Du kan kun blive glemt på google.dk - google.com husker dig stadig

Giganten begrænser klagende europæeres ønske om at blive glemt fra Googles søgeresultater til kun at gælde for europæiske Google-tjenester. En Google.com-søgning vil stadig ikke glemme.

Den omstridte 'right to be forgotten'-dom, der ved EU-Domstolen har givet EU-borgere ord på, at de har lov til at blive glemt i Googles uendelige søgeresultater, får nu alligevel kritik af håndhævere af loven.

Det viser sig nemlig, at de mange europæere, der allerede har ansøgt om at få fjernet søgeresultater indeholdende deres navne, ganske vist er udeladt af Google-søgningerne – blot så længe at søgningen er foretaget på en europæisk Google-adresse som Google.dk. Bruger du Google.com, skulle man stadig dukke op i det søgeresultat, man ellers har ønsket fjernet, skriver Reuters.

Informationerne kommer frem, som europæiske databeskyttelsesmyndigheder har holdt møder med både Google, Microsoft og Yahoo, der har den anden søgemaskine Bing, om, hvordan selskaberne hver især har tænkt sig at håndtere den nye europæiske lovgivning. Selskaberne er desuden blevet bedt om at udlevere en fyldestgørende køreplan ved udgangen af juli, der skal laves om til en slags guideline for forglemmelsesretten, også set i forhold til borgerklager over at få afvist sin ansøgning om at blive glemt.

Læs også: Nu er Google begyndt at glemme

Ifølge Reuters er der allerede, siden loven blev vedtaget i maj, blev indgivet 90.000 ansøgninger om at blive udeladt fra Googles søgeresultater, hvoraf det er 30 procent, der har fået en afvisning på dette fra Google, mens klagerne altså også er begyndt at tikke ind, hvor der officielt er blevet registreret 23 britiske klager, hvor det samtidig må forventes, at flere andre også vil komme.

Dermed er alt ikke fryd og gammen mellem EU og Google oven på dommen, mens der også er uoverensstemmelser mellem parterne om, hvordan loven skal overholdes.

Blandt andet om, hvorvidt søgeresultater kun skal begrænses til Googles søgemaskiner med .eu-landenavne til sidst, eller om det skal udvides til resten af verden.

Ifølge advokaten Ashley Hurst, der har speciale i privacy og er partner i firmaet Olswang, og som Reuters har talt med, underminerer det i hvert fald EU's dom, når Google vælger at følge den på den måde, de gør lige nu.

»Google hævder, at afgørelsen er begrænset til lokationsbestemte versioner af Google. Der lader ikke til at være noget grundlag for den påstand overhovedet,« siger advokaten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Rosendal

»Google hævder, at afgørelsen er begrænset til lokationsbestemte versioner af Google. Der lader ikke til at være noget grundlag for den påstand overhovedet,” siger advokaten,« siger advokaten.

Hvad får advokaten til at tro han kan bestemme hvad et amerikansk firma skal gøre på sin amerikanske hjemmeside?
Overholder han alle amerikanske love? :-)

  • 6
  • 0
Harry Jessen

Nu er det nok mere en dommer der har tolket loven på sin egen måde, for hele dommen skriger da til himlen.

Synes det er uhørt at søgemaskiner skal begrænses i hvad de må vise af søgeresultater.

Hvis der skulle være lidt logik i dommen, burde det være medierne der skulle slette artiklerne, men det ville nok stride mod en del andre love.

  • 5
  • 1
Jimmy Christiansen

Hvis der skulle være lidt logik i dommen, burde det være medierne der skulle slette artiklerne, men det ville nok stride mod en del andre love.


Nej det har du misforstået.
Problemet er blandt andet netop situationer hvor indholdet er blevet slettet på hjemmesiderne google linker til.
Men trods det dukker resultatet stadig op i søgeresultater fra google's cache.

  • 1
  • 3
Christian Bruun

Så EU* mener at hvis jeg er bosiddende i USA, skriver om den europæiske person X, og denne ønsker indholdet censureret fra søgemaskinerne, så skal amerikanske søgere heller ikke have resultatet når de søger.

Mener EU* at Google også (bare for at tage et oplagt eksempel) skal fjerne alle resultater der er kristiske omkring Kinas styre, da de krænker Kinas lovgivning?

*EU er et vidt begreb, I know...

  • 3
  • 1
Anders Rosendal

Jeg bruger da tit google.com her fra .dk, så selvfølgelig er TLD da irrelevant i denne situation.


Det skal google vel ikke straffes for?
Altså du kan vælge at bruge et dansk firma eller et firma i usa.
Du vælger så et firma i usa som (selvfølgelig) overholder de love der er gældende der.
Det giver mening for mig ihvertfald.

Du kan tilgå de fleste servere i verden - det betyder ikke at de ALLE sammen overholde de danske love om cookie advarsel. Men det mener du måske de skal?

Det er ikke sikkert, at han gør det i EU, men hvis han tager til USA, så har han da bare at overholde deres love.


Nu tager google jo ikke deres server i usa til EU bare fordi du sender et kald til den. LOL. Serveren bliver stående på amerikansk jord.

  • 3
  • 1
Peter Stricker

Nu tager google jo ikke deres server i usa til EU bare fordi du sender et kald til den. LOL. Serveren bliver stående på amerikansk jord.


Nu var det jo dig, der begyndte at inddrage fysiske personer. Men hvis vi skal fortsætte med at blande begreberne sammen, så mener du vel heller ikke at det er relevant at spørge om advokaten overholder amerikansk lov, med mindre han befinder sig i USA?

  • 1
  • 1
Jimmy Christiansen

Nej det har du misforstået.
Problemet er blandt andet netop situationer hvor indholdet er blevet slettet på hjemmesiderne google linker til.

Det handler dommen ikke om. Den handlede om en tvangsauktion som var cirka 20 år gammel som stadig lå på myndighedens (Spanien) hjemmeside. Ikke at Google cachede slettede sider.


Det var ellers den konsekvens af dommen der blev fremhævet mest.
Især i forbindelse med politikeren der fejlagtigt var skrevet om havde foretaget kønsskifte. Den artikel skulle være blevet slettet hos mediet, men dukkede stadig op i søgeresultater.

  • 2
  • 2
Anders Rosendal

Nu var det jo dig, der begyndte at inddrage fysiske personer. Men hvis vi skal fortsætte med at blande begreberne sammen, så mener du vel heller ikke at det er relevant at spørge om advokaten overholder amerikansk lov, med mindre han befinder sig i USA?


Jo. Han mener jo at en server i usa. Der henvender sig til amerikanske kunder - skal overholde EU lovgivning.
Så må han vel omvendt også mene at han som befinder sig i EU skal overholde deres lovgivning ;-)
Sådan rent symmetrisk set.

Udenlandske sider skal selvfølgelig ikke overholde de danske cookie regler f.eks.
Hvis de reklamerer i Danmark og deres side er på dansk er der et argument for det. Det vil jeg give dig.
Men det gør Google jo også i denne sag. Deres sider som henvender sig til EU borgere overholder de regler.

  • 1
  • 1
Jacob Mathiasen

er vel bare at google blokerer fra udenlanske søgninger og folk kun får lov til at søge på de nationale versioner. Nogenlunde som mange sider med video fungerer, hvor rettighederne kun udbydes i et bestemt geografisk område.

Det må være op til google at overholde lovgivningen og ikke udbyde ulovligt materiale - præcist som piratsider.

  • 2
  • 4
Anders Rosendal

er vel bare at google blokerer fra udenlanske søgninger og folk kun får lov til at søge på de nationale versioner. Nogenlunde som mange sider med video fungerer, hvor rettighederne kun udbydes i et bestemt geografisk område.

Det må være op til google at overholde lovgivningen og ikke udbyde ulovligt materiale - præcist som piratsider.


Som du måske ved er det ikke thepiratebay som blokerer for danskere.
Det er Danmark som blokerer for danskere.

Det Google.com gør er ikke ulovligt.
I usa. Hvor de bor.

Lad os sige jeg har en hjemmeside med billeder. Der er f.eks. billeder af min børn som bader. Nøgne.
Så kommer usa og forlanger at jeg sletter de billeder da de strider imod deres lovgivning.

Det skal jeg selvfølgelig ikke.

Nå. Så forlanger de jeg blokerer for al trafik fra usa?

Det skal jeg selvfølgelig ikke.

Det er hvad der er logisk for mig. Men det har før vist sig at det ikke er det samme som der bliver dømt efter :-)

  • 3
  • 2
Jesper Lund

Så EU* mener at hvis jeg er bosiddende i USA, skriver om den europæiske person X, og denne ønsker indholdet censureret fra søgemaskinerne, så skal amerikanske søgere heller ikke have resultatet når de søger.

Næppe. EU mener formentlig når Google viser søgeresultater i EU.

Når jeg laver søgninger på google.com, på den "amerikanske" side, kan Google godt finde ud af at vise reklamer målrettet Danmark.

  • 3
  • 0
Anders Rosendal

.com er ikke den amerikanske side, det er. us. Com er international, og bør derfor være i stand til at tage hensyn til forskellige interesser.
Det er rigtigt at .Com styres fra USA, men det er ikke en amerikansk side af den grund.


Men er den eu specifik? Nej?

Google.eu overholder helt sikkert de regler der gælder i eu.

.colm domæner skal selvfølgelig ikke overholde samtlige landes love. Det ville jo være retarderet.
Der er ret mange lande.
De lande som har et problem med internettet, må jo så blokere for grimme sider.

Som Danmark f.eks. har gjort med thepiratebay.

  • 1
  • 2
Morten Hansen

et hurtigt ping opslag viser at tur retur til .com er ~20ms, tur retur til .dk er ~20ms.
Ergo: når jeg går ind på Google.com, ryger jeg ikke på en server i USA, men på en server i danmark, eller i hvert fald på en load balancer i danmark.
Det er ikke samme IP, men de ligger i samme blok, så der er nok ikke langt.
Så er det i hvert fald afklaret!

  • 3
  • 1
Uffe Seerup

Hvis der skulle være lidt logik i dommen, burde det være medierne der skulle slette artiklerne, men det ville nok stride mod en del andre love.

Det er en misforståelse at man bare kan få slettet søgeresultater. Dommen siger at man skal kunne anmode om det, og at Google (eller en anden søgemaskine) i deres vurdering af, om de skal imødekomme anmodningen, skal afveje hensynet til offentlighedens interesse mod beskyttelse af personers privatliv.

Hvis du har begået bedrageri, er blevet dømt for det og nogen skriver en artikel om det, så vejer offentlighedens interesse større end hensynet til beskyttelse af dit rennomé.

Når du anmoder om en sletning fra søgeindeks så skal du gøre rede for hvorfor du mener at informationerne der link'es til er forkerte, irrelevante eller forældede.

Der er i dommen altså lagt vægt på at Google ikke skal kunne misbruges til at sværte uskyldige borgere eller til at forfølge dem resten af livet for en forbrydelse de forlængst har modtaget og afsonet straffen for.

Hvis du er en fremtrædende borger i samfundet som for 15 år siden var involveret i en finansskandale, så vejer offentlighedens interesse naturligvis større end hvis du er en VVS mester som har begået momssvindel for 15 år siden.

For mit vedkommende skræmmer det mig hvis jeg kan komme i en situation hvor det lykkes for nogen at skabe falske historier eller forkerte udlægninger af begivenheder hvor mit rennomé bliver sværtet, og hvor jeg ikke kan gøre andet end købe dyre "rennomé" ydelser fra et selskab som lever af at udnytte SEO.

Tænk på situationen hvor en forsmået ekskæreste laver en hjemmeside eller bare skriver blogposts hvor han/hun sværter eks'en. Når en arbejdsgiver senere Googler eks'en dukker der historier op, som det måske er svært at tage alvorligt, men alligevel i en ansættelsessituation kan rejse tilstrækkelig meget tvivl om karakteren til at man giver jobbet til en anden.

Det er helt rimeligt at Google og andre som lever af at skabe adgang til information og indsamle viden om os, også tager ansvar for at den information er retvisende og tidssvarende. Der er jo ikke tale om at de kun må lave links når de er sikre, der er derimod tale om at de skal vurdere associationer når de bliver gjort eksplicit opmærksom på at de kan være irrelevante, forkerte eller utidssvarende.

  • 3
  • 1
Michael Weber

Det er en misforståelse at man bare kan få slettet søgeresultater. Dommen siger at man skal kunne anmode om det, og at Google (eller en anden søgemaskine) i deres vurdering af, om de skal imødekomme anmodningen, skal afveje hensynet til offentlighedens interesse mod beskyttelse af personers privatliv.

Det principielle problem i den konstruktion er, at søgemaskine-virksomheden både skal være den dømmende og udøvende magt, uden mulighed for appel udenom domstolene.

Det er helt rimeligt at Google og andre som lever af at skabe adgang til information og indsamle viden om os, også tager ansvar for at den information er retvisende og tidssvarende.

Det andet problem kan være at fremtidige søreresultater opfattes som links til "mere" korrekt indhold. Muligheden for at få noget slettet fra Google, kan misforståes som at dét, man får i søgeresultatet så er rigtigt. Ellers havde Google fjernet det, for de har jo et ansvar for at informationen er retvisende og tidssvarende.

Og jeg valgte - med vilje - at se bort fra de sidste par linjer i afsnittet, fordi det er den del, man skal se bort fra, for at misforståelsen kan ske.

  • 1
  • 0
Jesper Lund

Det principielle problem i den konstruktion er, at søgemaskine-virksomheden både skal være den dømmende og udøvende magt, uden mulighed for appel udenom domstolene.

Borgeren skal i første omgang henvende sig til Google. Hvis de siger nej, kan borgeren klage til Datatilsynet. Detefter eventuelt domstolene.

Det andet problem kan være at fremtidige søreresultater opfattes som links til "mere" korrekt indhold. Muligheden for at få noget slettet fra Google, kan misforståes som at dét, man får i søgeresultatet så er rigtigt. Ellers havde Google fjernet det, for de har jo et ansvar for at informationen er retvisende og tidssvarende.

Jeg synes at denne del af kritikken er blæst ud af proportioner. Google fjerner links fra søgeresultater af andre årsager, fx DMCA klager i langt større omfang (vi taler om mindst en faktor 100 her).

Derudover er søgeresultater afhængige af Google's profilering af den person som udfører søgningen, jf. den velkendte "filter bubble" problematik.

Der er ikke noget helligt unikt søgeresultat som der pilles ved.

Det eneste som dommen betyder er at Google i visse situationer, og næppe særligt ofte i praksis, er forpligtet til at fjerne et par links fra søgninger på personnavne.

  • 1
  • 1
Uffe Seerup

Det principielle problem i den konstruktion er, at søgemaskine-virksomheden både skal være den dømmende og udøvende magt, uden mulighed for appel udenom domstolene.

Det er forkert. Google bliver bedt om at afveje offentlighedens interesse mod personers ret til privatliv. Hvis Google afviser kan du henvende dig til dine lokale myndigheder (hvad du kalder "appel") og i sidste ende til EU. Hvis dit krav er rimeligt er der god chance for at der er fælles interesse i at forhindre at det kommer så langt.

Det andet problem kan være at fremtidige søreresultater opfattes som links til "mere" korrekt indhold. Muligheden for at få noget slettet fra Google, kan misforståes som at dét, man får i søgeresultatet så er rigtigt.

Men det lover dommen intet om. Der er alene tale om at beskytte personers ret til privatliv. Du kan måske så sige at lige netop på området omkring personer - hvor der så vil være en procedure for at verificere Google indholdet - kan du opfatte Googles associationer som mere tidssvarende og afvejede.

Der er der ikke noget underligt I. Fx. Wikipedia har meget strikse politikker for hvad der kan/bør accepteres i biografier for levende personer (BLP).

Ellers havde Google fjernet det, for de har jo et ansvar for at informationen er retvisende og tidssvarende.

Igen forkert. Google har ansvaret for at undersøge og afveje når der modtages en klage. Ikke før. Google har ikke noget overordnet ansvar for selv at undersøge og verificere søgeresultater.

  • 1
  • 1
Christian Bruun
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere