, og derfor holder de øje med hinanden under valghandlingen for at forhindre snyd.

  • 3
  • 0
Michael Cederberg

Og når de så som det første vælger at stemme om uafhængighed og det vedtages med stort flertal så er alt godt. Lige indtil de opdager hverdagen som uafhængig nation og anklager Danmark for at have fusket med afstemningen for at slipper af med Grønland. For husk: Når det handler om Grønland så er det altid Danmarks skyld!

Med ca. 60.000 indbyggere fordelt i et enormt land, er det måske netop dér man med rimelighed kan gøre forsøget med brevstemmerne og under brug af nem-id.

Stort set alle bor i bygder hvor man kan vil kunne håndtere valghandlingen. Dem er er på havet eller på anden måde uden for bygden kan stemme inden valget. Det burde være godt nok.

Man kan ikke lave en anonym elektronisk valghandling som man kan stole på. Det findes ikke.

Men dertil bør nævnes, at stemmefusk i nutidens USA er for besværlig en metode, til at nogen ville orke. På trods af al deres centralisering, er sikkerheden fortsat høj nedefra.

Nej det er den ikke. Der er relativt få virksomheder som laver stemmemaskiner. Det er et oplagt sted at starte. Ydermere er det ganske få stater/valgkredse der afgør de fleste valg. Hvis blot man har gjort sit forarbejde og ved hvor man skal sætte ind, så kræves der ikke så mange ressourcer.

  • 4
  • 2
Bertel Johansen

. . via HAWEI så det bliver Kina´s naive proselytter der vinder. Hvor dum han man egentligt lov til at være ? Men det er jo prisen for den gennemførte digitaliserede stat som også Folketinget hylder her nede.

Se blot hvordan svindel og snyd med alle de offentlige kasser griber om sig som en steppebrand: Ingensinde har det været så let at snyde og stjæle som nu, og det skyldes kun digitaliseringen af hvadsomhelst. Vi ser kun toppen af isbjerget.

NB: jeg har 43 års erfaring i Statens tjeneste som leder og chef og med budget osv. Og med digitaliseringen af indkøb og regnskaber kunne alle os ved tasterne se hvordan enhver effektiv kontrolmulighed fra papirsamfundet forsvandt.

  • 1
  • 2
Michael Cederberg

NB: jeg har 43 års erfaring i Statens tjeneste som leder og chef og med budget osv. Og med digitaliseringen af indkøb og regnskaber kunne alle os ved tasterne se hvordan enhver effektiv kontrolmulighed fra papirsamfundet forsvandt.

Jeg skal ikke kunne sige hvor dumt staten har opført sig, men der er intet galt med digitalisering af indkøb og regnskaber. Det kan være meget bedre end de gammeldags metoder.

Problemet ved elektroniske valg er at man kan ikke både lave et anonymt valg og et sikkert valg. Der er ikke samme krav til regnskab og indkøb.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Jeg skal ikke kunne sige hvor dumt staten har opført sig, men der er intet galt med digitalisering af indkøb og regnskaber. Det kan være meget bedre end de gammeldags metoder.

Som i så mange andre forhold, så drejer det sig om at vælge sine slag med omhu.

Der er intet problem i at digitalisere "triviel" opgaver, så som regnskab, økonomi, tekstbehandling, mv. det er alt sammen old-hat.

Der hvor det går galt er når det offentlige skal have opbygget (for man vælger jo ikke at selv gøre det iterativt som en OS løsning) en monsterløsning for at prøve at gøre op med et bureaukratisk helvede, i stedet for at fokusere på det reelle problem.

Skat er et meget godt eksempel på hvor galt det går, eksempelvis med EFI, som var dømt til at gå galt - i stedet for politkerne havde taget tænkehatten på, og så simplificeret skattesystemet drastisk, før man overhovedet overvejer at sætte strøm på.

Og jo, det kan godt lade sig gøre at lave radikale ændringer, New Zealand er et eksempel på et land som i nyere tid har lavet en voldsom skattereform.

