Google vil udvide Accelerated Mobile Pages til webbrowsere

Google vil udbrede sin AMP-teknologi til hurtig sidelæsning. Illustration: Google
Google vil øge hastigheden på sidelæsning ved at integrere sin AMP-teknologi i webbrowsere. Kritikere mener, at AMP-teknologien forstærker Googles dominans på Internettet

Hastigheden på sideindlæsninger er noget, der kan give grå hår i hovedet hos de fleste, når de bruger en webbrowser. Google vil nu bruge sin viden og erfaring med hurtig sidelæsning på mobile enheder, Accelerated Mobile Pages (AMP), til at udvikle løsninger til webbrowsing.

Det skriver Malte Ubl, Tech Lead på AMP projektet hos Google i en blog.

»Baseret på hvad vi har lært af AMP indtil nu, føler vi os klar til at tage det næste skridt og arbejde med at understøtte mere hurtig indlæsning på områder, som Google Search i dag ikke understøtter, fx Top Stories-karrusellen,« skriver Malte Ubl.

AMP-Formatet blev introduceret og delvist lanceret tilbage i februar 2016 og er også en del af de aktive mobile søgeresultatsider i Danmark. Google har de seneste to år arbejdet med AMP-teknologien.

Også Facebook og Apple har deres løsninger på hurtig sidelæsning med 'Instant Articles' på Facebook og 'Apple News' på Iphones og Ipads.

Presser på for nye standarder

I stedet for at udvikle sin egen løsning til hurtig sidelæsning, vil Google forsøge at skubbe på overfor World Wide Web Consortium, der står for netop webstandarder, for at få udviklet en række nye AMP-lignende standarder.

»Vi tager, hvad vi har lært fra AMP, og vi arbejder med webstandarder, der vil tillade hurtig sidelæsning fra ikke-AMP webindhold. Vi håber, at det arbejde vil åbne for en AMP-lignende indlejning, der styrker Google Search-features som Top Stories-karussellen,« skriver Malte Ubl.

Google har tidligere fået kritik for sin AMP-teknologi, blandt andet i et åbent brev underskrevet af en lang række udviklere verden over. Kritikerne er bekymrede for Google dominans inden for søgetrafik, og mener at AMP-teknologien kun forstærker den dominans, fordi sider, der ikke understøtter Googles teknologi, bliver sorteret fra i søgetrafikken.

Kritikken bliver dog afvist af Google.

»Det her er helt ærligt et relativt altruitisk projekt set fra vores perspektiv. Det er ikke fordi, vi har udviklet AMP, fordi vi vil kontrollere alt, som nogen antager,« siger David Besbris, Vicepresident of Engineering hos Google til The Verge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder