Journalister, advokater, læger - alle har de (og mange flere faggrupper) det til fælles, at den allestedsnærværende kunstige intelligens for alvor er ved vise sig at være konkurrencedygtig i disse ellers specialiserede felter.
Google ser nu ud til at være ved at knække nøden for at hjælpe patologen, specialist i sygdomslære, med at diagnosticere kræft. Det skriver nyhedsmediet International Business Times.
Projektet hedder GoogLeNet og startede oprindeligt med det formål at forbedre selvkørende bilers evne til at genkende trafikskilte. Men systemet har altså vist sig nyttigt til at analysere forekomsten af kræfttumorer i store mængder af billeder.
Slog ekspert i test
Som da den skakspillende computer Deep Blue besejrede den russiske mester Garry Kasparov tilbage i 1996, har Google også testet deres patologiske machine learning-system mod en erfaren ekspert inden for området.
I testen fik den menneskelige ekspert ubegrænset tid til at analysere billeder og opnåede en score på 73 procent pletskud. GoogLeNet-systemet vandt dog overbevisende med en præcision på 89 procent.
Google har erklæret, at deres AI-projekt ikke står til at kunne erstatte en patologs job, idet det stadig har en stor fejlmargin og har andre mangler, som et menneske ikke har. Derimod vil systemet kunne bistå patologen i at udpege de områder, som kræver undersøgelse.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.