Googles mobil-succes: Over halvdelen af solgte smartphones er med Android

20. februar 2012 kl. 11:5820
Android ligger tungt på smartphone-markedet, stærkt forfulgt af Apples iOS. Microsofts markedsandele falder stadig, på trods af Nokias Windows Phone-debut.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En ny undersøgelse fra Gartner viser, at Googles Android-styresystem nu er forbrugernes klart fortrukne på smartphonen. I fjerde kvartal 2011 var Android på 50,9 procent af de solgte smartphones. På anden- og tredjepladsen kom henholdsvis Apples iOS med 23,8 procent og Symbian med 11,7 procent, som mest er kendt fra Nokiatelefoner.

Til sammenligning havde Android 30,5 procent af markedet i fjerde kvartal 2010, hvor iOS stod for 15.8 procent og Symbian 32,3 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I fjerde kvartal 2011 blev der verdensplan solgt 149 millioner smartphones, hvilket er en stigning på 47,3 procent i forhold til sidste år. Sammenlagt stod smartphone-salget i 2011 for 31 procent af alle solgte mobiltelefoner.

Interessant nok viser undersøgelsen, at Microsofts mobilstyresystem Windows Phone falder i markedsandel, på trods af, at Nokias Windows-telefoner Lumia 710 og 800 er blevet godt modtaget. Windows Phone 7-telefoner har beskedne på 1,9 procent af markedet.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
24. februar 2012 kl. 08:47

Før i tide fik du en Nokia, hvis du gik ind i en forretning og bad om en Mobil, hvis du ikke selv havde en mening om hvad det skulle være, det var der noget fornuft i, da der var mange modeller og mange billige. Hvis du i dag går ind i en forretning og beder om en smartphone, og du ellers ikke har nogle preferencer, så får du sikkert en HTC, eller en Samsung og dermed får du også Android. Der med er Android ikke altid et aktivt valg! iPhone, Blackberry (som stadig er stor specielt i US) og Windows Phone er næsten altid aktive valg

15
21. februar 2012 kl. 14:44

Pointen lyder mere på vigtigheden af at ældre devices ikke bliver forladt, rent sikkerhedsmæssigt - hvilket i høj grad er tilfældet nu. :)

16
21. februar 2012 kl. 14:55

Hvad hjælper det, hvis de bliver ubrugelige af en brugerflade der ikke passer til de små skærme?

17
21. februar 2012 kl. 15:23

Hvad har brugergrænsefladen med sikkerhedsupdates at gøre?

6
20. februar 2012 kl. 20:30

iOS er en solid nummer to.

Alle andre; Symbian, RIM, Nokia og MS er døende og ligegyldige nichespillere på smartphone markedet, det eneste der er interessant er hvordan iOS og Android kommer til at dele den markedsandel de små stadig sidder på.

7
20. februar 2012 kl. 20:38

Symbian og Windows Mobile er ude, ja.. Men jeg tror bestemt at Windows Phone vil vinde markedsandele.. Blackberry er lidt svært at vurdere.. der er ingen tvivl om at de har megen kærlighed i enterprise - så hvis de kommer ud med nye telefoner der er til at bruge, med et godt UI - så kommer loyalisterne nok tilbage igen i stor stil. Men det er et meget stort IF.

Jeg vil ikke se frem til en verden delt mellem iOS og Android. Det er godt både for konkurrencen, innovationen og for kunderne at der er flere spillere på det marked.

Men okay, jeg er også idioten med MeeGo telefonen. ;-)

9
20. februar 2012 kl. 21:12

Jeg vil ikke se frem til en verden delt mellem iOS og Android. Det er godt både for konkurrencen, innovationen og for kunderne at der er flere spillere på det marked.

Well, det kommer jo an på hvilket marked det er man gerne vil have konkurrence på, f.eks. er det skadeligt at have konkurrence mellem forskellige mobiltelefon-standarder, men det er gavnligt at have masser af udbydere af den samme standard.

Det bedste der kunne ske for konkurrencen på mobil OS'er ville være at man stoppede helt med at lave apps og i stedet lavede webapps som vil virke ens på alle OS'er.

Modsat vil konkurrence mellem mobil OS API'er være en dårlig ting fordi det eneste vi får ud af det er større udviklingsomkostninger.

14
21. februar 2012 kl. 13:14

i stedet lavede webapps

Ja, lad os endeligt få webapps, så telefonen er henvist til en dørkile når der ikke er internetforbindelse. Tåbelig idé.

20
21. februar 2012 kl. 16:51

@Jesper

uden problemer

Jeg arbejde et sted, hvor vi udviklere havde en bødekasse til den type udsagn - særlig hvis de blev ytret når der var en PHB i nærheden ;)

21
21. februar 2012 kl. 21:30

Jeg arbejde et sted, hvor vi udviklere havde en bødekasse til den type udsagn - særlig hvis de blev ytret når der var en PHB i nærheden ;)

Hæ - jeg husker stadig en projektleder, der stod bag min stol en dag jeg havde kæmpet for at få noget kode til at virke. Pludseligt sagde han

"Jeg forstår ikke, at det er så svært. Er det ikke bare at åbne objektmodellen op og bruge den?"

Men det ændrer ikke på, at man er ... øehm ... "uoplyst" (for nu at sige det mildt), hvis man tror, at en webapp (HTML5) altid kræver en internetforbindelse for at kunne virke.

:o)

10
20. februar 2012 kl. 21:19

Principielt enig, thumbs up. Hvad med om man bare lavede en standard for applications-framework frem for at lave alting som web-apps? Det sagt, så er min største frygt vendor lock-in. Hvis du først har investeret x antal kroner i en appstore, hvor sandsynligt er det så at du vil skifte til en anden platform? :)

12
21. februar 2012 kl. 13:10

Det sagt, så er min største frygt vendor lock-in. Hvis du først har investeret x antal kroner i en appstore, hvor sandsynligt er det så at du vil skifte til en anden platform? :)

Det frygt findes også på andre platforme. Nu har jeg gennem de sidste mange år kastet en del tid efter, at finde de rette softwareløsninger til Linux, så jeg bliver den sidste der skifter til Windows eller OS X, idet jeg har "købt" en masse systemspecifik software.

8
20. februar 2012 kl. 21:04

Men jeg tror bestemt at Windows Phone vil vinde markedsandele..

Jeg er enig med dig Bjørn, nu har jeg selv valgt og satse lidt på Nokia's nye Lumia 800, da jeg skulle ud og hav ny telefon, jeg viste at samsung galaxy S 2 er det sikre valg, men jeg ville sige det er den bedste Nokia telefon på mærket, og måske også den bedste på marked. Jeg er ikke bleven skuffet over Windows Phone, det er bare så simple og lige til, det er helt klart det en mobil som ville få Windows Phone frem på marked.

3
20. februar 2012 kl. 13:42

Skulle lige til at sige det samme. :)

Windows Phone er endnu ikke enterprise ready, det virker til gengæld som om, at forbrugerne er glade ved Windows Phone.

5
20. februar 2012 kl. 14:16

Bestemt også mit indtryk.. kunder begynder så småt at spørge på sikring af platformen i stil med iOS og Android.

1
20. februar 2012 kl. 12:27

En ny undersøgelse fra Gartner viser, at Googles Android-styresystem nu er forbrugernes klart fortrukne på smartphonen.

Jeg kan ikke se hvordan man kan konkludere dette på baggrund af salgstal for mobiltelefoner. Man kunne lige så godt konkludere at Samsung (fx) er den foretrukne telefon, men måske køber folk den mest fordi den har Android. Omvendt køber folk måske mest Android fordi den telefon de gerne vil have har det, etc.

Det er måske lidt pedantisk, men jeg havde nok nøjedes med at konstatere at det mest solgte mobil-OS er Android :).