Google vil prioritere HTTPS-sider i søgeresultater

Fremover skal sider med HTTPS-kryptering rangeres højere i Googles søgeresultater end andre sider. Det skal forbedre sikkerheden, siger Google.

Google har tilføjet et nyt element til virksomhedens søgealgoritme. I fremtiden skal HTTPS fungere som et såkaldt ranking signal, der indikerer, hvordan søgeresultater skal prioriteres. Det skriverGoogle på firmaets Webmaster Central Blog.

Den nye prioritering skal gøre det mere sikkert at bruge søgetjenesten, skriver Google, der samtidig har udgivet retningslinjer for, hvordan man bedst gør sin side attraktiv for søgemasken.

HTTPS skal til at starte med ikke vægte særlig tungt i søgealgoritmen og betydeligt mindre end for eksempel indholdets kvalitet. Men også det kan blive ændret.

»Over tid kan det være, vi beslutter at styrke det, fordi vi gerne vil opfordre alle hjemmeside-ejere til at skifte fra HTTP til HTTPS for at holde alle sikre på nettet,« skriver Google om beslutningen.

Ændringen i søge-algoritmen kommer efter få måneders test, som ifølge Google har givet positive resultater.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Harries

Google skyder sig selv i foden.
De skal efter min mening levere søgeresultater, så man finder det man søger.
Istedet ser man betale reklamer som #1 osv., og nu vil de prioritere noget som mange ikke bruger. Så bliver søgeresultaterne da kun dårligere..

  • 1
  • 1
Michael Mortensen

cacert.org

Desværre viser en hurtig test, at Microsoft og Mozilla umiddelbart er i samme båd som Google. Når jeg besøger https://www.cacert.org/index.php?id=1 for at tilmelde mig bliver jeg vist af alskens advarsler om, at sitet ikke er "trusted".

Initiativet er dog prisværdigt - og jeg håber de bliver accepteret .. men mon ikke certifikat udsteder vil gå langt gennem lobbyisme for at hindre dette?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere