Grønland skal beskyttes af CFCS: »Vi har ikke nogen cybersikkerhed som sådan«

Illustration: ambeon / Bigstock
Center for Cybersikkerhed i Forsvarets Efterretningstjeneste får nu også til opgave at beskytte grønlandsk it-infrastruktur mod angreb.

En stigende trussel mod den grønlandske cybersikkerhed har fået den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Steen Lynge (Demokraterne), til at underskrive en aftale med danske Center For Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det skriver det grønlandske public service-medie KNR.

»I dag har vi ikke redskaber til at forsvare de grønlandske borgere eller myndigheder. Vi har ikke nogen cybersikkerhed som sådan, og den ordning har man jo i Danmark. Derfor vil aftalen gavne den enkelte såvel som myndighederne i Grønland,« siger han til KNR.

Tilslutningen til CFCS sker i forbindelse med forsvarsminister Trine Bramsens (S) besøg i Grønland i sidste uge, hvor cybersikkerhed var blandt emnerne.

»Vi ser angreb fra stater men også fra enkeltaktører. Og de angribere er ligeglade med, om de sætter ind i Grønland, eller om de sætter ind i Danmark eller andre lande. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi har et godt og tæt samarbejde. Og det er det, som denne her erklæring handler om,« sagde Trine Bramsen i sidste uge til KNR.

Høj trussel mod Grønland

Hun påpeger over for KNR, at aftalen blandt andet skal sikre, at der udveksles oplysninger mellem Danmark og Grønland på området, særligt i en tid, hvor den politiske interesse for arktis er stor fra aktører som USA, Kina og Rusland.

CFCS vurderer, at truslen mod Grønland er høj. Den viste sig særligt i 2015, hvor det grønlandske landsstyre Naalakkersuisuts it-administration blev ramt af et cyberangreb.

Myndigheder og eksperter har flere gange advaret om cybersikkerheds-truslen mod Grønland.

I 2019 advarede den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om problemet, der blev forstærket af, at NIS-direktivet ikke er gældende i Grønland og at CFCS på daværende tidspunkt ikke måtte operere i landet.

»Problemet med Grønland er, at det ud fra en teknologisk betragtning er et meget sårbart område. Kommunikationen går via søkabler, radiokædeforbindelser og trådløs kommunikation. Det betyder, at Grønland meget mere udsat end Danmark, når det gælder hacking, spionage eller andre forstyrrelser på deres kommunikationslinjer,« sagde tidligere sikkerhedsofficer John Foley dengang til Berlingske.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Dahl

Kommunikationen går via søkabler, radiokædeforbindelser og trådløs kommunikation. Det betyder, at Grønland meget mere udsat end Danmark, når det gælder hacking, spionage eller andre forstyrrelser på deres kommunikationslinjer

Jeg er med på at et kabel kan klippes over, men hvor er sammenhængen imellem søkabler/trådløs kommunikation og øget udsathed for spionage og hacking?

  • 0
  • 0
#2 Christian Nobel

Siden hvornår har cfsUs beskyttet noget som helst?

cfcUs er et ikke kontrolleret organ under Krigsministeriet, som har fået lov til at lege war-games og formøble en masse af samfundets penge, men som til dato intet har beskyttet, kun kommet med ulven-kommer-send-flere-penge rapporter, samt i øvrigt reageret på bagkant.

Men der er åbenbart et behov for at spionere mod Grønlands borgere også.

  • 4
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere