Googles hemmelige datacenter: Slukker lyset og skifter servere iført pandelamper

19. marts 2012 kl. 08:55
Datacentre er ofte tys-tys, men Google går skridtet videre og mørklægger datacentret og lader medarbejderne arbejde iført pandelamper.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er efterhånden velkendt, at Google bygger sine egne servere, fordi der skal en meget stor mængde servere til at håndtere de mange søgninger fra hele verden, hvor internetbrugere søger på alt fra aktiekurser til Justin Bieber.

Men meget få har faktisk set Googles hjemmebyggede servere, og det kan der være en god grund til. Ifølge Wired slukker Google nemlig lyset i datacentret. Ikke for at spare på strømmen, men for at undgå nysgerrige blikke.

Det er i hvert fald tilfældet hos colocation-hosting-firmaet Equinix, hvor Googles folk skruede pærerne ud af lamperne, bad om at få slukket loftslyset og iførte sig pandelamper, da der skulle installeres ny hardware.

»Angiveligt ville de installere noget specialbygget udstyr, som de ikke ville have, at andre fik at se,« siger chef for cloud computing hos Equinix til Wired.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Google anslås ifølge Datacenter Knowledge til at have i omegnen af 900.000 servere fordelt på et større antal datacentre rundt om i verden.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger