Googles nye mobilstyresystem bruger Googles egen mikrokerne i stedet for Linux

Android har gjort Linux til verdens mest udbredte styresystem, men Google har sit eget alternativ i støbeskeen.

Android har været en kæmpe succes for Google, og Android har gjort Linux til verdens mest udbredte styresystem, men noget tyder på, at Google ønsker at gå i en anden retning.

Google arbejder på et alternativt mobilstyresystem, som ikke blot er et alternativ til Android, men også bruger en helt anden kerne end Linux-kernen. Det skriver Ars Technica.

Google er nået så langt som til at lægge det første udkast til en ny brugerflade ud på projektets Github-side, og det har sat gang i spekulationerne om, hvad Googles planer er for systemet, som foreløbig har kodenavnet 'Fuchsia'.

Læs også: Google præsenterer brugerfladen til nyt mystisk styresystem

Ældre udgave af Linux-kernen

Men det måske mest interessante er, at Fuchsia bygger på en ny mikrokerne (micro kernel), som ikke er baseret på Linux. Som Ars Technica påpeger, så er blandt andet Android stadig på en ældre udgave af Linux-kernen, og det kunne være en indikation om, at Linux ved i dag at kunne favne alt og være de facto-standarden for styresystemer, der ikke lige skal køre på en pc, er blevet for omfattende.

På den anden side har eksempelvis Samsung haft en politik om at basere Tizen på den nyeste LTS Linux-kerne, så det er ikke, fordi de nyeste Linux-kerner er uoverkommelige selv til styresystemer, som skal bruges i eksempelvis wearables.

Til gengæld giver en mikrokerne Google fuld kontrol over, hvad kernen skal kunne, og hvad der skal bygges omkring kernen. Fuchsia har eksempelvis også en grafikmotor, som er baseret på Vulkan-projektet, som ifølge Ars Technica ser ud til at være optimeret til at rendere Googles Material Design, der er opbygget af store ensfarvede flader og skygger, som indikerer dybdeforskellene mellem forskellige elementer som eksempelvis en dialogboks.

Måske alternativ til Chrome OS

Google har også valgt forskellige open source-licenser til de forskellige dele af Fuchsia-projektet snarere end Linux' GPL. Det er ikke nødvendigvis usædvanligt, da en lang række open source-projekter - især dem startet af store it-firmaer - i dag vælger mindre restriktive licenser som eksempelvis BSD, Apache eller MIT frem for GPL, som blandt andet stiller visse krav til videredistribution af kildekode.

Googles formål med Fuchsia kan være at lave et letvægts-alternativ til Android eller for den sags skyld Chrome OS, men kunne også være til en lang række af andre enheder, hvor et mere komplekst styresystem ikke er velegnet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (3)

Kommentarer (3)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017