Googles Nexus S kan åbne døren og betale for øl og burgere

Google nye Nexus S mobiltelefon bliver den første med Android 2.3, og den får også en indbygget RFID-chip, så telefonen kan bruges som elektronisk nøgle eller som betalingskort.

Google har denne gang allieret sig med Samsung om at lave den næste generation af Googles egne Nexus mobiltelefoner, som er tænkt som reference for alle øvrige Android-telefoner. Det er blevet til Nexus S, som især har to nyheder i forhold til de Android-telefoner, som findes på markedet i dag.

Nexus S er på hardwaresiden, som navnet antyder, baseret på Samsungs Galaxy S-serie, som Samsung især har haft succes med på det amerikanske marked, hvor den er blevet udsendt i forskellige variationer hos de fire store teleselskaber.

Men på softwaresiden bliver Nexus S den første telefon, som lanceres med den nye version af Googles mobilstyresystem Android 2.3, også kendt under kodenavnet 'Gingerbread'.

Telefonen bliver i hvert fald den første med Android 2.3 på det amerikanske marked, hvor Nexus S ventes i handlen allerede i denne måned, mens vi ifølge Samsungs nordiske presseafdeling først skal vente at se den i danske butikker til foråret.

På hardwaresiden har Google og Samsung inkluderet både et bagudvendt og et fremadrettet kamera, så telefonen er forberedt på videosamtaler. Det har ganske vist eksisteret på mange 3G-mobiltelefoner længe, men i den nyere generation af smartphones har det ofte været sparet væk. Nu ser det imidlertid ud til at være på vej tilbage, ikke mindst takket være, at Apple nu også har inkluderet et kamera til videosamtaler på iPhone 4.

Den mest interessante nye chip i Nexus er en RFID eller NFC, Near Field Communication, som er beregnet til at blive brugt sammen med eksempelvis elektroniske låse og betalinger.

NFC har været standard i japanske mobiltelefoner længe, hvor mobiltelefonen i dag anvendes som en af de mest udbredte former for elektronisk betaling. NFC-chippen skal blot holdes i nærheden af en læser, som via radio kommunikerer med chippen, identificerer telefonen som betalingsmiddel, hvorefter brugeren blot skal godkende betalingen.

NFC er også indbygget i visse betalingskort i eksempelvis USA, hvor man kan anvende chippen til betaling af beløb under en vis grænse uden underskrift eller pinkode i eksempelvis drive-thru fastfoodrestauranter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jakob Damkjær

Yes yes jeg ved godt jeg er Apple fanboi og at Google/Samsung sikkert laver/har lavet en europæisk variant af den her telefon.

Dette er bare en ment som venlig oplysning til dem som ellers ville bestille denne sikkert rigtig gode telefon over nettet fra USA-strup i dag. Ingen BS her Samsung er nogen af de bedste android/WinPhone7 telefoner der laves.

"Unlocked by default Out of the box, Nexus S is unlocked, so it will work with any GSM carrier."

NOT TRUE og faktisk falsk markedsføring hvis den blev solgt i Danmark i sin nuværende form.

Det ovenstående er en lille superwierd detalje med Nexus S... Den er nemlig en US T-Mobile only telefon mht 3G netværk...

Den bruger 1700/2100 mhz UMTS resten af verden bruger 1900/2100 mhz UMTS... Se http://www.google.com/nexus/#!/tech-specs (jep Nexus S har GSM 1900 mhz men det er 2G antennen ikke HSPA (3G) antennen).

Selv AT&T bruger 1900/2100 ghz UMTS som er GSM/UMTS standard båndet.

Den ene kanal til upload den anden til download, det er derfor T-mobile i USA selv om de har et GSM netværk ikke føre iPhone (iPhone og alle andre "ikke T-Mobile" GSM telefoner bruger 1900/2100).

Så det er ikke verdens bedste ide at købe denne version af Nexus S over nettet for selv om den er ulåst, så er den eneste major carrier i verden hvor du kan bruge 3G nettet på den er T-Mobile i USA...

Men der kommer nok en GSM UMTS variant af Nexus S der kan bruges uden for USA snart... Men ikke den de har sat techspecs op på idag og hvis der var en verdensUMTS eller CDMA variant hvorfor har de så ikke de varianter oppe på deres techspec side eller bare et * (* european specs coming soon).

(Derfor John Strand referancen, hvis der er nogen der kan huske hvordan han råbte op om at det kun var ATT der kunne bestille micro SIMkort og det var totalt carrier lockin. JS det her er sådan et carrier lockin ser ud, alle kan bestille micro SIMkort hvis de løfter telefonrøret og ber om en ladning af dem, der er lidt sværere at ændre sit 3G netværk 200 Mhz).

/Jakob

PS! Det er nok et marketsføringstriks så T-mobile kan få nogle kunder... De har jo ikke Droids eller EVO så nu har de den officielle "ulåste google telefon"... undskyld "åbne® og ulåste® google telefon" go T-mobile go.

  • 0
  • 0
#5 Mark Gjøl

Uhm... Det er sådan det amerikanske mobilmarket fungerer. Der er så vidt jeg ved ret mange mobiler der i USA kun kører på bestemte typer netværk, som kun få udbydere har. Modsat kan man sige, at Nexus One ikke kunne køre ordentligt på T-Mobile's net (eller hvordan det nu forholder sig med den).

Nothing to see, move along...

  • 0
  • 0
#6 Dennis Skovborg Jørgensen

Den bruger 1700/2100 mhz UMTS resten af verden bruger 1900/2100 mhz UMTS...

Det er vist ikke helt rigtigt? I Amerika bruger de et sært miskmask af frekvenser, men kan den 2100MHz UMTS kan den vist køre i det meste af resten af verden. Sådan læser jeg i hvert fald den her liste:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_UMTS_networks

  • 0
  • 0
#7 Jakob Damkjær

Det var kun en kommentar hvis man nu tænke på at købe den i tide til at give i jule gave for så skal man ha fingeren ud af bageriet lidt inden den 20. dec.

Men så skulle man faktisk ha læst og forstået første sætning af indlægget for det kunne være nogen der misforstod

"Unlocked by default Out of the box, Nexus S is unlocked, so it will work with any GSM carrier."

som aha den kan bruges på AT&Ts netværk, jeg bestiller bare den på nettet idag så har jeg den i tide og eftersom AT&T (den eneste anden større GSM udbyder i USA) og den kompatible med det europæiske netværk... for uanset om den er ulåst så kan den kun bruges på T-Mobile i USA... (I den model du kan købe idag på nettet).

/Jakob

  • 0
  • 0
#8 Dennis Skovborg Jørgensen

for uanset om den er ulåst så kan den kun bruges på T-Mobile i USA.

Det er altså ikke rigtigt. Den kan køre på tre 3G bånd: 1 (2100), 4 (1700) og 8 (900). Bånd 1 alene gør at den virker på danske 3G-net, og sammen med bånd 8 er man sikret hele Europa jf. linket i mit tidligere indlæg.

Det er korrekt, men ikke rigtig relevant, at bånd 1 har uploadfrekvenser der overlapper downloadfrekvenserne for bånd 2 (1900). De to bånd er ikke i brug de samme steder.

UMTS bånd og tilhørende frekvenser: http://en.wikipedia.org/wiki/UMTS_frequency_bands

Man kan så mene at den navngivning af frekvensbåndene der er i brug er rimelig åndssvag. Og man vil i så fald have ret.

  • 0
  • 0
#9 John Strand

Kære Jakob

Den telefon kan godt bruges i Danmark. Den understøtter GSM i 900 og 1800 samt UMTS i 900 og 2100.

I praksis så er det de standarde rsom man primært kommer til at satse på når det kommer til GSM og UMTS i Europa.

At den kan køre GSM 850 og i 1900 er bare en fordel hvis man skal til Brasilien og USA og at den kan køre UMTS i 1700 er en fordel hvis man skal til USA.

De danskere der vil købe den og bruge den i Danmark burde ikke få nogle radio problemer med den da den understøtter de frekvensbånd vi bruger i denne region.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 0
#11 Jakob Damkjær

mhm hvorfor kan iPhone 3GS og fremefter så ikke bruges på 3G netværket på T-Mobile i USA...

En verdens GSM telefon har 850 og eller 900 og 1900 og 2100... hvis man altså vil kunne ha data overførsel... Men hvorfor google vælger at lancere deres næste "standard" telefon på EN tele operatør i ET land lyder ret mystisk (der kommer sikkert andre varianter, som jeg også skriver) men de blev ikke presenteret i denne uge.

enjoy Jakob

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere