Det googlede Danmark mest i 2017

Illustration: Google
Google Trends har offentliggjort, hvad danskerne har søgt mest på i 2017 inden for en lang række områder.

Nu kan du se, hvad danskerne har googlet mest i 2017. Det er kategorierne Danskere, Kultur og underholdning, Sport, Spørgsmål, Søgninger og Udenlandske personer, der afslører, hvad danskerne godt vil vide mere om.

Vi er meget interesserede i alt lige fra tv-serier til kommunalvalg, viser tal fra Google.

Danskerne er kommet til tasterne om både nye, gamle og helt traditionelle spørgsmål.

Folk vil både vide, hvad en fidget spinner er, hvor de finder de klassiske afsnit af Matador på nettet, og hvordan vejret bliver.

Hvad danske personligheder angår, søger danskerne på både kongelige, sportsfolk, musikere, forfattere, og måske ikke overraskende kommer Peter Madsen ind på førstepladsen.

Det er ikke meget it, der er på listen, selvom man let kunne blive snydt, da It topper både Søgninger samt Kultur og underholdning, men der er nok snarere tale om filmen, der udkom i år.

siden kan man også få vist samme tal for andre lande - og den amerikanske pendant har markant flere kategorier, end den danske.

Tallene repræsenterer ikke 1-til-1 omfanget af søgninger, men de søgninger, der er steget mest i 2017 sammenlignet med året før.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere