Googles kalender ramt af nedbrud

Googles kalenderfunktion er ramt af problemer, hvor flere brugere klager over at have mistet samtlige aftaler i deres kalendere. Google hævder, at færre end 0,001 procent af brugerne er ramt.

Brugerne af Googles kalenderfunktion oplever i øjeblikket problemer, som kan betyde, at hele deres kalender kan se ud til at være blevet tømt for aftaler.

Google bekræfter onsdag middag problemet, men oplyser, at det blot berører 0,001 procent af brugerne eller én ud af 100.000.

Ser man på Googles egne supportsider, så optræder der imidlertid flere indlæg fra brugere, der oplever problemerne og har valgt at skrive på supportsiden.

Et enkelt indlæg har fået 87 svar fra andre brugere med samme problem, hvilket er mange i betragtning af, at hvis Google har ret, så er blot 1.930 Gmail-brugere ramt ud af de 193 millioner Gmail-kontoer, der findes.

Da Version2 efter en læserhenvendelse testede adgangen til Googles kalender via Gmail ved 13-tiden onsdag, fik vi i første omgang en fejlmeddelelse om, at kalenderen ikke var tilgængelig. Kort efter var kalenderen dog tilgængelig igen via web.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Utoft

Ja der var jeg så en af de uheldige. :(

Nu må jeg vist ud og finde en anden løsning. Det kan ikke hjælpe noget at de ikke har backup eller noget som helst af ens data.

  • 0
  • 0
Morten Friesgaard

Man har vel en enhed eller flere som er sat op til sync med google calendar, det er jo det der er smart!

Tror desuden at det er mere sandsyngligt at ens egen netforbindelse ryger end deres kalender er nede....

  • 0
  • 0
Kenni Lund

Måske er det ikke så smart at benytte skyen hvis man har en vigtig kalender.

Se her:

Det har jo ikke noget med hinanden at gøre - når en bruger sletter sin Gmail kalender, så er det da klart at Google ikke "kan" (=vil) gøre noget som udgangspunkt.

Desuden, I dette tilfælde er der kun tale om at kalenderaftaler ikke er tilgængelige - der står ingen steder noget om at der rent faktisk er nogen som har mistet noget data permanent.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere