Google: Vores kvantecomputer virker

Forskere ved Googles AI Lab meddeler, at deres kontroversielle kvantemaskine har lammetævet en konventionel computer i en række tests.

Google mener nu at have bevis for, at den kontroversielle maskine, de indkøbte i 2013, virkelig kan benytte kvantefysik til at beregne den form for matematik, der er afgørende for kunstig intelligens, og dermed er langt hurtigere til opgaven end en almindelig computer. Det skriver Technology Review.

Regeringer og virksomheder som Microsoft, IBM og Google forsøger alle at udvikle kvantecomputere, da regnekraften i disse maskiner er så stor, at det vil kunne bane vejen for markante teknologiske fremskridt inden for materialevidenskab, kunstig intelligens og rumforskning.

»Det er en virkelig skelsættende teknologi, der kan ændre, hvordan vi gør alting,« udtaler Rupak Biswas, direktør for udforskningsteknologi hos Nasa, ifølge udgivelsen.

Med Nasa som kulisse

Google fremlagde deres bevis ved en pressebriefing på Nasas forskningscenter i Mountain View, Californien, hvor deres kvantecomputer står.

Computeren, der blev markedsført som verdens første kommercielle kvantecomputer, er udviklet af canadiske D-Wave Systems og arbejder med data ved hjælp af en superledende chip kaldet en ‘quantum annealer’. Denne chip er præ-kodet med en algoritme, som er særligt egnet til optimeringsproblemer, hvilket er almindeligt inden for maskine-læring og kunstig intelligens-software.

D-Wave-chips er dog kontroversielle blandt kvantefysikere, da ingen endnu har været i stand til endegyldigt bevise, at enhederne kan indpasses i kvantefysikken og dermed slå konventionelle computere.

Men Googles leder af Quantum AI Lab i Los Angeles, Helmut Neven, slog til briefingen fast, at hans forskerteam i en række kontrollerede forsøg, hvor D-Wave-computeren blev målt op mod en konventionel computer med en enkelt processor, viste sig op til 100 millioner gange hurtigere i løsningen af omhyggeligt udformede proof-of-concept-problemer.

Google har offentliggjort deres forskningsresultater, som dog fortsat mangler at blive analyseret.

Umiddelbar opbakning

Den schweiziske fysikprofessor Matthias Troyer fra det føderale Institut for Teknologi i Zürich offentliggjorde sidste år en højt profileret undersøgelse af en tidligere D-Wave-chip. Undersøgelsen konkluderede, at D-Wave-chippen ikke havde nogen fordele i forhold til konventionelle maskiner. Men Matthias Troyer medgiver nu, at Google kan være nået et skridt videre med chippen.

»Googles resultater viser faktisk, at D-Wave-chippen har en kæmpe fordel i disse nøje udvalgte tilfælde,« udtaler han.

Universel kvantecomputer ikke lige om hjørnet

Sidste sommer indviede Google selv et nyt laboratorium i Santa Barbara i Californien, der skal udvikle kvantechips. En af opgaverne for laboratoriet er også at udvikle kvantecomputere, der ikke er begrænset til at regne i optimeringsproblemer. En universel kvantecomputer, der kan beregne ethvert problem, vil være langt mere nyttig, men vil også tage længere tid at optimere.

Ifølge John Giannandrea, der koordinerer Googles forskning, kan det tage flere år, før kvanteforskningen gør en forskel for Googles produkter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Børge Jensen

Dansk og engelsk har ikke samme orddelingsregler... det kan google translate ikke håndtere endnu.

Et andet eksempel er første sætning: "Google nu mener at have bevis for.." oversættes af google translate til "Google now claims to have evidence.." - fin engelsk grammatik, men omvendt bliver det knap så godt.

Men efterhånden er der vist ikke meget tvivl om, hvordan René skriver artikler ;)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere