Googles AI tager skakføring efter at have lært spillet på fire timer

Foto: Kerdkanno/Bigstock
AlphaGo Zero slog det førende skakprogram, Stockfish 8, efter at have lært sig selv spillet fra bunden på fire timer.

Google DeepMinds AlphaGo Zero har slået en af verdens førende specialiserede skakprogrammer efter at have lært sig selv det tusinde år gamle spil på kun fire timer.

Det skriver BBC.

Programmet spillede 100 kampe mod skakprogrammet Stockfish 8 og tabte ikke en eneste. AlphaGo Zero fik kun fortalt spillets regler og spillede derefter skak i fire timer mod sig selv for til sidst at nå et niveau, der i hvert fald er tæt på toppen af algoritmernes skakliga.

»Fra et videnskabeligt synspunkt er det det seneste i en række af blændende resultater som DeepMind har produceret. Tendensen synes at være, at DeepMind er i stand til at løse et problem for derefter at demonstrere, at den kan yde på et helt andet niveau, og det er meget imponerende,« siger Oxford-professoren Michael Woodridge til BBC.

Læs også: Computer blev verdens bedste Go-spiller på tre dage – uden historiske spildata

Under skakspillet fik hver algoritme et minuts tænkepause per tur. Det endte med, at AlphaZero vandt 28 kampe. 25 med hvide brikker (og første ryk) og tre med sorte. Resten endte uafgjort.

AlphaGo Zeros modstander, Stockfish, er et gratis open source-program, der blev udgivet i 2008 og siden er blevet udviklet af frivillige. Sidste år vandt programmet turneringen 'Top Chess Engine Championship', men er blevet slået i to forskellige turneringer i år af programmet Komodo.

Læs også: Googles kunstige intelligens slår verdensmester i brætspil - igen

DeepMind har tidligere slået flere af verdens bedste menneskelige udøvere af det kinesiske brætspil Go. Algoritmen AlphaGo, der stod bag de imponerende bedrifter, blev i efteråret opdateret til det forbedrede AlphaGo Zero.

Den næste store udfordring, der skal klares, bliver måske computerspillet Starcraft, hvor algoritmen stadig møder brav modstand fra de menneskelige spillere og ikke har haft held med at tage titlen som verdens bedste endnu.

Læs også: ITU-forsker inviterer til Kulturnatten: Kom og spil StarCraft mod neuralt netværk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017