Google's GIF-svar i europæisk monopol-sag: Apple og Microsoft er meget værre

Illustration: Android Logo
Som et svar til EU-kommissionen i en sag om monopolmisbrug i forhold til Android har Google fremført argumentet om, at Microsoft og Apple er meget værre.

EU Kommissionen har - tilbage i april - beskyldt Google for at misbruge sit monopol i forhold til Android-styresystemet. Nu har Google svaret på beskyldningerne med blandt andet en GIF (klik evt. på billedet til højre).

Det oplyser The Register.

Pointen med GIF'en er at vise, hvordan både Microsoft og Apple er meget værre, når det kommer til at bundle præinstallerede apps, end Google er.

Således fremgår det af GIF'en, at på en iPhone 7 kommer 39 ud af telefonens 39 apps fra Apple selv. Og på en Microsoft Lumia 550 er det 39 ud af 47 apps, der kommer fra Microsoft selv. Men på en Samsung Galaxy S7 (med Android) er det kun 11 ud af de 38 præinstallerede apps, som kommer fra Google.

Den pointe giver skribenten på The Register, Kieren McCarthy, ikke noget for.

Han påpeger, at EU's bekymring ikke går på andelen af præinstallerede apps, men på det faktum, at Google tvinger alle Android-baserede telefonproducenter til at inkludere den komplette pakke af Google apps, hvis ellers telefonen skal komme med Play Store.

Det vil sige, at Google-produkter som Gmail, Maps, Chrome og YouTube finder vej ind på alverdens telefoner, hvis der ellers skal være adgang til at installere yderligere apps via Play.

Og da adgang til Play Store for de fleste nok vil være et 'must have' på en Android telefon, ja, så misbruger Google reelt sin magt, er kommissionens pointe.

Google har ifølge The Register argumenteret med, at bundlingen af apps med Google Play gør virksomheden i stand til at levere produkter uden at tage penge for det.

»Denne gratis distribution er en effektiv løsning for alle - det sænker priserne for telefonproducenter og forbrugere, mens den gør os i stand til at opretholde vores betragtelige investering i Android og i Play,« bemærker Googles generel counsel Kent Walker i et indlæg.

Android-svaret fra Google til EU-Kommissionen er det tredje svar fra virksomheden i forbindelse med en større undersøgelse i forhold til monopolmisbrug, som Kommissionen er i gang med i henhold til Google.

Kommissionen kigger på Googles scraping af indhold, reklame-model, maps og lokaliserede søgninger, prissammenligninger i forbindelse med online-shopping og altså Android.

Læs resten af gennemgangen hos The Register.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Domino Evers

Jeg er selv blevet træt af at være i enten Apple, Google eller Microsoft's evige søgelys - jeg tog skridtet og anskaffede mig en Jolla for ca. 3 år siden og har ikke fortrudt det siden!

Den kommer praktisk talt med INGEN Apps - der er kun det man har brug for, Browser, Mail, Beskeder, Telefon og lidt andet.... og så er det PeoplePowered - hvilket vil sige den er skabt af mennesker til mennesker. Det fede ved det hele er at man kan være en del af fællesskabet og selv bidrage med det man nu end kan til deres styresystem.

Se mere her på https://jolla.com/

  • 0
  • 2
Kim Domino Evers

Hele artiklen handler om "Google's GIF-svar i europæisk monopol-sag: Apple og Microsoft er meget værre" - så ja - så vil jeg da til hver en tid anbefale andre at købe andet.

Windows Phone døde ikke kun pga. deres mangel på Apps - det er / var jo et elendigt styresystem - lige så lukket et land som Apples iOS.

Sailfish er åbent og kan (hvis man absolut vil) kører Android Apps... hvilket ikke vil give meget mening når man så køber en fri telefon at lægge proprietær software på den.... men det er jo ens eget valg... med Android, iOS og Windows er der ingen valg

  • 1
  • 1
Jesper Ørsted

Jolla ligner en ussel og utæt jolle. Det kan godt være det er Åben Sovs hele vejen igennem, så den ikke er sovset ind i Apple, Google og Microsoft. Til gengæld er der heller ingen apps at få til den. Lidt som kartofler uden sovs. Ikke sjovt!

  • 0
  • 0
Bjørn Damborg Froberg

Har selv en Jolla og har da også haft den oppe af skuffen for et par ugers tid siden, da jeg skulle have en ny telefon. Det sagt, så viser den sin alder efterhånden. OS'et er stadig glimrende, håber stadig på et overlay til Android der fungerer tilsvarende, omend jeg synes de nyeste opdateringer har ødelagt flowet lidt. :/ Det er.. omstændigt.. at få play store ned på sin Jolla, F-Droid virker dog upåklageligt. Jolla er i device nød. De bør virkelig gøre det muligt at flashe forskellige devices for at gå noget fremgang, eller slet og ret frigive en telefon med mere moderne specs. Der er for mange ting jeg ikke kan når jeg bruger Jolla'en.. at tage bare halv-anstændige billeder er en af dem.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere