Google vil slette brugeres lokationshistorik efter besøg på abortklinikker

4. juli 2022 kl. 09:15
Google vil slette brugeres lokationshistorik efter besøg på abortklinikker
Illustration: Bigstock.
Kort efter en omstødelse i den amerikanske højesteret af den såkaldte »Roe v. Wade«-afgørelse, der gav kvinder ret til abort, giver Google nu brugere mulighed for at få automatisk slettet lokationshistorik om besøg på abortklinikker og lignende steder.
Artiklen er ældre end 30 dage

Googlebrugere, der har besøgt en abort-, fertilitets- eller rådgivningsklinik samt lignende steder, kan umiddelbart efter besøget automatisk få slettet de data i lokaktionshistorikken, der vedrører besøget.

Det skriver Google i en blogpost.

Læs også: Regeringen nedsætter ekspertgruppe til håndtering af tech-giganter: Demokratisk kontrol skal styrkes

»I dag annoncerer vi, at hvis vores systemer identificerer, at nogen har besøgt et af disse steder, sletter vi disse poster fra lokationshistorikken kort efter besøget. Denne ændring træder i kraft i de kommende uger,« skriver Jen Fitzpatrick, der er senior vice president of core systems and experiences i Google.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen annonceres en uge efter, at den amerikanske højesteret omstødte »Roe v. Wade«-afgørelsen fra 1973, der gav kvinder ret til abort. Den omstødte afgørelse åbner for, at amerikanske delstater selv kan begrænse eller forbyde abort, hvilket cirka halvdelen af de 50 amerikanske delstater ventes at ville.

Læs også: CFCS opdaterer trusselsvurderinger for mange sektorer: Niveauet er »meget højt«

I maj advarede hackergruppen Anonymous den amerikanske højesteret om, at det vil få konsekvenser, hvis Roe v. Wade-afgørelsen blev omstødt.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger