Nye tal fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, viser, at 29-årige Ronja langtfra er alene som offer for indbrud i netbanken.
Tværtimod har der siden 2016 været en støt stigning i antallet af succesfulde netbankindbrud, når man ser på tal fra Finans Danmark.
Brancheorganisationen opfordrer borgere til at passe bedre på:
»Vi kan ikke gentage det nok, at en vigtig huskeregel er, at det kun er forbrydere, der beder om at få oplyst NemID-koder. Bliver man bedt om det, er det svindel«, siger direktør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen i en pressemeddelelse.
Finans Danmark har ikke ønsket at stille op til interview med Version2.
Ingen svar på brændende spørgsmål
Version2 har i en række artikler afdækket problemer med sikkerheden i relation til NemID og netbankerne.
Vi har forgæves forsøgt at få Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, der ejer NemID, til at redegøre for en række sikkerhedshuller i systemet, der gør angreb mod netbanker nemmere.
Ejerne mangler også at fortælle, hvad de agter at gøre for at vende nedenstående kurve.
Nets, der driver NemID, har heller ikke ønsket at stille op til interview med Version2.