  • 3
  • 0
Bertel Johansen

Indkøb og regnskabskontrol VAR simple opgaver i papirfakturaens tid, og med en effektiv kontrolmulighed. Fakturaen var oplysende med al den visualitet analogien med tryk og pen kan præstere, men som mangler totalt i digitaliseringen.

Skat gjorde børnefradrag for børn i udlandet til en digital "gør det selv" opgave, og fattede ikke, at der så automatisk blev rigtigt mange børn derude.

Skat gjorde tilbagebetaling af aktieskat til en digital "gør det selv" opgave, og troede ikke at dette så blev taget for pålydende af de snedige.

Og den elektroniske faktura til statens indkøb oplyser næsten INTET af det der gør kontrol mulig for kontrollanten, så de stakler der sidder med opgaven giver op og sætter bare flueben.

Tju-hej hvor det går, "altid ned ad bakke og altid lige glad," for at citere H C Andersen om bonden der satte det hele til.

  • vi har endnu kun set toppen af dette isbjerg af svindel og bedrag med offentlige midler, iværksat og planlagt af 179 bundnaive medlemmer af Folketinget.
  • 3
  • 0
Bertel Johansen
  • ja, brevstemmer er lige så hemmelige som dem der kommer i stemmeboksen på valgdagen. Ingen ser samtidig personen og stemmesedlen. Der er faktisk meget længere tidsmæssig og geografisk afstand imellem disse end ved det personlige fremmøde på dagen.

Det nærmeste vi kommer at "kikke med" er på MEGET små valgsteder, hvor de tilforordnede kan sidde og more sig med at gætte på hvem det nu er af de måske 205 stemmer ialt der har stemt på små partier med et par stemmer hver.

Meget morsomt, men stadig hemmelig afstemning. Faktisk véd sådanne små samfund i regelen ret præcist hvem der skiller sig ud - man behøver ikke at aflure noget. Den sociale stammekontrol klarer det meget bedre.

  • 1
  • 0
Michael Cederberg

Indkøb og regnskabskontrol VAR simple opgaver i papirfakturaens tid, og med en effektiv kontrolmulighed. Fakturaen var oplysende med al den visualitet analogien med tryk og pen kan præstere, men som mangler totalt i digitaliseringen.

Men det er fordi man har båret sig kluntet ad ligesom de andre eksempler du kommer med. Man kan fint håndtere at tingene digitaliseres hvis man blot husker at indrette arbejdsgangene sådan at der skal flere uafhængige personer der skal deltage i svindlen før det har en chance for at lykkedes. Papir-arbejdsgange bliver i øvrigt også kun bedre af samme.

Hvis vi tager sagen i Socialministeriet, så var problemet at man havde sat den samme medarbejder til at udbetale penge som også checkede at det udbetalte var rigtigt. Det ville være dumt på papir og det var det også elektronisk.

Hvis vi tager sagen aktieskat, så var problemet ikke at det var digitalt men at der ingen tjek var af at vedkommende ejede aktier på det gældende tidspunkt.

I øvrigt var papir-Danmark ikke imun overfor svindel. Alberti svindlede for ca. 1 mia. i nutidskroner i en tid hvor statsbudgettet udgjorde en meget mindre del af BNP i dag ... Britta's svindel er lommepenge i den sammenhæng,

  • 1
  • 0
Bertel Johansen

Som een der har arbejdet i det praktiske i Statens Tjeneste, kan jeg bevidne at der på udmærket vis er 2 eller flere uafhængige inde over betalingerne. Dog åbenbart ikke i "Britta-tilfældet."

Men hvad hjælper det når informationsniveauet på skærmen er totalt mangelfuldt ? hvor papirfakturaen helt anderledes gav information.

Og vi har jo også allerede set at en teenager via EAN-numre har sendt masser af opdiktede faktura til offentlige institutioner og fået dem godkendt med flueben på de rigtige steder. Den slags går kun fordi skærmen slet ikke kan lever den korrekte information.

Alberti er i den forbindelse ikke relevant. Han svindlede en privat sparekasse. Her taler vi om Staten.

  • 0
  • 0
Tom Paamand

Alberti er i den forbindelse ikke relevant. Han svindlede en privat sparekasse. Her taler vi om Staten.

Statskassen bidrog dog også til gehejmekonferensråd Albertis bedrag med en sjat penge, nemlig med hvad der i dagens mønt modsvarer op mod 100 millioner kroner. Om det er så er mere etisk at svindle den ene eller den anden...

For at fortsætte ud ad tangenten - Alberti kom efter sigende med en stoisk joke, da rigsrevisionen ville se hans regnskaber: "Hvis I kikker i mine regnskaber er jeg ikke minister længere!" Så lod de være, og han kunne fortsætte svindlerierne...

  • 0
  • 0
Michael Cederberg

Men hvad hjælper det når informationsniveauet på skærmen er totalt mangelfuldt ? hvor papirfakturaen helt anderledes gav information.

Men prøv at læse hvad du skriver: Du skriver at IT systemet er dumt lavet. Det var det sikkert. Men der er intet til hinder for at lave et IT system der kan vise en endnu bedre regning end den du plejer at se på papir.

Med andre ord: Fejlen var ikke at man digitaliserede. Men på nogen måder har man ikke lavet digitaliseringen fornuftigt.

Jeg har i øvrigt selv godtkendt utallige regninger i private virksomheder og jeg er lykkelig for at det nu sker elektronisk. Når regningen er ankommet i papirform så får jeg en skannet kopi. Ellers en fin tekst med regningen. Og med digitaliseringen er der ingen regninger der bliver glemt og man ved altid hvor de er henne i processen.

  • 0
  • 0
Bertel Johansen

Real Dania har nu også en digital intern svindelsag af pæn størrelse. De myldrer frem. Og de fortsætter. Kan hænde at det så "bare er fordi de digitale systemer er dårligt udført." Men OK, det er de så, og hvem har i den offentlige sektor ansvaret for det ?

Det har de 179 i Folketinget. Og hvad gør de ved det ? INTET. Men snakker udenom. Som gammel vurderingsmand kan jeg stå inde for, at det gamle system men vurderingsmænd- og kvinder var både sikkert, pålideligt og billigt, og gav politikerne et korrekt redskab til ejendomsskattefastsættelse. Men nu ? Kaos og forvirring på 15. år ! Og stadig intet forslag til noget der kan genoprette bare en smule troværdighed.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Som gammel vurderingsmand kan jeg stå inde for, at det gamle system men vurderingsmænd- og kvinder var både sikkert, pålideligt og billigt, og gav politikerne et korrekt redskab til ejendomsskattefastsættelse. Men nu ? Kaos og forvirring på 15. år ! Og stadig intet forslag til noget der kan genoprette bare en smule troværdighed.

Det har da stadig intet at gøre med om hvorvidt digitale systemer som så virker eller ej.

Ingen systemer er bedre end de data der proppes ind i dem, så hvis der ikke er nogen vurderings m/k, så bliver udkommet jo selvfølgelig derefter.

Men hvis din generelle holdning at IT generelt er uanvendeligt, hvad benytter du dig så af internettet for?

Hvor mange bogholdere tror du en mellemstor handelsvirksomhed skulle have ansat, hvis de ikke havde et økonomiprogram?

Og har du tålmodighed til at stå hos den lokale købmand og vente på at tyve kunder foran dig skal have en håndskreven kvittering?

Har du været på biblioteket for nylig, og mener du så at alle bøgerne skal tilbage til at registreres på små papkort, og hvert lån skal foregå ved at en bibliotikar stempler en lille dato på en påklistret lap bag i bogen, og samtidig fører det ind i en protokol ved håndkraft?

Og, og, og?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere