Google: Vores cookies udløber efter to år

Søgegiganten Google begrænser levetiden på selskabets cookies til to år, efter kritik fra brugergrupper.

»Vi har lyttet til vores brugere og til fortalere for privatlivets fred på nettet, og vi har konkluderet, at det vil være en god ting at korte levetiden på vores cookies betydeligt«, siger Google-talsmand Peter Fleischer ifølge Politiken til BBC.

Googles cookie-sladrehanke gemmes på brugernes computere og har angiveligt hidtil været sat til at udløbe i 2038 ? hvis altså ikke brugerne selv i mellemtiden har slettet dem eller eksempelvis har skiftet hele computer ud.

I praksis kommer Googles ændrede cookies-politik næppe til at få den store betydning for den gennemsnitlige Google-bruger.

Søgegiganten vil nemlig forny de omstridte cookies ved hvert besøg hos tjenesten ? og dermed også forny cookie-levetiden på to år ved hvert besøg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere